Infertilitet (Barnløshed)

|
Kilde: Sundhedsstyrelsens IVF Register
Dato: 14. november 2007
barnløshed

Infertilitet betyder ufrivillig barnløshed. Der kan være flere årsager til, at et par ikke kan opnå graviditet. Barnløshed er et problem for mange par. Barnløshed kan behandles.

Udredningen for infertilitet starter hos den praktiserende læge, der vil udspørge til bl.a. tidligere infektioner og operationer. Desuden udspørges til bl.a. spisevaner, og der rådgives om spiseforstyrrelser eller overvægt, da begge dele nedsætter fertiliteten. Dertil kommer undersøgelse, med bl.a. Gynækologisk undersøgelse, denne vil i reglen også involvere en podning for bl.a. klamydia.

Kvinden kan derudover udredes ved, at hun måler sin temperatur igennem menstruationscyklus, da denne stiger lige efter ægløsningen. Hun kan medgives en urinstix, dvs. et stykke filterpapir med indikatorfelt på, der påviser stigning i et af hormonerne inden ægløsningen (det luteiniserende hormon). Endeligt kan der tages blodprøver for hormonet progesteron.

De anatomiske forhold kan udredes ved henvisning til en røngtenklinik, hvor man kan lave en røntgenfremstilling af æggelederne og visualisere eventuelle aflukninger.

Manden undersøges også, og her undersøges testiklernes størrelse, og om de er i pungen. Hans sædkvalitet kan undersøges ved mikroskopi på et speciallaboratorium.

Videre udredning kan foregå på specialklinik. Her kan kvinden bl.a. ultralydsskannes for evt. polycystisk ovarie syndrom (PCO), og der kan tages mere specifikke blodprøver.

Behandling af infertilitet

  • Hvis infertiliteten skyldes manglende udvikling af æg forårsaget af manglende hormonel stimulation eller utilstrækkelig reaktion på kvindens hormoner, forsøges hormonel stiumlation. Primært med et hormon (klomifen), der binder sig til receptorer i hjernen, hvor det medfører øget frigivelse af FSH (folikelstimulerende hormon), som stimulerer æggestokkene til at danne flere æg. Hvis dette ikke har nogen effekt, kan æggestokkene stimuleres med et syntetisk FSH. Læs desuden om hormonerne Her .
  • Hvis infertiliteten skyldes en anatomisk defekt, som f.eks. aflukkede æggeledere, er der ofte ikke grund til yderligere udredning. Man er da nødt til at igangsætte kunstig befrugtning, hvor der høstes æg fra kvinden efter stimulation med hormoner. Dette foregår ved ultralydsguidet punktur, hvor der indføres en nål i en æggestok, i en af de modne folikler, og ægget suges ud. Dette foregår gennem skeden.

Der findes forskellige typer af kunstig befrugtning:

  • Intrauterin insemination (IUI): Hvis der er normal passage af æggelederne, og manden har moderat nedsat fertilitet (over 2 mio. normale sædceller pr. ml), kan insemination forsøges. Her indsprøjtes oprensede sædceller i livmoderen gennem et kateter, meget tæt på indmundingen af æggelederne, lige inden ægløsningen. Dette kan evt. forudgåes af hormonel stimulation som beskrevet ovenfor. Hvis dette ikke medfører graviditet efter 6 gange (tallet kan variere), bør man overveje anden metode. Metoden kaldes IUI (eller intrauterin insemination). Hvis manden ikke producerer sæd, der ellers kan bruges til mikroinsemination (se senere), kan man anvende sæd fra en donor.
  • Mikroinsemination: Ved stærkt nedsat sædkvalitet (under 2 mio. sædceller pr. ml), kan der anvendes mikroinsemination (ICSI: intracytoplasmatisk sædcelle injektion). Her høstes æg som beskrevet ovenfor, hvorefter der under et mikroskop injiceres en enkelt sædcelle i ægget med en meget tynd nål. Herefter opsættes det befrugtede æg i livmoderen. Ofte opsættes mere end et, da risikoen for, at ægget ikke vokser fast og bliver til et foster, er betydelig. Antallet af opsatte æg varierer, da der også er betydelig øget hyppighed af Flerfoldsgraviditeter.
  • IVF ("Reagensglasmetoden"): Hvis kvindens æggeledere er tillukkede, men manden har normal sædkvalitet, kan man anvende metoden, der populært kaldes "reagensglasmetoden" (IVF: in vitro fertilisation). Her høstes æg, som beskrevet ovenfor, hvorefter der i et reagensglas tilsættes sædceller. Herefter opsættes højest to befrugtede æg i livmoderen. Dette skyldes, at risikoen for flerfoldsgraviditet er betydelig.
  • FER: Ofte vil der, når der høstes æg, være flere anvendelige æg, end der skal sættes op. Disse kan, efter befrugtning, fryses ned, og anvendes til senere opsætning, såfremt første opsætning ikke giver resultat. Dette kaldes FER (frozen embryo replacement).
  • Donoræg: Hvis kvinden ikke producerer æg, kan der opsættes et befrugtet æg fra en donor. Her høstes æg som tidligere beskrevet fra en anden kvinde, og dette kan opsættes efter befrugtning i kvinden der ønsker graviditet.

Forløb og komplikationer

Riskoen for Flerfoldsgraviditeter (hyppigst tvillinger) er betydeligt øget ved kunstig befrugtning, idet der i reglen opsættes mere end et befrugtet æg.

Kunstig befrugtning i tal

I 2004 blev der i Danmark henvist 2.927 kvinder til kunstig befrugtning ved en af ovennævnte metoder. Alle var førstegangshenviste. Der blev udført ialt 9.173 behandlinger. Af de 9.173 behandlinger vil flere behandlinger være opstartet på samme kvinde, idet hver kvinde kan få flere behandlinger, såfremt der ikke lykkedes første gang. Der var 1.525 enkeltfødsler og 408 flerfoldsfødsler, hvilket understreger overhyppigheden af Flerfoldsgraviditeter ved kunstig befrugtning. Det totale antal fødsler i Danmark i 2005 var 62.788.