Onani blandt småbørn

Dato: 14. oktober 2003
når barnet rører sine kønsdele

Det er helt normalt, at små børn rør ved sig selv. Det er en del af processen, hvor barnet lærer sin egen krop at kende.

Hvorfor onanere små børn?

Barnet føler glæde ved at røre ved og gå på opdagelse på sin egen krop - først får det øje på sine hænder, senere fødderne og i sidste halvdel af første leveår er det optaget af at røre ved kønsdelene.

Barnet finder ud af, at det er rart at røre kønsdelene.

Onani skader ikke barnet og siger ikke noget om, hvordan barnets senere seksuelle adfærd bliver.


Lad barnet udforske sig selv

Barnet skal have lov til at gøre disse opdagelser uden afbrydelse. Du afbryder det jo heller ikke, når det er optaget af f.eks. fingrene eller tæerne.

Kønsdelene er en naturlig del af barnets krop, som det også skal lære at kende.

Er barnet meget optaget af kønsdelene, kan det være et tegn på kedsomhed, og barnet skal da stimuleres med anden form for beskæftigelse, enten med voksenkontakt eller legetøj.