Gluten og fibre til småbørn

|
Kilde: Grøn Information, www.boernemad.dk
Dato: 21. September 2005

Gluten og fibre

Gluten og fibre indgår i vores daglige kost - men hvornår må babyer få det? Gluten må først indgå i kosten efter 6 mdr. og pas på med kostfibrene.

Hvad er gluten?

Gluten findes i kornsorterne hvede, rug, havre og byg. 


Hvornår må babyer få gluten?

Spædbørn må først få gluten fra 6 måneder. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at grød af glutenholdige kornsorter først må indgå i kosten, når barnet er 6 måneder.

Dette er for at forebygge glutenintolerance. Få børn udvikler intolerance overfor gluten og skal have livslang diæt.

Hvad er kostfibre?

Kostfibre findes hovedsagelig i grøntsager, groft brød, kartofler, ris, pasta og lidt i frugt - alle dem vi kalder sunde fødevarer.

Børn skal have kostfibre fra den mad de spiser. Fibre er med til at holde maven igang.


Hvornår må babyer få kostfibre?

Hos spædbørn er det ikke godt at kosten indeholder alt for mange fibre, da spædbørns tarmkanal endnu ikke er helt parat til at omsætte store mængder fibre.

Hvis barnet får for mange fibre, kan det resultere i "tynd" mave. Samtidig vil barnet få for lidt kalorier, idet fiberholdige fødevarer mætter meget uden at give mange kalorier.

Små børn kan også få "tynd" mave hvis de spiser brød med hele kerner. Vælg derfor rugbrød og grovbrød hvor kernerne er knust eller formalet.