Kyssesyge (mononukleose)

Dato: Revideret 25. maj 2017 - første publicering 14. august 2006
Ved mononukleose får man ofte hævede lymfeknuder på halsen

Kyssesyge (på latin mononukleose) er en infektionssygdom forårsaget af Epstein-Barr virus (EBV). Kyssesyge smitter gennem overførelse af spyt. Symptomerne minder i starten om influenza.

Hævede lymfeknuder på halsen er et meget hyppigt symptom ved kyssyge (mononukleose). Lymfeknuderne sidder langs halsen, underkæben, nakken og kravebenet.

Definition og årsager til kyssesyge

Kyssesyge er en infektionssygdom forårsaget af Epstein-Barr virus (EBV). Virussen smitter gennem overførelse af spyt, f.eks. ved kys, deraf navnet kyssesyge.

Fra smitte til de første tegn på sygdom viser sig, går der mellem 30 og 50 dage. Virussen inficerer de hvide blodlegemer i lymfen (lymfocytter) og medfører hævelse af lymfeorganerne, altså lymfeknuder og milten.

Sygdommen rammer typisk i 15-25 årsalderen op mod 50% af befolkningen får sygdommen som børn, uden den giver symptomer. Der er øget risiko for smitte i perioder med nedsat immunforsvar, f.eks. ved anden sygdom eller stress. Har man én gang haft mononukleose, har man livslang immunitet og kan ikke blive smittet igen.

Sygdomsforekomsten er højst blandt personer fra 10-19 år. Man er særligt udsat i befolkningsgrupper med mange unge samlet (gymnasier, højskoler, militæret osv).


Symptomer på mononukleose (kyssesyge)

Mononukleose minder i starten om en almindelig influenza. Symptomerne viser sig ved:

  • Feber
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Ondt i halsen
  • Muskelsmerter
  • Almen utilpashed

Efter 1-2 uger optræder der tydelig hævelse af lymfeknuder i svælget og på halsen, ofte også i armhuler og lysker. Svælget bliver højrødt, og meget smertende. De hævede mandler ses med store hvide karakteristiske belægninger.

Der kan være mavesmerter pga. forstørrelse af milten, mest udtalt i øvre venstre del af maven. Leversmerter (øvre højre side af maven) kan ligeledes forekomme.

Ca. 5% får rødt hududslæt. Hvis sygdommen fejltolkes som en bakteriel halsbetændelse og behandles med et antibiotikum ved navn ampicillin, vil næsten alle dog opleve et rødt hududslæt. Behandlingen skal da stoppes.

En anden virusinfektion kaldet cytomegalovirus (CMV), kan minde meget om mononukleose. Forløbet ved CMV er dog mildere, og især halsgenerne er mindre udtalte.

Forholdsregler og diagnose 

Forholdsregler er svære at tage, da man kan være smittebærer uden symptomer i optil halvanden måned. Man skal undgå kontakt med spyt fra smittede. Undgå nys, hoste, kys og at drikke af samme glas som smittede. Ved influenzalignende symptomer over en uge, og især ved hævede lymfeknuder, er det vigtigt at søge læge. Lægen stiller diagnosen på de typiske symptomer, ved en blodprøve, samt podning fra mandler og svælg.


Behandling af kyssesyge (mononukleose)

Der findes ingen behandling mod Epstein-Barr virus. Behandlingen af mononukleose består i:

  • Hvile med sengeleje så længe der er feber og træthedsfølelse, og selv efter normalisering af temperatur er det vigtigt med rigeligt hvile.
  • Væske i rigelige mænder (vand, saft, juice).
  • Lindring af halsgener med varme drikke.
  • Langsom opstart på sport, skole og arbejde ved tegn på bedring. Undgå fysisk og psykisk stress

Kraftig fysisk anstrengelse frarådes de første 4 uger efter sygdomsophør, pga. risiko for miltruptur (springning af miltkapslen).

Smerter kan lindres ved hovedpinetabletter som paracetamol og acetylsalicylsyre. Acetylsalicylsyre bør dog ikke gives til børn og teenagere, da der er risiko for udvikling af Reyes syndrom .

Forløb og komplikationer ved kyssesyge (monukleose)

De karakteristiske sygdomstegn viser sig efter 1-2 ugers influenzalignende symptomer og varer gerne to til fire uger. Herefter kommer 1-2 uger med mathedsfornemmelse men uden feber. Ca. 3% har dog et længere sygdomsforløb, som kan være meget tærende på den enkelte. Almindeligvis klares sygdommen uden yderligere komplikationer. Man er herefter livslangt beskyttet mod reinfektion.

Sjældne alvorlige komplikationer:

Denne artikel er oprindeligt udgivet på Sundhedsguiden.dk den 14/8-2006 forfattet af Læge Anders Kehlet Nørskov. Opdateret den 7/10-2015 af Læge Thomas Baastrup Piper og den 25/5-2017 af redaktionen v. Signe Skov - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk