Nældefeber (Urticaria)

Dato: Revideret 25. maj 2017 - første publicering 3. august 2006
Nældefeber er en hudsygdom

Nældefeber er en hudsygdom, der rammer børn og voksne. Årsagen er ofte allergi, og symptomerne kan være kløe og udslæt på huden. Der findes medicinsk behandling, og det smitter ikke.

Nældefeber er en almindelig sygdom. 15-20% af danskerne oplever at have nældefeber på et tidspunkt i deres liv. 80-90% af tilfældene behandles med antihistamin og forsvinder i løbet af uger.

Har du mistanke om at nældefeberen skyldes et insektstik, er det vigtigt at søge læge hurtigt. 

Definition på nældefeber

Nældefeber er en tilstand, hvor røde, hævede, kløende områder opstår på huden. Symptomerne skyldes, at nogle celler i huden (såkaldte mast-celler) frigør stoffet histamin. Histamin forårsager hævelsen og rødmen af huden. Det er også årsagen til den voldsomme kløe, der altid ledsager nældefeber.

For at det kan kaldes nældefeber skal den enkelte kvadel (nælde) svinde ind indenfor 24 timer

En alvorligere form for nældefeber er det såkaldte Quinckes ødem (angioødem). Det er en hævelse af hud og slimhinder. Quinckes ødem sidder som regel i ansigtet omkring munden. Hvis hævelsen sidder i svælget og luftvejene, er tilstanden alvorlig. Den frie luftvej kan trues, og man kan derved blive kvalt.

Nældefeber kan inddeles efter, hvor lang tid tilstanden varer. Akut nældefeber er pludseligt opstået og går hurtigt over. Hvis tilstanden varer over en måned, kaldes det kronisk nældefeber.


Årsager til nældefeber

Meget ofte findes dog ingen årsag til nældefeber. Det kan dog have følgende årsager:

  • Allergi overfor fødevarer, som regel nødder, jordbær, skaldyr eller tilsætningsstoffer er den hyppigste årsag. Symptomerne kommer her allerede minutter efter indtagelsen.
  • Allergi overfor medicin (f.eks. penicillin). Kronisk nældefeber skyldes oftest allergi overfor lægemidlet acetylsalicylsyre der fx findes i aspirin, treo, magnyl og kodymagnyl.
  • Allergi overfor insektstik (lopper, myg, etc.). Hos børn er dette den hyppigste årsag til nældefeber, der lidt misvisende kaldes frugtknopper (tidligere troede man, at fødevareallergi var årsagen).
  • Fysisk påvirkning som sol, varme eller kulde, brændenælder, brandmænd, virus eller andre sygdomme.
  • Arvelighed er en sjælden faktor
  • Stress eller psykisk påvirkning kan udløse eller forværre symptomerne.

Symptomer på Nældefeber

  • Kløe er som regel det første symptom, og kløen kan være meget voldsom.
  • Lyserøde, hævede områder på en del af kroppen - de såkaldte nælder. Områderne er lidt blegere i midten. Områderne forsvinder som regel indenfor indenfor 24 timer for så at opstå andre steder på kroppen.

Hvis områderne stadig er der efter 24 timer, kan der være tale om en særlig form for nældefeber, der som regel skyldes bindevævssygdom.

Som regel varer nældefeber episoderne 1-3 dage. I de tilfælde kaldes det akut nældefeber. Hvis nældefeberen varer i over 6 uger kaldes den kronisk. 

Hvis symptomerne skyldes en bestemt årsag, f.eks. indtagelse af en bestemt fødevare, vil de opstå hver gang, man er i kontakt med denne årsag.


Forholdsregler og komplikationer

Nældefeber er i langt de fleste tilfælde en ufarlig sygdom. Symptomerne og specielt kløen kan dog være meget generende. Hvis årsagen findes, kan man undgå symptomerne ved at holde sig fra den udløsende årsag, f.eks. madvarer, medicin eller kraftigt sollys.

Hvis man har symptomer på Quinckes ødem, altså hævelse omkring mund og hals, bør man søge læge med det samme, da hævelsen kan hindre vejrtrækning.

Ved lægen vil man som regel lave en grundig gennemgang af fødeemner, medicinforbrug og lignende for at finde en årsag. Man vil kun sjældent udføre en allergitest, en såkaldt prik-test. En blodprøve kan eventuelt bekræfte allergi.

Behandling af Nældefeber

Behandling med antihistamin-tabletter er effektive hos 80-90%. I sværere tilfælde suppleres antihistaminerne med steroider (binyrebarkhormon).

I de fleste tilfælde forsvinder nældefeberen efter uger til måneder. De kroniske tilfælde kan dog vare flere år.

Hvis man gentagne gange får Quinckes ødem, kan man blive udstyret med en epipen, der indeholder adrenalin. Den kan være livredende, hvis man endnu en gang får Quinckes ødem.

Artiklen er oprindeligt forfattet af Læge Signe Modvig og udgivet på Sundhedsguiden.dk den 3/8 - 2006. Opdateret den 13/02- 2016 af Læge Thomas Baastrup Piper og den 25/5-2017 af redaktionen v. Signe Skov. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.