Skrumpelever (Levercirrose, Cirrhosis hepatis)

|
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Dato: Revideret 28. november 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Skrumpelever (Levercirrose, Cirrhosis hepatis)

Skrumpelever er en følgesygdom af alkoholmisbrug, men kan også opstå pga. andre tilstande som f.eks. leverbetændelse. Skrumpelever er en relativt hyppig sygdom i Danmark, og ses oftest i slutstadiet til flere forskellige leversygdomme.

Defintion og årsager til skrumpelever

Skrumpelever eller levercirrose er ikke en selvstændig sygdom, men er et relativt hyppigt resultat af en række forskellige, især kroniske leversygdomme.

Når skader fra sygdom eller giftig påvirkning medfører karakteristiske og uoprettelige forandringer (ardannelse) i levervævet med nedsat funktion til følge, kaldes tilstanden skrumpelever. En skrumpelever kan være formindsket, men kan også være forstørret på trods af navnet.

Udover de direkte symptomer medfører tilstanden en række komplikationer og følgetilstande (beskrives nedenfor). Leveren er et livsvigtigt organ, og når funktionen nedsættes tilstrækkeligt, er tilstanden dødelig.

Årsagerne til levercirrose nævnes her med aftagende hyppighed:

  • Stort alkoholforbrug. Dette er klart den hyppigste årsag til cirrose i den vestlige verden og er ansvarlig for over halvdelen af tilfældene i Danmark.
  • Virus-hepatitis (Smitsom leverbetændelse) kan i nogen tilfælde medføre skrumpelever. Dette er en hyppig årsag på verdensplan men rangerer længere nede på listen i Danmark, hvor hepatitis ikke er så hyppigt. Det er typisk virustyperne hepatitis B eller hepatitis C, der medfører Virus-hepatitis
  • Autoimmun hepatitis, som er en sjælden form for leverbetændelse, hvor kroppens eget immunsystem angriber leveren.
  • Primær biliær cirrose, der også er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber de små galdegange i leveren, kan føre til levercirrose.
  • Andre årsager er sjældne stofskiftesygdomme.
  • Kryptogen levercirrose udgør nogle tilfælde og er betegnelsen for skrumpelever uden kendt årsag.

Skrumpelever er ikke sjældent, og der diagnosticeres omkring 1.500 nye tilfælde hvert år i Danmark. Man anslår, at der hvert år dør 1.000-3.000 danskere af skrumpelever

Læs også: Smitsom leverbetændelse (Virus-hepatitis).

Symptomer på skrumpelever

Leveren har mange forskellige funktioner, og derfor er symptomerne på nedsat leverfunktion mangfoldige. Skrumpelever udvikles gradvist og kan være til stede gennem længere tid uden tydelige symptomer, da der fortsat vil være tilstrækkeligt raskt levervæv til at opretholde de vigtigste funktioner.

Symptomerne på skrumpelever omfatter såvel direkte symptomer på nedsat leverfunktion som symptomer, der er relateret til de komplikationer og følgetilstande, som efterhånden udvikles ved skrumpelever (se afsnittet nedenfor). Sidstnævnte tilkommer som regel sent i forløbet (ofte efter flere år) og kan være de eneste alvorlige symptomer, da cirrosen i sig selv ikke behøver at give tydelige symptomer.

Tidligt i forløbet kan man opleve følgende tegn

  • Træthed, nedsat energi.
  • Generel utilpashed.
  • Appetitløshed, kvalme og evt. opkastninger og vægttab.
  • Muskelkramper i læggen.

Senere i forløbet (og sjældnere) kan man opleve følgende tegn

  • Små røde edderkoppelignende pletter i huden, især på overkrop og kinderne (kaldet spider naevi).
  • Gulfarvning (Gulsot) af huden og øjets ydre senehinde ("det hvide i øjet").
  • Øget tendens til blødninger og blå mærker pga. nedsat produktion af blodets størkningsproteiner (koagulationsfaktorer) i leveren.
  • Hudkløe på grund af ophobning af affaldsstoffer i blodet, som normalt renses af lever og nyrer.
  • Øget maveomfang pga. væskeophobning i bughulen (ascites).
  • Menstruationsforstyrrelser hos kvinder.
  • Impotens og udvikling af brystvæv hos mænd pga. forstyrrelser i kønshormonbalancen.
  • Blodige opkastninger pga. udvidede blodårer i spiserøret (varicer).
  • Symptomer fra centralnervesystemet som: Adfærdsændringer, forvirring, sløvhed, forringet hukommelse, rastløshed, irritation, nedsat koordination af øjenbevægelser, rysten på hænderne (tremor), besvær med at gå normalt (ataksi). I værste fald ses forværring med: Udtalt søvntrang og kan til sidst ende med kramper og koma (bevidstløshed). Symptomerne kan dog være meget milde og varer sjældent mere end få dage til en uge.

Komplikationer og følgetilstande

Flere af de sene symptomer er forårsaget af mere eller mindre uundgåelige følgetilstande, som efterhånden udvikles hos personer med skrumpelever. De vigtigste er:

  • Forhøjet blodtryk i leveren (portal hypertension): Skyldes de strukturelle ændringer i levervævet og medfører andre tilstande og symptomer som væske i bughulen (ascites), skader i mavesækken (gastropati), udvidede blodårer i spiserøret (oesofagusvaricer), som kan give voldsomme (livstruende) blødninger.
  • Påvirkning af centralnervesystemet (hepatisk encefalopati): Defineres som symptomer fra centralnervesystemet (se ovenfor) hos leversyge personer. Den normale hjernefunktion kan næsten altid genoprettes og tilstanden varer som regel ikke mere end en dag til en uges tid.
  • Fejlernæring (hepatisk malnutrition): Leveren er vigtig for kroppens optagelse og dannelse af diverse næringsstoffer og vitaminer. Forringelse af disse funktioner giver fejlernæring.
  • Nyrepåvirkning (nefropati): Lever og nyrer er til en vis grad afhængige af hinanden og nedsat funktion af den ene, kan også medføre nedsat funktion af den anden.
  • Øget infektionstendens: Nedsat produktion af såkaldte akut-fase-reaktanter (koagulationsfaktorer) i leveren giver øget infektionsrisiko, da disse proteiner normalt spiller en aktiv rolle i immunforsvaret.
  • Kræft i leveren: Levercirrose kan efterhånden danne grundlag for udvikling af kræftknuder i levervævet (hepatocellulært karcinom), som dog er en sjælden komplikation.

Forholdsregler og diagnose

De vigtigste forholdsregler går på at forebygge komplikationer og opstarte hurtig behandling heraf, da forløbet og prognosen i høj grad afhænger af dette.

Har man f.eks. et for stort alkoholforbrug (se Forebyggelse nedenfor), eller har været leversyg med f.eks. smitsom leverbetændelse, og får nogle af de ovennævnte symptomer, bør man søge læge og blive grundigt undersøgt for levercirrose og følgetilstande. Det skal nævnes, at man kan have haft smitsom leverbetændelse uden at opdage det. 

Mistanken om cirrose får lægen på baggrund af symptomerne og oplysninger om mulige årsager. Diagnosen stilles så med en ultralydsundersøgelse og evt. en biopsi (vævsprøve) fra leveren.

Derudover vurderes leverfunktionen ved hjælp af blodprøver, og man undersøger for de nævnte komplikationer ved andre blodprøver samt diverse undersøgelser. Heriblandt gastroskopi (kikkertundersøgelse af mavesækken) og urinundersøgelser, samt evt. flere billedundersøgelser som CT- eller MR-scanning.

  • Har man fået konstateret skrumpelever (eller anden leversygdom), er det helt afgørende for sygdommens videre forløb, at man fuldstændig afholder sig fra indtagelse af alkohol. Desuden bør man ikke tage nogen form for medicin uden at spørge en læge først. Hvis leveren ikke fungerer optimalt og derved ikke kan forbrænde medicin og alkohol, kan selv små doser være meget giftige og i nogle tilfælde dødelige.

Behandling af skrumpelever

Som nævnt er leverskaderne desværre uoprettelige. Skrumpelever kan ikke behandles, men det kan mange af komplikationerne, og dette er meget vigtigt for forløbet og prognosen, altså livskvaliteten og livslængden.

Først og fremmest behandles den tilgrundliggende sygdom eller tilstand. Det vil f.eks. sige alkoholophør, behandling af evt. smitsom leverbetændelse og medicinsk behandling af evt. autoimmun sygdom.

Derudover koncentrerer man sig som nævnt om at forebygge og behandle de enkelte komplikationer, hvilket er en specialistopgave. Der kan gives forskellige medicinske behandlinger med god effekt på diverse symptomer som væskeophobning og maveproblemer m.fl. Korrekt ernæring er meget vigtig, og man giver oftest ernæringsterapi med kostplanlægning og evt. kosttilskud.

Ved fremskreden skrumpelever med alvorligt tab af leverfunktion, og/eller kroniske komplikationer, som ikke kan behandles, kan nogle patienter tilbydes Levertransplantation, som kan være eneste livreddende eller livsforlængende behandling.

Levertransplantation er dog en vanskelig procedure og kræver, at kroppens øvrige organer er i god tilstand. Dette udelukker ofte alkoholikere, som hyppigere har organskader, der ikke kun begrænser sig til leveren.

Læs også: Kaffe beskytter tilsyneladende mod skrumpelever.

Forløb og prognose

Forløbet af sygdommen, og dermed patientens livskvalitet under sygdommen, afhænger af antallet og sværhedsgraden af komplikationer.

Skrumpelever er som udgangspunkt en dødelig sygdom, men nogle lever i mange år med få symptomer. Ved mange og/eller voldsomme komplikationer stiger dødeligheden kraftigt. Tidlig diagnosticering og behandling af komplikationer og tilgrundliggende sygdom kan dog forbedre forløb og prognose betragteligt.

Forebyggelse af skrumpelever

Skrumpelever forebygges ved at være opmærksom på de udløsende årsager (se afsnittet Definition og årsager ovenfor) og undgå dem, man kan.

Vigtigste forebyggelse er således at holde et moderat alkoholindtag ved at følge Sundhedsstyrelsens retningslinier. Disse dikterer, at alkoholindtaget ikke bør overstige 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder, og samtidig bør man ikke indtage mere end 5 genstande på en aften.

Udover at være opmærksom på sit alkoholforbrug kan man være opmærksom på smitte med smitsom leverbetændelse (Virus-hepatitis). Er man i en risikogruppe pga. f.eks. arbejde, rejseaktivitet eller seksuel adfærd, kan man lade sig vaccinere. Det er dog ikke alle typer hepatitis, man kan vaccinere mod.

På nuværende tidspunkt findes der således kun vaccination mod hepatitis type A og B. 

Artiklen er oprindeligt skrevet af læge Rune Sort d. 22.9. 2006, og opdateret af BS.c. Med. Abdulhakim Gülhan d. 28.11. 2017.