Plastikkirurgi

Dato: Revideret 17. oktober 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Plastikkirurgi

Plastikkirurgi er et kirurgisk speciale, der varetager behandlingen af erhvervede eller medfødte, ydre deformiteter eller defekter.

Hvad er plastikkirurgi?

Betegnelsen plastikkirurgi kommer fra det græske ord plastikos, som betyder at forme eller at skabe, og har intet med materialet plastik at gøre. 

Plastikkirurgi udføres for at genskabe normale forhold i en legemsdel, som har være udsat for ydre skader, f.eks. en forbrænding, eller for at rette op på medfødte misdannelser, f.eks. en læbe-ganespalte eller flyveører.

Plastik-operationer medfører ofte at man transplanterer hud på egen krop, og indgrebet kan også omfatte underliggende muskler og knogler.

Mange tager fejl af to typer af operationer: plastisk- og kosmetisk-kirurgi.

Forskellen ligger i at kosmetiske operationer bruges ved en generel utilfredshed med en ellers fin og velfungerende krop, f.eks. hvor man ønsker en brystforstørrelse eller fedtsugning.


Hvad kan behandles hos en plastikkirurg?

En plastikkirurg i Danmark udfører oftest operationer som nedenstående:

  • Brystforstørrelse med implantater af silikone
  • Fedtsugning
  • Brystløft
  • Øjenlågskirurgi, operation af øvre øjenlåg
  • Næsekorrektion
  • Abdominalplastik/maveplastik
  • Brystreduktion
  • Brystreduktion, mænd
  • Fjernelse af karsprængninger/rødme
  • Ansigtsløftning
  • Læbe-gane spalte (hareskår)
  • Hudtransplantation

En plastikkirurg som er ansat på hospitalet kan blive tilkaldt i forbindelse med, at man påtænker at fjerne et bryst pga. kræft, hvor det vil være muligt at indoperere en protese, så brysterne bagefter ser nogenlunde ens ud.

Et andet vigtigt arbejdsområde er i forbindelse med f.eks. en trafikulykke, der har forårsaget voldsomme skader på en (eller flere) patienter. Det kan være nødvendigt at flytte en muskel fra ryggen til maven eller transplantere hud fra ét sted til et andet.

Plastikkirurgen med egen praksis vil almindeligvis møde andre typer patienter. Arbejdsområderne kan være at fjerne rynker i ansigtet, fedt på maven eller inderlårene, forstørrelse (eller formindskelse) af bryster osv.

Det er ofte, hvis man er utilfreds med et eller andet ved sit udseende, at man henvender sig til en plastikkirurg med egen praksis. I nogle tilfælde (f.eks. pga. af en tilstoppet næse som følge af, at den har været brækket) kan det hjælpe med en plastikkirurgisk operation.

Hudtransplantation

Et sår efter en brandskade, trafikulykke eller efter visse operationer, kræver ofte at man udfører en plastikoperation for at hindre dannelsen af grimme ar.

Man dækker da såret med et delhuds-transplantat fra patientens egen krop. Denne type transplantation giver ingen problemer med afstødning, da kroppens immunforsvar ikke angriber transplantatet.

Læs også: Transplantationer.

En metode ved hudtransplantationer er den såkaldte frie overførsel, hvor man tager rask hud fra låret eller ryggen. Med et specielt apparat skærer man en flage, der omfatter overhuden og et meget tyndt lag af læderhuden.

Transplantatet lægges over såret eller brandskaden og gror fast i løbet af en uge eller ti dage. Stedet hvor man har taget huden, dækkes i løbet af 1-3 uger af ny hud, som vokser op fra det lag af læderhuden, som blev siddende.

I ansigtet og på hænderne anvender man et såkaldt fuldhudstransplantat, som er tykkere - dog er brugen begrænset.

Fri overføring kræver en god blodforsyning i vævene under transplantatet for at det skal gro fast. Da det ikke er forbundet med stedet, hvor det er taget, må det klare sig selv til der vokser nye blodkar ind i det. Hvis disse krav ikke opfyldes, dør den transplanterede hud og afstødes.

I disse tilfælde er det sikrere af benytte en såkaldt stilket overføring, hvor man ikke afbryder forbindelsen mellem transplantatet og stedet hvor det er taget. Denne type foretages ofte i flere etaper.

Man bevarer forbindelsen gennem en stilk som sørger for blodforsyningen til transplantatet, indtil det er vokset fast, og blodkarrene fra det nye område er vokset ind i det. 

Man kan således tage hud fra f.eks. maven og lade stilken vokse fast på en arm. Derefter afbryder man forbindelsen til mavehuden og fæster stilkens frie ende over en skade f.eks. i ansigtet.

Når stilken er groet fast på ny, afbrydes forbindelsen med armen. Man kan ved hjælp af mikrokirurgisk teknik overskære blodårer og derefter forbinde dem med blodårer, der ligger nærmere det skadede område.


Kosmetiske operationer

Plastikoperationer af kosmetiske grunde bliver stadigt mere almindelige.

Mange mennesker får foretaget ansigtsløftninger (operationer der fjernet rynket hud på halsen og i ansigtet), får slebet skæmmende ar bort, opereret øjenlåg eller rettet udstående ører, indsunken hage eller en skæmmende næse (såkaldt rhinoplastik).

Sygesikringen giver normalt ikke tilskud til kosmetiske operationer udelukkende af æstetiske grunde. Det er derimod almindeligt at foretage brystgenskabende operationer efter canceroperationer, eller brystformindskende operationer på grund af ondt i ryggen.

Ved brystgenskabende operationer anvender man ofte patientens egne muskler og fedtvæv som materiale.

Tidligere anvendte læger ofte et silikoneimplantat, men pga. et stigende antal bivirkninger med lækkende silikone, anvender man i dag oftere implantater med saltvand.

De fleste af disse indgreb kræver et par dages indlæggelse, og med undtagelse af ansigtsløftninger, som virker mellem to og ti år, har de blivende virkning, og de efterlader kun meget ubetydelige ar.

Selv om de ovenstående operationer ikke er farlige, er de forbundet med en vis risiko. Somme tider har patienten det dårligere efter operationen. I sjældne tilfælde optræder livsfarlige komplikationer.

Fedtsugning (en metode, der går ud på at man suger et fedtoverskud ud fra under huden) kan føre til stort blodtab og andre komplikationer.

En dygtig plastikkirurg bør kunne bedømme om patientens forventninger er rimelige. Når man planlægger en plastikoperation er det vigtigt at man ved, at den ikke altid fører til, at ens problemer forsvinder.

Det kan i visse tilfælde være en god idé at tage en samtale med en psykolog eller en psykiater, inden man bestemmer sig for operation.

Hvordan foregår en behandling hos en plastikkirurg?

Hvis ens læge vurderer, at der er meget gode grunde til det, kan plastikoperationen laves på sygehuset på det offentliges regning, f.eks. ved stærke rygsmerter pga. for store bryster, eller hvis man har så udstående stritører, at man føler sig alvorligt fysisk eller psykisk handicappet på grund af sit udseende.

Hvis man derimod udelukkende vælger en plastikoperation for at forbedre sit udseende, skal man henvende sig på en privat klinik, hvor man selv skal betale for operationen.

Før en evt. plastikkirurgisk operation undersøges klienten altid først, hvorefter operationen finder sted.


Plastikkirurgens uddannelse

Uddannelsen til plastikkirurg hører under speciallæge uddannelsen. En plastikkirurg er en uddannet læge, der der har specialiseret sig inden for korigerende operationer.

  • Medicinstudiet på universitetet (bachelor og kandidat) - 6 år
  • Klinisk basisuddannelse (KBU - før kendt som turnus) - 1 år
  • Introduktionsstilling inden for et speciale ud af 25 anerkendte specialer - 1 år
  • Hoveduddannelsesstilling inden for det valgte speciale - 4 til 5 år

Uddannelsen tager ca. 12 år at gennemføre. Plastikkirurgen kan både være ansat på et hospital eller have sin egen klinik.