Svamp i skeden - Vaginitis

Dato: Revideret 5. juli 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Svamp i skeden

Svamp i skeden er en infektionssygdom, der næsten altid skyldes gærsvamp. Det behandles medicinsk og smitter ved samleje.

Svamp i skeden er en af de mest udbredte infektioner i befolkningen. Man regner med, at 25-50% af alle voksne kvinder vil opleve at få skedesvamp på et eller andet tidspunkt af deres liv. Skedesvamp er ikke en seksuelt overført sygdom

Årsager til skedesvamp

Normalt vil mælkesyrebakterierne i skeden beskytte mod, at gærsvampe kan vokse frem. De fleste kvinder, vil have enkelte gærsvampe i skeden, men det giver ingen gener. Der er en gruppe kvinder som tilstadighed huser gærsvamp i skeden og derfor har større risiko for af få ubehag og gener.

Der findes en række faktorer, som kan disponere til at gærsvampen kommer i udbrud. Det drejer sig om:

1. Penicilin og antibiotika

Brug af penicillin eller anden antibiotika som kan fjerne de normale mælkesyre bakterier i skeden. Herved får gærsvampen bedre mulighed for at vokse.

2. Graviditet

Niveauet af visse hormoner forhøjes stærk under graviditet. Dette bevirker, at slimhinden i skeden ænder sig, så gærsvampen får bedre vækstbetingelser. Immun systemet undertrykkes også under graviditet, så det kan være sværere for kroppen at afvise en infektion, herunder svampeinfektioner.

3. Sukkersyge

Sukkersygepatienter har forhøjet mængder af sukker i blodet. Noget af dette sukker oplagres i skedens slimhinde, så der herved dannes fødegrundlag, så en svampeinfektion har lettere ved at få fodfæste.

4. Jernmangel eller anden mangeltilstand.

Mangeltilstande kan blandt andet medføre nedsat opbygning af hud og slimhinder, så man lettere får infektioner.

5. Nedsat immunforsvar pga. cancer eller HIV/ AIDS.

Ved nedsat immunforsvar under HIV/AIDS eller cancer er kroppens evne til at afvise infektioner svækket eller mangler den helt. Hyppige og tilbagevendende svampeinfektioner blandt andet i skeden ses derfor ofte hos denne patientgruppe.

6 Behandling med andre medicinske præparater

Behandling med prednisolon eller andre præparater, der svækker kroppens immunforsvar. Dette gør det sværere for kroppen at bekæmpe eksisterende infektioner og afvise nye.

7. Overdreven hygiejne.

Det er godt at have en god hygiejne, dvs. hverken for meget og for lidt. Vask flere gange daglig er ikke godt for miljøet i intimområdet og forstyrer balancen i skeden. Dette sker især, hvis man også bruger sæbe, da man både nedbryder hudens barriere og forskyder syrebalancen, så svampe får bedre vækstbetingelser.

8. Menstruation.

I slutningen af menstruationscyklus er hormonniveauet højere end i begyndelsen, derfor er der nogen, som har tendens til at få svamp umiddelbart efter. Årsagen til, at svamp optræder relativt ofte efter menstruation, er, at menstruationsblodet er basisk og forstyrer syrebalancen.

9. Tætsiddende trusser og trusseindlæg.

Tætsiddende trusser, især hvis de er af syntetisk materiale, lukker underlivet inde, så det har svært ved at ånde. Brug af trusseindlæg gør, at underlivet bliver endnu mere indelukket og fugtigt, så en svamp let kan finde grobund.

10. Andre årsager

Ukendt tilbøjelighed til tilbagevendende svamp i skeden. Der er nogle kvinder som ofte får svamp uden, at der kan påvises nogen årsag.

Læs også: Udflåd og kløe er ikke altid svamp


Symptomer på svamp i skeden


Her kan du se udslæt ved skedeindgangen hos kvinde med svampi skeden.

Svamp i skeden kan være tilstede uden at give ubehag eller gener. Måske er eneste tegn at seksual partner får svamp på penis (se nedenfor).

Seksualpartner kan smittes og få svamp på penis, men det er sjældent. De vigtigste tegn på svamp er kløe og rødligt udslæt. Der kan komme en hvidlig belægning på slimhinden som minder om hytteost.

De vigtigste tegn på at der er svamp er kløe, udflåd og rødligt udslæt ved skede indgangen. Udflodet kan være hvidligt og tykt.

Behandling af svamp i skeden

De fleste kvinder, der har haft svamp i skeden vil ofte kunne genkende symptomerne, hvis de får et nyt udbrud. Er det tilfældet, kan man gå på apoteket og få et behandlingsmiddel i håndkøb. Det kan f.eks. være: Canesten kombipakning: som indeholder en stikpille og en creme til at smøre udvendigt.


Søg læge, hvis du er i tvivl

Er man i tvivl om, at det drejer sig om svamp, skal man altid gå til læge. Det gælder specielt, hvis man kan være blevet smittet med en kønssygdom. Lægen kan let tage en prøve fra skeden og se, om der er tale om svamp.

Der findes andre behandlinger, hvis man foretrækker tabletter:

  • Diflucan kapsel 150 mg, en enkelt tablet eller

  • Sporanox kapsler 200 mg, en tablet morgen og aften i en dag.

Forebyggende behandling af svamp i skeden

Nogle kvinder har hyppige tilbagefald af svamp i skeden. Her kan man hjælpe med en forebyggende behandling med f.eks.:

  • Diflucan kapsel: 150 mg en eller to tabletter om måneden eller
  • Sporanox kapsler: 200 mg på 5. dag og 200 mg på 6.dag efter første blødningsdag i menstruationscyklus eller
  • Canesten stikpille: 500 mg eller vaginalcreme 10% en til to gange om måneden.

Svamp på de ydre kønsdele 

Kvinder

Hos kvinder kan kløe og rødligt udslæt være tegn på, at der er svamp med gærsvamp. Der vil ofte samtidig være svamp i skeden (se ovenfor). Behandling er som ovenfor omtalt.

Mænd


På figur 2. er illustreret hvordan svamp på penis kan se ud.

Mænd kan smittes med gærsvamp, hvis partneren har svamp i skeden. Der kommer et rødt udslæt på forhuden og penis. Der vil ofte være små røde knopper som tegn på infektionen.

Hos mænd kan man ofte let få infektionen i ro med behandling med et svampemiddel. Det kan f.eks. være:

  • Canesten creme: påsmøres to gange dagligt i 2-3 uger.

Mænd kan ikke smitte deres partnere med gærsvamp, så der er ikke tale om en kønssygdom.