Kvinders immunsystem bærer hemmeligheden til et længere liv

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: Immunity and aging, The Telegraph
Dato: Revideret 23. oktober 2017 - første publicering 16. maj 2013
kvinder lever længere end mænd

Der er mange teorier om hvorfor kvinder lever længere end mænd. Nu viser nye undersøgelser, at det kan skyldes, at kvinders immunsystem ikke ældes ligeså hurtigt som mænds. Undersøgelsen viser, at ældre mænd er dårligere til at bekæmpe infektioner og virus end ældre kvinder.

Mænd har dårligere immunsystem

Japanske forskere har fundet ud af, at antallet af hvide blodlegmer og de dele af immunsystemet som hedder cytokiner ældes eller bliver hurtigt dårligere hos mænd end hos kvinder.

Forskerne mener, at det kan være fordi de kvindelige kønshormoner, som f.eks. østrogen, booster immunsystemets måde at reagere på infektioner på.

Læs også: Sådan kan du styrke dit immunforsvar.

Levealderen i Danmark

I Danmark lever kvinder længere end mænd. i 2017 så tallene sådan ud:

  • Mænd lever til de er 78,8 år
  • Kvinder lever til de er 82,8 år

Få din biologiske alder via immunssytemet

Opdagelsen betyder ifølge forskerne fra Tokyo Medical and Dental university, at man nu bedre kan afgøre den biologiske alder på en person ud fra hvor godt immunsystemet virker.

- Mennesker bliver gamle med forskellig hastighed. Vi bør derfor kunne bruge kroppens immunologiske parametre, til at afgøre dens sande biologiske alder, siger Professor Katsuiku Hirokawa, som ledede undersøgelse på Tokyo Medical and Dental University, til The Telegraph.

356 mænd og kvinder i alderen 20-90 år deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen er offentliggjort i Immunity and Ageing.