Mindfulness kan forebygge tilbagefald ved depression

|
Kilde: SRAB
Dato: Revideret 13. november 2017 - første publicering 17. november 2011

mindfulness

Behandling med mindfulness-baseret kognitiv terapi kan mindske risikoen for tilbagefald hos patienter med tilbagevendende svær depression, som er i bedring.

Meta-analysen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ’Clinical Psychology Review’. En meta-analyse er en sammenfatning af resultater fra flere uafhængige undersøgelser ved hjælp af statistiske metoder.

Læs også: 3 nemme mindfulness øvelser.

Mindre risiko for tilbagefald ved mindfulness

Meta-analysen viser, at risikoen for tilbagefald hos patienter med tilbagevendende svær depression, som er i bedring, mindskes med 34% ved brug af mindfulness-baseret kognitiv terapi, sammenlignet med den sædvanlige behandling eller placebo.

Hos depressive patienter i bedring, som tidligere har haft tre eller flere depressive episoder, blev risikoen for tilbagefald ifølge analysen mindsket med 43%.

Man ikke har fundet negative bivirkninger ved brug af mindfulness-baseret kognitiv terapi - til gengæld har man fundet positive sidegevinster, som f.eks. færre depressive restsymptomer og forbedret livskvalitet. Denne type behandling kan være et godt alternativ for mange depressive patienter, der er i bedring, men med betydelig risiko for tilbagefald.

Mindfulness-baseret kognitiv terapi kræver dog, at man yder en aktiv indsats, hvor man fortsætter og gennemfører øvelserne. Mindfulness er nemlig en færdighed, der skal opøves og trænes intensivt for, at det kan virke effektivt som behandling. 


Hvad er mindfulness?

Mindfulness er med til at forbedre tolerancen over for ubehagelige følelser, og samtidig mindske de negative tanker. Mindfulness kan dermed forebygge, at negative følelser bliver til negative tanker, som hos sårbare personer kan føre til en depression.

Mindfulness kan bedst beskrives, som en metode, hvor man ved bevidst observation af det, som foregår i nuet, ikke dømmer det. Det betyder, at når man er mindful, er man bevidst om strømmen af tanker, indtryk, følelser og impulser i det aktuelle øjeblik med accepterende holdning, hvor man holder sig fra at evaluere indholdet som godt eller skidt. Ved mindfulness anerkender man derved tanken og dens indhold, uden at det nødvendigvis er et gyldigt udtryk for virkeligheden.

Læs hele artiklen på SRAB's hjemmeside her.

Du kan også læse mere om Jacob Piet Jakobsens undersøgelser her.