Urologi (nyre- og urinvejssygdomme)

Dato: Revideret 18. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Urologi

Urologi omfatter sygdomme i nyrer, blære, urinrør, prostata, testikler samt rejsningsproblemer. Urologen udfører undersøgelser og behandlinger af urinvejssygdomme hos både mænd og kvinder.

Urologi kommer af det græske ord uron og betyder læren om urinvejssygdommene.

En urolog behandler patienter med sygdomme i urinveje og kønsorganer hos både mænd og kvinder. Urologer forbindes ofte med mandlige sygdomme, da gynækologer også er uddannede til at behandle almindelige sygdomme i de nedre urinveje.

Urologens uddannelse

Uddannelsen som urolog hører under speciallæge uddannelsen. En urolog er en uddannet læge, der der har specialiseret sig inden for sygdomme og funktionsforstyrrelser i urinveje og de mandlige kønsorganer.

  • Medicinstudiet på universitetet (bachelor og kandidat) - 6 år
  • Klinisk basisuddannelse (KBU - før kendt som turnus) - 1 år
  • Introduktionsstilling inden for et speciale ud af 25 anerkendte specialer - 1 år
  • Hoveduddannelsesstilling inden for det valgte speciale - 4 til 5 år

Uddannelsen som urolog tager ca. 12 år at gennemføre. Urologen kan arbejde på sygehuse eller have sin egen praksis.


Hvad kan behandles hos en urolog?

En urolog behandler bl.a. følgende sygdomme:

  • blæresvulster
  • medfødte sygdomme i urinvejene
  • nyresvulster
  • prostatakræft
  • prostatasygdomme
  • testikelsygdomme
  • urininkontinens
  • urinrørssygdomme
  • urinvejsinfektion
  • urinvejssten

Urologen behandler hyppigt blærehalsobstruktion (forsnævring af urinrøret) hos mænd i alderen 50+. Symptomerne kan f.eks. være milde i form af lettere vandladningsbesvær, eller de kan være udtalte, hvor et kateter kan anvendes for at tømme blæren. 

I blærehalskirtlen kan der også udvikles kræft (prostatakræft), som er den mest almindelige kræftform i urinvejene i Danmark. Symptomerne er som ved blærehalsobstruktion, evt. ledsaget af knoglesymptomer og påvirkning af almentilstanden. 

En anden forholdsvis almindelig årsag til vandladningsbesvær er, at blæren ikke evner at tømme sig. Dette kan skyldes problemer i centralnervesystemet, at de perifere nerver er beskadiget (f.eks. pga. sukkersyge eller et tidligere kirurgisk indgreb) eller at blæremuskulaturen er ødelagt. 

Inkontinens rammer ca. 10-15% af den kvindelige del af befolkning og ca. 5 % af den mandlige. Inkontinens kan opstået af flere årsager. 

Hvordan foregår en behandling hos en urolog?

Hvad man gør ved prostata obstruktion, afhænger af styrken af symptomerne. En operation går ud på at skære det væv bort, som forhindrer blæren i at tømme sig gennem urinrøret.

Ved prostatakræft opererer man, enten ved at fjerne dele eller også hele prostata. Har man mistanke om metastaser, f.eks. til rygsøjlen, forsøger man også at behandle dem.

Behandlingen af inkontinens er afhængig af årsagen og spænder fra fysisk træning til kirurgisk operation.

I de tilfælde hvor blæren ikke evner at tømme sig ordentligt, søger man først at finde ud af hvorfor. Og behandlingen afhænger så af årsagen, f.eks. kan man efter en ulykke, hvor rygmarven er beskadiget, være nødt til at tømme blæren ved hjælp af et kateter hver 4. time, indtil rygmarvens "chokfase" er overstået, og kroppen igen kan klare vandladningen selv.

Behandlingen af inkontinens er også afhængig af årsagen og spænder fra fysisk træning til kirurgisk operation. Generelt kan man forebyggende lave knibeøvelser samt indøve nogle gode vandladningsvaner.