Tandlæge

Dato: Revideret 18. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003

Tandlæge

En tandlæge er en person, der er uddannet og autoriseret til at forebygge og behandle sygdomme i mundhule og tænder.

Tandlægens arbejdsområder strækker sig fra at forebygge sygdomme i kæben, tænder og slimhinder, til at behandle patienter for huller i tænderne (caries), betændelse i tandkødet (paradentose), tandtab og tandstillingsfejl.

Hvad kan behandles hos en tandlæge?

Tandlægens arbejdsområder omfatter følgende:

  • Tandeftersyn
  • Tandrensninger
  • Behandling af huller
  • Behandling af paradontose
  • Rodbehandling
  • Tandudtrækning
  • Tandsregulering
  • Forebyggelse og behandling af sygdomme og lidelser i mund, tyggemuskler og kæbeled 
  • Mindre operationer i munden

Læs også: Tandlæge - Tilskud, klager og erstatning.


Tandlægens uddannelse

Under uddannelsesforløbet beskæftiger den kommende tandlæge sig med fag der omhandler medicin, biologi, patientbehandling, samfundsfag og psykologi m.fl. 

Under uddannelsen oparbejder tandlægen en stor teoretisk viden samt at kunne vise patienten indlevelse og forståelse. Tandlægen lærer at undersøge, forebygge og behandle sygdomme i menneskers tænder, mund, spytkirtler og kæbe. En tandlæge uddannelse tager 5 år.

Tandlæger arbejder både på private og offentlige klinikker. Tandlægen skal have arbejdet som praktiserende tandlæge i mindst 1 år, før de kan få autorisation til at starte sin egen private klinik.