Sandkasseterapi

Dato: Revideret 24. august 2017 - første publicering 18. januar 2006
Sandkasseterapi

Sandkasseterapi adskiller sig fra andre terapiformer ved primært at benytte en non-verbal udtryksform. I sandkasseterapien arbejdes der med udtryk, der ikke er afhængige af den enkeltes evne til at kommunikere ved hjælp af sprog, skrift eller tegnefærdigheder.

Sandkasseterapi er en behandlingsform, der på mange måder ligner drømmearbejde, idet arbejdet med billeder i sandet foregår udenom intellektet. Det er så at sige det ubevidste, der laver billederne. I sandkassen stopper al snakken udenom og alle forklaringer.

Både børn og voksne har glæde af sandkasseterapi. Børn har som regel ikke så mange ord på deres besværligheder eller problemer. Til gengæld kan de lege, og de fleste børn har en god kontakt med deres indre billeder.

Følelserne bliver omsat til spændende scenarier i sandet, og børnene elsker at lave deres billeder. Når de får udleveret fotografiet senere, er der nok at tage fat på. Nogle børn genoplever arbejdet med billedet og fortæller deres historie igen, andre børn kigger på billedet og er ikke til så megen snak. Begge dele er OK.

Voksenklienterne er meget forskellige fra børnene. Nogle voksne kan bruge alle sandkassens muligheder, og kommer i god kontakt med den problemstilling, de arbejder med. Denne gruppe voksne kombinerer ofte deres arbejde i sandkassen med andre former for psykoterapi, f.eks. drømmearbejde, gestaltterapi, samtaleterapi, skriveterapi og tegneterapi. Det er lidt afhængigt af, hvad psykoterapeuten og klienten finder ud af sammen.

Hvad kan behandles med sandkasseterapi?

Uanset om man som voksen ”tror på” sandkasseterapi som metode, har det vist sig, at arbejdet i sandet virker. Det at man som barn får mulighed for at lege med det svære og farlige, og at man som voksen får mulighed for at arbejde udenom sit intellekt og alle ordene, har gavnlig virkning på klienterne.

De problemstillinger, børn kommer med er bl.a.:

  • vold i familien
  • skolevanskeligheder
  • incest
  • mobning
  • sengevædning og encoprese,
  • at være adoptivbarn
  • at være for tidlig født
  • at have et handicap
  • skilsmisse 
  • dødsfald i familien
  • at have en handicappet søskende
  • mistrivsel.

Unge mennesker kommer bl.a. med vanskeligheder som:

  • præstationsangst
  • depression
  • lavt selvværd
  • traumer i barndommen
  • kærestesorger
  • kriser

Voksnes arbejdspunkter kan være:

  • selvudvikling
  • traumer fra barndommen som f.eks. incest eller voldelige overgreb
  • udviklingskriser
  • parforholdsproblemer
  • skilsmisse
  • arbejdsløshed
  • problemer med forældrerolle
  • mobning på arbejdspladsen
  • psykosomatiske lidelser
  • depression

Der kan også forekomme egentlige psykiske lidelser. Listen er lang, og nogle sandkasseterapeuter er med tiden blevet mere specialiserede i nogle problemstillinger end i andre, så det kan være gavnligt at spørge sig frem.


Hvordan foregår en behandling med sandkasseterapi?

I sandkasseterapien arbejder man med to slags sandkasser:

  • en tør 
  • en våd

Klienten vælger sandkasse, og tager derpå en lille kurv og går i gang med at finde sine figurer på hylderne.

De ydre figurer på hylderne "taler til" de indre billeder i barnet eller den voksne, og lidt efter lidt fyldes kurven med figurer, der derefter placeres i sandet. Terapeuten følger nøje med i, hvad der foregår i processen, og tager noter og sætter mærker på en "sandkasse" på papiret, efterhånden som processen skrider frem. Undervejs hænder det, at klienten fortæller, hvad der foregår, andre klienter arbejder tavst og koncentreret.

Når sandkassebilledet er færdigt, spørger terapeuten ind til billedet, og klienten fortæller, hvad det er billedet fortæller. Alle figurerne symboliserer noget i menneskelivet. Arketyperne kommer frem som i drømmene. Klientens problemstilling bliver derved bearbejdet på såvel det bevidste som det ubevidste plan.

Når billedet er blevet taget, udleveres det senere til klienten. Nogle terapeuter udleverer et billede næste gang klienten kommer, andre udleverer en lille serie ad gangen. Billederne bruges til yderligere bearbejdning i samtale mellem klient og terapeut.