Rolfing

Dato: Revideret 17. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Rolfing

Rolfing er en behandlingsform som specialiserer sig i kropsholdning og kroniske smerter. Behandlingen er unik i det den arbejder med hele kroppen, således at et problem altid bliver betragtet i relation til andre kropsdele.

Rolfing® Strukturel Integration blev udviklet af dr. Ida P. Rolf i USA sidst i 1930'erne, men blev først kendt i 1960'erne, da den humanistiske vækstbevægelse opstod omkring Easalen Instituttet i Big Sur i Californien.

En Rolfing behandling kan bedst beskrives som en undervisning af og om kroppen, da der ikke stilles nogen form for diagnoser.

Teorien er, at krop og sind fungerer bedst og bruger mindst energi, når kroppen er i balance med tyngdekraften. For at være i balance skal kroppens afsnit balancere over hinanden omkring en lodret linje. Denne linje går gennem øret, skulderen, hoftebenet, knæet og anklen. Kroppen kan med tiden blive trukket ud af balance, fordi tyngdekraften trækker i den. Andre årsager er, at skader, oplevelser, følelser osv. kan sætte sig som spændinger i det bindevæv, der giver kroppen sin form.

Metoden er en meget dybtgående massage hvor Rolferen manipulerer klientens krop for at gengive den normale holdningsstruktur. Den dybtgående teknik frigør og heler krop, tanker og følelser, f.eks. ved at slippe de oplevelser, minder osv., der var knyttet til spændingerne.

Formålet med Rolfing er at give klienten en bedre kropsstruktur, rankere holdning og bedre bevægelsesmønstre.

Rolferens uddannelse

Uddannelse af rolfere™ sker kun få steder i verden. Uddannelsen kan bl.a. tages ERA (European Rolfing® Associaton) i München, som er en underafdeling af Rolf Institute of Structural Integration i USA. Uddannelsen som Rolfer tager op mod 3 ½ år at gennemføre.

I USA tager den regionale basis certicering mellem 1-2 år.


Hvad kan behandles med Rolfing?

Rolfing kan anvendes af alle til behandling af bl.a. stress, smerter eller andre fysiske skavanker, psykisk og/eller fysisk løft eller velvære.

Rolfing bruges ikke til behandling af sygdomme, dog melder flere behandlere om følgende fordele ved Rolfing:

  • Forløsning af blokeringer og smerte
  • Afhjælpning af smerter og spændinger
  • Afstressning af nervesystemet
  • Kropsliggørelse af erkendelser og erindringer i forbindelse med f.eks. psykoterapi
  • Forbedret kropsholdning
  • Lethed, fleksibilitet og frihed i måden, man bevæger sig på
  • Forøget energi
  • Bedre åndedræt
  • Bedre præstationsevne
  • Bedre muskeltonus
  • Bedre forhold til tyngdekraften
  • Mere nærvær og velvære
  • Personlig vækst

Hvordan foregår en behandling med Rolfing?

Ved Rolfing giver behandleren klienten massage og lærer denne bedre måder at bevæge sig på. Rolferen masserer bindevæv, især omkring klientens muskler, ved at strække det og trykke mere eller mindre kraftigt på det med sine fingre, hænder, albuer og underarme.

Klienten får en serie på typisk 10 behandlinger, hvor behandleren følger en bestemt opskrift. De første 7 behandlinger sigter mod at fjerne indarbejdede spændingsmønstre og holdninger, og at ændre den måde, hvorpå kroppen forholdes til verden. Målet for de sidste tre behandlinger er at integrere den nu frigjorte og flydende krop, og skabe nye bevægelsesmønstre ved at påvirke de mange forskellige lag på en hensigtsmæssig måde. Under behandling ligger klienten på en massagebriks det meste af tiden, men står og sidder også indimellem.

Rolfing indebærer at de enkelte muskler og fascier løsnes og strækkes. Fascierne er de tynde bindevævslag, der omgiver kroppens strukturer både muskler og sener, lymfekirtler, ledbånd, nerver osv. Det er fascien, der gør kroppen til en helhed, og hvis der opstår ændringer her, som forkortelser og fortykkelser, bliver hele kroppen skæv. Når muskler og fascier løsnes, vil muskelfibrene søge tilbage til deres naturlige stilling. Man kan altså forårsage gennemgribende ændring af hele kroppen ved at manipulere fascierne. Hvis der ikke er andet til hinder for det, vender kroppen af sig selv tilbage til den optimale funktionstilstand, både kemisk og motorisk.

Fejlstilling i leddene, som har deres årsag i tidligere sygdomme eller læsioner, eller som skyldes angst eller andre hæmninger, reagerer også på den nye frihed i muskler og fascier ved så vidt muligt at søge tilbage til deres normalstilling.