Ortopædkirurgi

Dato: Revideret 14. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Ortopædkirurgi

Ortopædkirurgi beskæftiger sig med behandlingen af skader og læsioner i knogler, led, muskler og sener. Ortopædkirurgens formål er at bevare eller genskabe funktionerne i bevægeapparatet.

Ortopædkirurgi er læren om knogler, knogleskader, knoglesygdomme og deres behandling.

Ortopædkirurgien omfatter såvel akutte som kroniske skader i bevægeapparatet (knogler, muskler etc.). Det er også blevet kaldt "den hårde kirurgi", da der ofte er tale om operation af knogler. 

Ortopædkirurgens uddannelse

Uddannelsen til ortopædkirurg hører under speciallæge uddannelsen. En ortopædkirurg er en uddannet læge, der der har specialiseret sig inden for behandling af knogler, muskler og led.

  • Medicinstudiet på universitetet (bachelor og kandidat) - 6 år
  • Klinisk basisuddannelse (KBU - før kendt som turnus) - 1 år
  • Introduktionsstilling inden for et speciale ud af 25 anerkendte specialer - 1 år
  • Hoveduddannelsesstilling inden for det valgte speciale - 4 til 5 år

Uddannelsen som ortopædkirurg tager op mod 12 år at gennemføre. Under uddannelsesforløbet indsamles dokumentation for den operative uddannelse (operationsliste), og det vurderes, om lægen fortjener titlen "ortopædkirurg."

Ortopædkirurger har ekspertise i sygdomme og skader i knogler og muskulatur. Nogle ortopædkirurgiske tilstande kan håndteres af den enkeltes praktiserende læge. I de øvrige tilfælde foregår udredning og behandling af ortopædkirurgiske tilstande på sygehusenes ambulatorier, på privatklinikker eller ved indlæggelse på sygehus.


Hvad kan behandles hos en ortopædkirurg?

Ortopædkirurgien behandler både med akutte og kroniske lidelser. Patienterne kommer ofte ind via skadestuen, da skadestuen hører til den ortopædkirurgiske afdeling, hvor dagligdagen ofte er præget af ulykker, som f.eks. forstuvede led, brækkede knogler eller folk der har fået noget i øjet.

Ortopædkirurgerne udfører mange planlagte operationer på hospitalerne vedrørende bevægeapparatet, f.eks. indsættelse af nyt knæ til patienter med slidgigt.

Ortopædkirurgen behandler derudover følgende lidelser:

  • Slidgigtsygdomme
  • Knoglebrud
  • Ledbåndsskader
  • Medfødte deformiteter
  • Svulster
  • Idrætsskader
  • Amputationer
  • Diskusprolaps
  • Muskellidelser

Ortopædkirurgiske sygdomme kan også være betændelser og slitage (artrose).

Hvordan foregår en behandling hos en ortopædkirurg?

Ortopædkirurgens undersøgelse er som regel koncentreret omkring det område, hvor sygdommen eller skaden er. Undersøgelsen starter ofte med, at lægen vil se patienten gå eller bevæge det skadede område af kroppen.

Lægen vil teste både den passive bevægelighed og den aktive bevægelighed for at finde ud, hvad der udløser smerter. Den passive bevægelighed undersøges ved, at lægen bevæger et af patientens led, medens denne slapper af. Den aktive bevægelighed er bevægelser, man selv udfører.

Behandling vil variere alt efter hvilken skade eller lidelse patienten har, da ortopædkirurgen har et stort arbejdsområde.