Onkologi (kræftsygdomme)

Dato: Revideret 14. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Onkologi

Onkologi er et medicinsk speciale som beskæftiger sig med undersøgelse og behandling af kræftsygdomme, strålebehandling, kemoterapi og nye specielle behandlinger mod kræft.

Onkologi handler om kræftsygdomme og berører en stor del af befolkningen, eftersom denne type sygdom er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark. Målet for den onkologiske behandling er helbredelse eller lindring, hvor man ofte kombinerer kirurgi, strålebehandling og medicinsk behandling for at nå det bedste resultat.

Man regner med, at ca. 40 % af alle kræfttilfælde kan forebygges, men dette tal er usikkert. Det menes at både arv og miljø spiller ind. Desuden tager det mange år at udvikle kræft, hvorfor ældre mennesker, udover at deres immunforsvar ikke længere fungerer optimalt, oftere rammes end yngre mennesker.

Onkologens uddannelse

Uddannelsen til onkolog hører under speciallæge uddannelsen. En onkolog er en uddannet læge, der der har specialiseret sig inden for kræftsygdomme.

  • Medicinstudiet på universitetet (bachelor og kandidat) - 6 år
  • Klinisk basisuddannelse (KBU - før kendt som turnus) - 1 år
  • Introduktionsstilling inden for et speciale ud af 25 anerkendte specialer - 1 år
  • Hoveduddannelsesstilling inden for det valgte speciale - 4 til 5 år

Uddannelsen som speciallæge i onkologi tager ca. 12 år at gennemføre. Den færdiguddannede onkolog arbejder hovedsageligt på sygehuse på onkologiske afdelinger.


Hvad kan behandles hos en onkolog?

Kræft er når en celle i kroppen pludselig ændrer sig og formerer sig hurtigere end kroppens øvrige celler. Kræften vokser ind i de omkringliggende organer og ødelægge disse, og den vil spredes med blodet eller lymfen til andre steder i kroppen (metastaser).

Blandt hyppigt forekommende og ofte vanskeligt behandelige former for kræft er brystkræft (oftest hos kvinder) og lungekræft. Kræftsygdomme som testikelkræft og leukæmi er begge nemmere at behandle.

Der findes derudover en lang række af kræftsygdomme som f.eks.:

  • Lungekræft
  • Prostatakræft
  • Ewings Sarkom
  • Ovariecancer
  • Sarcoma uteri
  • Mundhulekræft
  • Bihulekræft
  • Blærekræft
  • Nyrekræft
  • Hodgkins lymfom
  • Analkræft
  • Pankreaskræft

Hvordan foregår en behandling hos en onkolog?

Der findes tre typer behandling: kirurgisk, medicinsk (kemo) og stråling.

Kirurgisk behandling er ganske enkelt, at man fjerner selve kræftknuden. Ofte vil man ved samme lejlighed fjerne de omkringliggende lymfeknuder, få dem mikroskoperet så man bedre kan udtale sig om prognosen og ikke mindst iværksætte den relevante efterbehandling.

Medicinsk behandling (kemoterapi) har mange bivirkninger. Dette skyldes, at medikamenterne er gift både for raske og syge celler. Rationalet er, at man rammer de celler, der deler sig hurtigst, hvilket vil sige kræftcellerne, men det rammer f.eks. tarmceller og hårceller som også deles ret hurtigt.

Strålebehandling har vist sig at virke på visse typer kræft. Det kan gives efter en operation, eller det kan gives alene. Idéen med strålebehandling er, at kræftcellerne vil blive ramt hårdere end kroppens raske celler. Men som det er tilfældet med kemoterapien, opstår der bivirkninger fra de raske celler.

Understøttende behandling er forebyggelse og håndtering af de bivirkninger, der kan opstå ved kræft og behandlingen af sygdommen. Det inkluderer håndtering af både de fysiske og psykologiske symptomer samt bivirkninger, som kan opstå fra diagnose, gennem behandlingen og også efter behandlingen er afsluttet. En forbedret rehabilitering, forebyggelse af sekundær kræft, overlevelse og omsorg for døende patienter omfattes også af den understøttende behandling.

Det skønnes, at halvdelen af patienterne kan opnå lang tids sygdomsfri overlevelse. Men hvilke af patienterne der helbredes, og hvilke for hvem kræften bliver uovervindelig, afgøres af hvilken type kræft der er tale om, hvornår den opdages, og hvilken behandling der gives.