Neurokirurgi

Dato: Revideret 14. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Neurokirurgi

Neurologisk kirurgi eller neurokirurgi beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af neurologiske sygdomme. Neurokirurger udfører både kirurgiske og ikke-kirurgiske behandlinger afhængigt af patientens skade eller lidelse.

Neurokirurgi er læren om nervesystemets kirurgiske sygdomme, og handler bl.a. om operation af væv med nerveceller og støttevæv, som hører til centralnervesystemet. 

Neurokirurgens uddannelse

Uddannelsen til neurokirurg hører under speciallæge uddannelsen. En neurokirurg er en uddannet læge, der der har specialiseret sig inden for behandling af sygdomme i nervesystemet.

  • Medicinstudiet på universitetet (bachelor og kandidat) - 6 år
  • Klinisk basisuddannelse (KBU - før kendt som turnus) - 1 år
  • Introduktionsstilling inden for et speciale ud af 25 anerkendte specialer - 1 år
  • Hoveduddannelsesstilling inden for det valgte speciale - 4 til 5 år

Det tager op til 12 år at gennemføre uddannelsen som speciallæge i neurokirurgi.

Neurokirurger arbejder bl.a. på neurokirurgiske afdelinger på landets sygehuse.


Hvad kan behandles med neurokirurgi?

Neurokirurgi omfatter diagnostik, kirurgisk behandling og kontrol af både medfødte og erhvervede sygdomme i hjernen, hjernens blodkar, hjernekassen, rygmarven og nerverne uden for centralnervesystemet.

Nogle af de mest hyppige neurokirurgiske sygdomme omfatter bla.:

  • hjernelæsioner
  • hjerneblødning pga. aneurisme
  • hjernesvulster
  • diskusprolaps

Andre neurokirurgiske sygdomme forekommer sjældnere, f.eks. medfødte misdannelser.

Hvordan foregår en behandling hos en neurokirurg?

Blødninger i kraniet er et af de problemer som neurokirurgen ofte møder, dog kan disse være svære at få øje på. Derfor anvender neurokirurgen ofte scanninger for at få overblik over skadens omfang. Hvis scanningen viser, at der er gået hul på et eller flere kar, skal der gribes ind hurtigt, hvis ikke patienten skal tage alvorligt skade eller eventuelt dø.

Hvad neurokirurgen helt konkret gør, afhænger naturligvis af, hvor i kraniet skaden er sket, og hvor stor den er. Nogle gange er det nok at bore huller i kraniet, så blodet kan løbe ud, andre gange er større og farligere indgreb nødvendige. Blødninger i hjernen opstår i øvrigt lige så ofte spontant. Behandlingen adskiller sig her ikke væsentligt fra blødninger opstået som følge af ulykker.

Neurokirurgen beskæftiger sig ligeledes med vurdering og operation af tumorer i hjernen. Det kræver et indgående kendskab til hjernens anatomi og fysiologi, for at sikre, at patienten får det bedste grundlag for at beslutte enten at lade sig operere eller ej. Selv forholdsvis store knuder kan nemlig fjernes, men det forudsætter, at den ikke er lokaliseret i områder med vitale nervebaner.

Ved en diskusprolaps udføres operation gennem en meget lille hud- og muskelåbning, hvor man fjerner prolapsen med kikkertkirurgi. Den konventionelle fjernelse af en diskusprolaps (bred adgang hvor en del af hvirvlen fjernes) bruges f.eks. når diskusprolapser opstår ud for flere hvirvelmellemrum eller ved en forsnævring af rygsøjlen.