Kostvejledning

Dato: Revideret 9. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003
kostvejledning

En kostvejleder er med til at kostplanlægge og motivere kunder til at nå deres mål f.eks. med henblik på vægttab eller forbedring af sundheden.

En kostvejledning handler om at give individuel vejledning, undervisning og rådgivning omkring kost, sundhed og livsstil. 

Generelt har kostvejledning som mål:

  • at bearbejde menneskers holdning til madvarer og madvaner
  • at motivere til sygdomsforebyggelse gennem omlægning af kost og livsstil
  • at bevidstgøre om tilsætningsstoffers og pesticiders skadevirkninger
  • at sammensætte en individuelt tilpasset kost til sygdomsramte
  • at kunne indgå som støttende faktor til andre behandlingsformer
  • at udforske nye sammenhænge mellem kost, livsstil, helbred og sygdomme

Kostvejlederens uddannelse

En uddannelse som kostvejleder tilrettelægges forskelligt fra skole til skole. Nogle skoler tilbyder korte kurser på dag- eller aftenhold i få uger eller som længere forløb over flere måneder med uge- eller weekendkurser.

Flere skoler tilbyder endvidere fjernundervisning.


Hvad kan behandles med kostvejledning?

I princippet kan de fleste mennesker få det bedre af en relevant kostændring. Mange symptomer kan afhjælpes, dog kan en kostændring alene sjældent helbrede komplicerede sygdomme. Kostvejledning kan afhjælpe følgende:

  • mave/tarm-sygdomme
  • fødevareallergi og overfølsomhed
  • overvægt
  • svampeinfektioner
  • knogleskørhed
  • gigt

Hvordan foregår en behandling hos en kostvejleder?

Et vejledningsforløb indledes med en samtale om tidligere og nuværende kostvaner samt andre faktorer, der kan have indflydelse på det enkelte menneskes helbredssituation f.eks. motion, sygdomme og arbejdsforhold. Udover samtaler kan kostvejlederen anvende spørgeskemaer og forskellige tests.

Karakteristisk for kostvejledning i forbindelse med sygdom og anden ubalance er, at man udover at stille en diagnose, forsøger at afdække årsagen til den nuværende tilstand. I fællesskab udarbejdes en hensigtsmæssig plan for kost og levevis, som ofte vil være et program tilrettelagt over flere perioder. Kostvejlederen kan også foreslå en kombination med andre behandlingsformer, hvis det anses for at kunne give bedre resultater.

En kostvejleder kan således ikke vurdere og planlægge kost udelukkende på baggrund af sygdomsdiagnose, men der udarbejdes en helhedsvurdering på grundlag af de indsamlede oplysninger. Der tages hensyn til vedkommendes vilkår og livssituation, så de nye kostvaner kan indføres så lempeligt som muligt. I de fleste tilfælde er det i begyndelsen nødvendigt at supplere kostplanen med tilskud af vitaminer, mineraler og naturmedicin.

Sygdom, stress, overfølsomhedsreaktioner, underlødige fødevarer, store mængder sukker, røg, kaffe og forurening er eksempler på udgifter, som kan dræne kroppen for ressourcer. Indtægter i kostvejlederens sundhedsregnskab kan være en næringsrig økologisk kost bestående af rigelige mængder af grønsager og frugt, uraffineret korn, fedtstoffer af god kvalitet, samt mindre mængder kød og fisk.

Kostvejlederens opgave er at pege på udgifterne og hjælpe den enkelte til at undgå/minimere dem, samt at finde frem til de rette indtægter for vedkommende.