Kirurgisk gastroenterologi

Dato: Revideret 9. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Kirurgisk gastroenterologi

Kirurgisk gastroenterologi betyder kirurgi i mave- tarmsystemet. Mave-tarm kirurgen foretager undersøgelser, behandling og operationer af patienter med sygdomme der relaterer til mave- tarmsystemet.

Kirurgisk gastroenterologi hedder på almindelig dansk mave-tarmkirurgi. 

Kirurgisk gastroenterologi omfatter forebyggelse, undersøgelse, kirurgisk behandling og kontrol af sygdomme i spiserøret, mave-tarmkanalen, lever og bugspytkirtlen og disses udførselsgange samt milten. Hertil kommer sygdomme i bugvæg og bughinde.

Mave-tarmkirurgens uddannelse

Uddannelsen til mave-tarmkirurg hører under speciallæge uddannelsen. En mavetarmkirurg er en uddannet læge, der der har specialiseret sig inden for kirurgi i mave-tarm systemet.

  • Medicinstudiet på universitetet (bachelor og kandidat) - 6 år
  • Klinisk basisuddannelse (KBU - før kendt som turnus) - 1 år
  • Introduktionsstilling inden for et speciale ud af 25 anerkendte specialer - 1 år
  • Hoveduddannelsesstilling inden for det valgte speciale - 4 til 5 år

Det tager samlet set omkring 12 år at blive speciallæge i mave-tarmkirurgi.

Hvad kan behandles hos en mave-tarmkirurg?

På de kirurgiske gastroenterologiske afdelinger behandler mave-tarmkirurgerne følgende: 

  • sygdomme i spiserøret
  • sygdomme i overgangszonen til mavesæk
  • spiserørsbrok
  • mavesæk
  • Chrons sygdom
  • Colitis ulcerosa
  • tolvfingertarm
  • tarmkræft
  • lever- og galdeveje
  • blindtarmsbetændelse
  • bugspytkirtel

Hvordan foregår en behandling hos en mave-tarmkirurg?

Det er ofte en nødvendighed, at de medicinske og kirurgiske læger arbejder tæt sammen, især når det gælder mave-tarmsygdomme. På Hvidovre Hospital har man f.eks. lavet en såkaldt gastroenhed i erkendelse heraf.

Crohns sygdom og Colitis ulcerosa er betændelsessygdomme i tarmsystemet. Symptomerne er smerter i maven, problemer med afføringen og påvirket almen tilstand.

Behandlingen er i første omgang medicinsk. I den akutte fase bruges især steroid i store doser, men da dette har mange bivirkninger, forsøger man hurtigt at trappe ud af denne behandling. Mellem de akutte anfald anvender man forebyggende medicin, men af og til opstår der alligevel tilstande, hvor en operation vil være påkrævet.

Kræft i tyktarmen og især endetarmen er ikke helt ualmindelig. En operation er nødvendig, og opdages og opereres knuden i tide, er prognosen rimelig god. Problemet opstår først, som det i det hele taget er tilfældet med kræft, hvis ikke man reagerer tidligt. For når først kræften har spredt sig, er den vanskelig at behandle, både medicinsk og kirurgisk.