Karkirurgi (arterier og vener)

Dato: Revideret 9. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Karkirurgi

Karkirurgi omfatter forebyggelse, behandling og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medførte misdannelser i blod- og lymfekar uden for hjernen og hjertet, hvor et kirurgisk indgreb kan blive et led i behandlingen.

Karkirurgi beskæftiger sig med behandling af blodkarsygdomme, hovedsageligt ved kirurgi af forsnævringer og tillukninger af blodkar som ofte er forårsagede af åreforkalkning, blodpropper eller aneurismer.

Karkirurgens uddannelse

Uddannelsen til karkirurg hører under speciallæge uddannelsen. En karkirurg er en uddannet læge, der der har specialiseret sig inden for kirurgi af kar.

  • Medicinstudiet på universitetet (bachelor og kandidat) - 6 år
  • Klinisk basisuddannelse (KBU - før kendt som turnus) - 1 år
  • Introduktionsstilling inden for et speciale ud af 25 anerkendte specialer - 1 år
  • Hoveduddannelsesstilling inden for det valgte speciale - 4 til 5 år

Uddannelsen som karkirurg tager op til 12 år at gennemføre. Karkirurgen arbejder på sygehusene på karkirurgiske afdelinger.


Hvad kan behandles hos en karkirurg?

Med årene bliver blodforsyningen til kroppen, især benene, dårligere. Således findes f.eks. 7% af alle mænd på 70 at have generende dårlig blodforsyning til benene. Symptomerne er smerter, sår og eventuelt koldbrand. 

Blandt de mere hyppige sygdomme som karkirurgen behandler er f.eks.:

  • Åreforkalkning
  • Aneurismer (udvidelse af en pulsåre)
  • Blodpropper
  • Lymføden (kronisk hævelse)
  • Iskæmi (ophævet eller nedsat blodforsyning)

Hvordan foregår en behandling hos en karkirurg?

Som en del af den tidlige behandlingen indgår en ændring af kostvaner og rygestop før man griber ind medicinsk. Har ændringerne ingen effekt, kan en operation hos en karkirurg komme på tale.

Ved en blodprop i benet afhænger behandlingen af, om blodproppen er venøs eller arteriel. En venøs blodprop kan behandles med medicin, hvorimod en arteriel blodprop som fører til smerter, manglende puls og førlighed kræver en hurtig operation.

Karkirurgiske behandlinger omfatter følgende: 

  • Ballonudvidelse: en udblokning af en forsnævret pulsåre med en opblæselig ballon i spidsen af et arteriekateter
  • Oprensning: en midlertidig afklemning af pulsåren der åbner blodkarret, hvor åreforkalkning, blodpropper og det inderste lag af pulsåren fjernes
  • Bypassoperation: en "omkørselsoperation" hvor en ny blodforsyning skabes til de dele af hjertet, hvor blodforsyningen ikke er tilstrækkelig
  • Indsættelse af indvendig protese: en endoprotese gør en operation mindre nødvendig

Karkirurgen kan derudover tilkaldes i forbindelse med multitraumer efter f.eks. et trafikuheld, eller hvis en amputeret arm skal sys på igen. I disse tilfælde vil specialisterne fra de forskellige medicinske specialer arbejde tæt sammen.