Kardiologi (hjerte- karsygdomme)

Dato: Revideret 9. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003

Kadiologi

Kardiologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med enten medfødte og erhvervede hjertekarsygdomme som f.eks. hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.

Kardiologi kommer af græsk "kardia" (hjerte) og "logia" som direkte oversat betyder læren om hjertet. 

Kardiologien beskæftiger sig med hjertet, de store blodårer, der er i umiddelbar relation til hjertet, samt med sygdomme og sygdomstegn ved hjertet. Kardiologi kaldes i nyere tid også for specialet i hjertemedicin.

Kardiologens uddannelse

Uddannelsen til kardiolog hører under speciallæge uddannelsen og tager op til 12 år at gennemføre. En kardiolog er en uddannet læge, der der har specialiseret sig inden for hjertet og sygdomme der relaterer hertil.

  • Medicinstudiet på universitetet (bachelor og kandidat) - 6 år
  • Klinisk basisuddannelse (KBU - før kendt som turnus) - 1 år
  • Introduktionsstilling inden for et speciale ud af 25 anerkendte specialer - 1 år
  • Hoveduddannelsesstilling inden for det valgte speciale - 4 til 5 år

Speciallægen i kardiologi finder almindeligvis ansættelse som overlæge på en hospitalsafdeling for hjertesygdomme.


Hvad kan behandles hos en kardiolog?

Nogle af de mest almindelige hjertesygdomme som kardiologen behandler er f.eks.:

  • Koronarsygdom/sygdom i kranspulsårerne
  • Hjertesvigt
  • Hjerteklapfejl
  • Hjerterytmeforstyrrelser

Andre hjertekarsygdomme som kardiologen ofte møder i arbejdet med patienter kan f.eks. være:

  • Hypertension: Højt blodtryk opdages oftest hos egen læge. Når man vælger at behandle det høje blodtryk, skyldes det, at det disponerer til en række andre sygdomme som f.eks. åreforkalkning, blodpropper og hjerneblødninger.
  • Angina pectoris: Smerter i brystet kan skyldes, at hjertet mangler ilt pga. en indsnævring af kranspulsårerne (hjertets blodforsyning). Smerter i brystet kan dog også skyldes andre ufarlige ting, f.eks. myoser i brystvægsmuskulaturen.
  • Hjerteinsufficiens: Når hjertet ikke magter at arbejde så hårdt, som kroppen gerne vil have det til. Det kan resultere i vand i lungerne.
  • Arytmier: Når hjertet ikke slår "i takt". Nogle patienter mærker intet til det, mens andre er voldsomt generet. Årsagerne kan være mange, men en hyppig er tidligere blodpropper i hjertet.

Hvordan foregår en behandling hos en kardiolog?

Kardiologen foretager en hjerteundersøgelsen, som består i, at lægen spørger ind til gener og symptomer, familiens eventuelle sygdomshistorie og andre risikofaktorer. Lægen foretager en fysisk undersøgelse med fokus på hjerte og blodkar, tager blodprøver og benytter sig ofte af forskellige former for billeddiagnostik, f.eks. røntgen eller skanninger.

Man behandler så vidt muligt hjertesygdomme medicinsk, og man kan ofte vælge mellem flere forskellige typer medicin. Rationalet bag behandlingen, hvad enten man nu vælger det ene eller andet medikament, er at optimere hjertets arbejde samt afstemme modstanden i den øvrige krop med hjertets formåen.

Når det gælder hjertearytmier, kan det komme på tale at indsætte en pacemaker, et lille apparat man indsætter under huden, som sørger for, at hjertets rytme er stabil.

Angina pectoris, som skyldes en forsnævret kranspulsåre kan eventuelt afhjælpes ved operation. Man kan med et kateter indført fra lysken føre en ballon op i karret og således udvide det; evt. kan man lade et lille "skelet" blive siddende for at holde karret udvidet. En anden mulighed er en bypass operation, hvor man indsætter et nyt stykke blodkar (f.eks. udtaget fra låret) som en slags omkørsel til hjertet.