Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp)

Forfatter: Redaktionen
Dato: Revideret 7. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003

gynækologi

Gynækologi er læren om kvindens sygdomme og handler i praksis om sygdomme relateret til underlivet.

Ordet obstetrik kommer af latin og betyder "står overfor, står hos, bistår" og er således betegnelsen for fødselshjælp. Obstetrikeren kaldes på almindelig dansk fødselslægen.

Gynækologi er læren om sygdomme i de kvindelige kønsorganer. Det er et medicinsk speciale, som omfatter sygdomstegn og sygdomme i æggestokke, æggeledere, livmoderen, livmoderhalsen, skeden og området omkring skedeåbningen.

Obstetrik, læren om graviditet og fødsel, er et tæt relateret speciale. Tilstande som abort og svangerskabsafbrydelse er ofte en del af det gynækologiske speciale.

Gynækologens uddannelse

Speciallæge uddannelsen indenfor gynækologi/obstetrik er berammet til 5 år og består af en introduktionsuddannelsen (12 måneder) og hoveduddannelsen (48 måneder). Introduktionsuddannelsen gennemføres ved ansættelse på en gynækologisk-obstetrisk afdeling og er af 12 måneders varighed.

Danske gynækologer er speciallæger i både gynækologi og obstetrik, men subspecialiserer sig efterfølgende i enten gynækologi, obstetrik, fertilitet og føtal medicin.

Gynækologer kan arbejde i privat praksis, dog er de fleste ansat på sygehuse. En stor del af udredning og behandling af sygdomme i kvindens kønsorganer foregår derfor ved sygehusenes ambulante klinikker eller under indlæggelse.


Hvad behandler en gynækolog?

En gynækolog beskæftiger sig med behandling af en lang række sygdomme og symptomer som f.eks.:

  • betændelse
  • svulster
  • blødningsforstyrrelser
  • urinlækage
  • smerter
  • noget der trykker eller kan føles
  • infertilitet
  • problemer ved svangerskabsforebyggelse
  • udflåd
  • for meget hårvækst
  • urinlækage
  • gener i overgangsalderen
  • blødninger efter overgangsalderen

Hvordan foregår en behandling hos en gynækolog?

Udredning af mulig sygdom i de kvindelige kønsorganer består af en sygehistorie, en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsskanning af underlivet. Der kan suppleres med en undersøgelse af andre dele af kroppen, laboratorieundersøgelser eller anden billeddiagnostik.

En behandling hos en gynækologen starter med en samtale, hvor lægen får klarlagt sygehistorien. Indholdet af samtalen afhænger af symptomer og gener. Formålet er, at lægen får en klar fornemmelse af symptomernes art, hvordan de har udviklet sig over tid og hvad patientens egne tanker omkring symptomerne er.

Lægen vil derefter først inspicerer de ydre kønsorganer for tegn på sygdom, hvilket efterfølges med indføring af et spekel ind i skeden, som gør det muligt at se slimhinden i skeden og vurdere udflådet. 

Efter at prøver er taget, fjernes spekelet og lægen føler på underlivet ved, at lægen fører to fingre ind i skeden, mens den anden hånd føler på maven. Lægen føler på livmoderen og vurderer, om den har normal form, beliggenhed, størrelse og bevægelighed. Lægen føler på æggestokkene og vævet omkring livmoderen.

Undersøgelse af blodprøver og urin kan være til hjælp i udredningen af sygdom i kvindelige kønsorganer. Dertil anvender lægen celleprøver og bakterieprøver fra bl.a. livmoderhalsen, men kan også vælge at tage vævsprøver fra livmoderhulen.

En nøjagtig diagnose af sygdom i de indvendige kvindelige kønsorganer vil ofte kræve billeddiagnostik. Ultralyd er som regel den første og vigtigste undersøgelse, og kan foretages uden på maven, som giver bedre billeder af de indre kønsorganer.

Mange blødningsforstyrrelser kan behandles med p-piller, og infertilitet kan behandles med hormontilskud for at øge chancerne for graviditet.

Kirurgiske indgreb kan være påkrævet f.eks. ved at skære et stykke af livmoderhalsen med et såkaldt keglesnit, i tilfælde af at man har fundet forstadier til livmoderhalskræft. Et kirurgiske indgreb kan være påkrævet, ved en graviditet uden for livmoderen, som kan være livstruende og derfor nødvendig at fjerne kirurgisk.

De væsentligste muligheder, obstetrikeren har for at forløse den gravide kvinde, er ved sectio (kejsersnit), sugekop eller ved hjælp af en fødselstang. Hvad lægen vælger, afhænger af barnets (og moderens) tilstand og ikke mindst af, hvordan barnet ligger lejret i livmoderen.