Gestaltterapi

Dato: Revideret 7. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Gestaltterapi

Gestaltterapi kan medvirke til at skabe selverkendelse hos klienten og hjælpe ham/hende gennem rådgivning og oplæring i terapiens værktøjer.

Gestaltterapi er en psykodynamisk, oplevelsesorienteret psykoterapiform, der er udviklet i slutningen af 1940'erne i New York af Fritz og Laura Perls.

Ordet "gestalt" er tysk, og betyder helhed, form eller skikkelse. Formålet med gestaltterapi er at skabe klarhed og bevidsthed om følelser, tanker, reaktioner og handlinger.

Gestaltterapeuten er relativt konfronterende ved verbalt at give udtryk for sine følelser for den person, der er i terapi, og kan derfor være grænseoverskridende for mange.

Hvad kan behandles med gestaltterapi?

Gestaltterapi tilbydes mennesker med lettere psykiske problemer eller mennesker, der ønsker at bruge behandlingen til personlig udvikling. Man kan arbejde med uløste situationer fra fortiden, med nutidige aktuelle problemstillinger eller med mål, man har sat sig for fremtiden. 

I denne form for terapi anses klienten ikke som problemet, hvor terapeuten blot hjælper klienten med at finde frem til det problem, som vedkommende er med til skabe, og dermed finde en måde man kan undgå problemet fremadrettet.


Hvordan foregår en behandling med gestaltterapi?

Gestaltterapi tager udgangspunkt i patientens oplevelse her-og-nu, hvor klienten gennemspiller og genoplever problemsituationer, bl.a. ved at identificere sig med enkelte følelsesmæssige eller kropslige udtryk hos sig selv: f.eks. vrede, sorg, en anspændt skulder eller hovedpine. 

Gestaltterapi kan både finde sted som individuel terapi og som gruppeterapi. Det er en metode, der former sig efter klientens mål og behov. Der er der ingen fast matrix, bestemte værktøjer eller specielle fremgangsmåder. 

Terapeuten benytter både krop og sind under terapien og konfronterer ved verbalt at give udtryk for egne følelser over for personen, der er i terapi. For personen der er i terapi, kan det sammenlignes med at sidde i "den varme stol."

Terapeuten er ikke neutral i sin terapi, da målet, om at opnå selverkendelse, opnås i det øjeblik, hvor terapeut og klient mødes i "nuet." Klienten skal selv finde vej mod klarhed og bevidsthed.