Endokrinologi (hormonsygdomme)

Dato: Revideret 4. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Endokrinologi

Endokrinologi er læren om hormonsygdomme, hvor der kan være for høj eller for lav produktion af hormoner.

Endokrinologi er læren om hormoner og hormonelt betingede sygdomme. Ordet kommer af græsk og betyder "indvendig udskillelse."

Blandt de vigtigste hormonproducerende kirtler i kroppen er hypofysen, skjoldbruskkirtlen,  bugspytkirtlen, binyrerne, æggestokkene hos kvinder og  testiklerne hos mænd.

Endokrinologens uddannelse

En endokrinolog er en læge, der har specialiseret sig i diagnosticering og behandling af tilstande, der involverer de endokrine kirtler, som producerer sekreter, såsom hormoner, der er frigivet i blodbanen. Endokrinologer behandler ofte forhold, der involverer flere systemer i kroppen. 

Det tager opmod 12 år, at blive uddannet speciallæge i endokrinologi. For at blive endokrinolog skal man gennemføre to års introduktionsuddannelse, to års undervisningsuddannelse, et års laboratorieuddannelse, samt to og et halvt års ansættelse som 1. reservelæge på en endokrinologisk afdeling.


Arbejdsområder

En endokrinolog er uddannet til at behandle en lang række sygdomme, der involverer det endokrine system, alt afhængig af den enkelte endokrinologs fokusområde.

Endokrinologens arbejde omfatter behandling af følgende:

  • diabetes/sukkersyge
  • thyreoidea sygdomme/stofskifte sygdomme
  • over eller under produktionen af ??hormoner
  • overgangsalder
  • osteoporose/knogleskørhed
  • forhøjet blodtryk
  • kolesterol lidelser
  • infertilitet
  • manglende vækst
  • kræft i de endokrine kirtler

Hvordan foregår en behandling hos en endokrinolog?

Ved behandling af endokrinologiske sygdomme er det først og fremmest nødvendigt, at få stillet den korrekte diagnose, som ofte kan være vanskeligt. Endokrinologen anvender patientes sygehistorie, en objektiv undersøgelse samt blodprøver, for at stille en diagnose.

Et eksempel på en endokrinologisk behandling kunne være følgende:

  • Ved diabetes mangler patienten insulin, derfor indsprøjtes insulin. Der arbejdes ihærdigt på, at gøre det muligt for patienterne, at slippe for, at skulle stikke sig selv, f.eks. ved at muliggøre behandling med næsespray og/eller plaster.

Der findes andre eksempler på, at kroppen ikke er i stand til at producere et eller flere hormoner. I sådanne tilfælde søger man, som med insulinen ved sukkersygen, at tilføre dette udefra. Ved nogle endokrinologiske sygdomme kan operation være en mulighed, f.eks. kan en skjoldbruskkirtel, der producerer for meget hormon, afskære lægerne fra andre muligheder end at operere eller bestråle.