Endermologie (L.P.G.)

Dato: Revideret 4. august 2017 - første publicering 24. juni 2005
Endermologi (L.P.G.)

Endermologie er en behandlingsform af cellulitis, men anvendes ofte til opstramning af huden, samt til reducering af lokale fedtdepoter hos både mænd og kvinder.

Endermologie er en hudbehandlingsteknik, der bygger på de samme grundprincipper som bindevævsmassage og lymfedrænage.

Endermologi er mekanisk massage-terapi, og kan afhjælpe cellulitis (appelsinhud) midlertidigt. Behandlingerne giver hurtigt et synligt og mærkbart resultat, dog findes der ingen permanent behandling mod cellulitis

Hvad kan behandles med endermologie?

Endermologie behandling anvendes oftest som en personlig skønhedsbehandling, men også som behandling til øget velvære.

Endermologie sikrer optimal vævsaktivering, primært i underhudens fedtceller. Denne form for hudmassage medvirker til at genskabe harmonien i bindevævet og forbedrer blod- og lymfecirkulationen, hvorved kroppens transport af affaldsstoffer forbedres. Endermologie behandling kan medvirke til følgende:

  • Bedre blodcirkulationen
  • Reduceret cellulite
  • Lindring af muskelsmerter og mindskning af fibromyalgi smerter
  • Opstramning af huden
  • Reducering af ophobede affaldsstoffer & væskehobninger
  • Reducering af strækmærker og overskydende hud på mave efter fødsel
  • Reducering af deller og “mormorarme”   

Hvordan foregår en behandling med endermologie?

En behandling med endermologie kræver en Cellu M6 Keymodule maskine, der sikrer optimal vævsaktivering i underhudens fedtceller, hvor massagen medvirker til at genskabe harmonien i bindevævet og forbedrer blod og lymfecirkulation, der øger kroppens transport af affaldsstoffer.

Behandlingen stimulerer bindevævets moderceller (fibroblasterne), som forbedrer collagen- og elastinproduktionen, der bevirker nydannelse af huden samt vævs foryngelse.

En endermologie behandlingen ikke kan stå alene ved kraftig overvægt, hvorfor det anbefales, at det kombineres med kostomlægning og motion. Endermologie er ikke en slankebehandling men en vævsreducerende behandling.

Yderligere information

Endermologie/LPG (LPG = Louis Paul Guitay) blev grundlagt i 1986 af Louis Paul Guitay i Valance, Frankrig. 

Endermologie er verdens første og eneste patenterede teknologi til, at assistere i en reduktion af cellulite og frit lokaliseret fedt, som er fanget under huden. Endermologie er en anerkendt behandlingsteknik, som der er forsket i og godkendt på universiteter og forskningsinstitutter i hele verden.

Endermologer forsker og udvikler løbende i maskinernes teknikker, således at behandlingerne hele tiden forbedres. Behandlingen er godkendt af FDA, den amerikanske fødevare- og medicinalstyrelse.