De skjulte specialer

Dato: Revideret 25. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003

De Skjulte specialer

Det er ikke alle lægelige specialer, der er lige synlige for patienterne, når de besøger hospitalet. Mange læger arbejder nemlig ikke direkte med patienterne, men de besidder en lige så vigtig rolle i diagnosticeringen af en lang række sygdomme.

Mens man på hospitalerne og hos den almen praktiserende læge beskæftiger sig med patienten, arbejder der også en række læger bag kulisserne som patienten aldrig møder.

De beskæftiger sig med at analysere patientmaterialer, hvilket f.eks. kan være en blodprøve eller en bortopereret knude fra maven, der skal undersøges.

Svaret fra analyserne gives til den læge, som har med patienten at gøre, som så informerer patienten om diagnose og behandlingsmuligheder.

Klinisk biokemi

De vigtigste patientmaterialer er blodprøver, som analyseres på afdelingen for klinisk biokemi. Lægen tager f.eks. en blodprøve og krydser af, hvad han ønsker undersøgt, hvorefter blodprøven sendes til det biokemiske laboratorium. Lægerne arbejder tæt sammen med bioanalytikerne (tidligere: laboranter).

Som en slags standard vil man undersøge blodets hæmoglobin, salte og et protein, der kaldes CRP. Sidstnævnte er en slags screening, idet man vil finde forhøjet mængde CRP, uanset om man har fået en splint i fingeren eller har kræft, CRP-niveauet fortæller blot, om noget er galt.


Klinisk mikrobiologi

Mikrobiologen beskæftiger sig med bakterier, vira og parasitter. Patientmaterialet kan f.eks. være blodprøver eller en afføringsprøve fra en charterturist, som en uge efter hjemkomsten stadig døjer med maveproblemer. Man forsøger at finde ud af, hvad der har angrebet patienten, og ikke mindst hvad der kan kurere ham eller hende.

Bakterier og parasitter kan behandles med forskellige typer antibiotika. Men man er endnu forholdsvis magtesløs over for virusinfektioner. Den bedste måde at klare virus på er ved at vaccinere.

Patologisk anatomi

Patologisk anatomi er læren om det syge legeme. Nogle sygdomme genkendes med det blotte øje, mens andre bestemmes ved hjælp af mikroskop. Patologerne er højt specialiserede og er ofte dem, der stiller den endelige diagnose.

Et eksempel på deres anvendelse er under operationer, hvor der udtages materiale, som hurtigt sendes til patologerne. Patologerne laver, mens operationen endnu står på, lynhurtigt et frysepræparat, som mikroskoperes og vurderes. Er der tale om kræft, fjerner kirurgerne vævet, mens de går langt mindre drastisk til værks, hvis prøven er godartet.

En anden vigtig funktion for patologerne er foretagelsen af obduktioner. En obduktion er en undersøgelse af en afdød med henblik på at finde frem til dødsårsagen.