Ayurveda

Dato: Revideret 2. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Ayurveda

Ayurveda er et naturmedicinsk behandlingsprogram, med rødder tilbage til Indien for 4-5000 år siden. Behandlingen er baseret på urteterapi, kostterapi, og en livslærdom.

Formålet med ayurveda er, at erkende sjælens egenskaber bl.a. ved hjælp af meditation og yoga.

Ayurveda arbejder med afbalancering af energier i organer, tanker og følelser, for at forhindre ubalancer i at ødelægge kroppen. Ayurveda underviser i hvordan man ændre livsførelse, så man holder sig sund og i balance.

Energierne kaldes doshaer og inddeles i tre overordnede grupper:

  • Vata:styrer al bevægelse i kroppen, vores nervesystem og mentale liv. Mennesketypen er her meget kreativ, med en skrøbelig fysisk fremtoning. De er hurtige og impulsive, men kan ofte overanstrenge sig selv.
  • Pitta: styrer fordøjelse og stofskifte, med stærk indvirkning på temperament. Mennesketypen er gode karrieretyper, meget ambitiøse og arbejdsomme. De kan have problemer med fordøjelsessystemet, eksemer eller ukontrolleret vrede.
  • Kapha: styrer struktur og væskebalance. Mennesketypen er meget stærke, solide og stabile personer. Gavmilde og godmodige. Ubalancer kan føre til overvægt, dovenhed og stædighed.

Hvordan foregår en Ayurveda behandling?

Behandlingen af en lidelse sker både fysisk og medicinsk, men også ved at blive bevidst om personlighedens selvdestruktive tanker, der har skabt lidelsen i det fysiske legeme.

Ayurveda bruges ofte præventivt i forhold til sygdomme, da terapeuten kan spore en ubalance inden den udvikler sig.

  • Ved Vata ubalance anbefaler ayurveda, at man undgår råkost og/eller frugt, og i stedet spiser varme eller kolde ting.
  • Ved Pitta ubalancer anbefaler ayurveda, at man afholder sig fra stærke krydderier og bitre fødevarer, og i stedet spiser mad, der har en kølende effekt på kroppen.
  • Ved en Kapha ubalance anbefaler ayurveda, at man afholder sig fra, at spise fede og søde ting, og hellere spise magert, tørt og varmt.

Behandling med urtepræparater

Efter en individuel diagnose benyttes urte-, plante- og mineralprodukter. Urtepræparaterne virker ved at korrigere kroppens funktioner og biorytmer.

Sammensætning af præparater koncentrerer sig om styrkelse af udrensningsorganerne: lever/galde, nyre/blære, hjerte/blod og mave/tarm. Når disse organer ikke fungerer optimalt, bliver de følsomme for miljøforurening, medicinrester, sprøjtegifte og tilsætningsstoffer i maden.

Ayurveda gør f.eks. brug af følgende urtepræparater for at genoprette ubalancer:

  • Geriforte: indeholder vitaminer og mineraler som styrker alle systemer og organer i kroppen. Modvirker stress, øger fordøjelsen, aktiverer nervesystemet og hjælper til normal søvn.
  • Abana: forebygger kredsløbsproblemer og beskytter mod angst og depression
  • Liv 52: opretholder optimal leverfunktion og beskytter mod giftophobninger
  • Septilin: opbygger immunforsvaret
  • Mentat: giver roligere søvn, øger koncentration og hukommelse
  • Cystone: opretholder optimal nyre- og blærefunktion
  • Herbolax: afhjælper forstoppelse
  • Diarex: afhjælper diarré
  • Gasex: hjælper på sure opstød, dårlig fordøjelse, oppustet mave og mavesmerter
  • Rumalaya: hjælper på gigt, modvirker inflammation, hævelser og ømhed
  • Koflet: hurtig lindring ved hoste, øger modstandskraften for infektion i halsen og reducerer slimsekretion fra bronkierne
  • Lukol: hjælper på menustrationssmerter og øger blodtilførsel til underlivet