Tankefeltterapi (TFT)

Dato: Revideret 22. august 2017 - første publicering 18. juli 2008
Tankefelt Terapi

Tankefeltterapi tager udgangspunkt i østlig meridianlære og vestlig kognitiv terapi. Tankefeltterapi anvendes til behandling af psykologiske problemer, sygdomme og symptomer.

Tankefeltterapi (TFT) er en effektiv og hurtig terapiform til behandling af psykologiske problemer, sygdomme og smerter.

Målet med behandlingen er at give slip på uønskede tanker, tankemønstre og kropsreaktioner, og dette sker ifølge teorien ved at påvirke forbindelsen mellem tankerne og energibanerne i kroppen. 

Kendetegnet ved tankefeltterapi er metoden, hvor man "banker" let på bestemte punkter, for at frigive mentale og fysiske smerter. 

Metoden er blevet udviklet af Dr. Roger J. Callahan, Klinisk Psykolog fra Californien. Metoden videreudvikles fortsat, og der lægger stor vægt på forskning og dokumentation af resultaterne.

TFT er en naturlig medicinfri tilgang med hurtige resultater, som kan dokumenteres med hjerterytme variationsmåling.

Hvad er Tankefeltterapi?

TFT er en kombination af Østens viden om kroppens energibaner (akupunktur punkter) og psykologisk samtaleterapi. Selvom TFT bruger det samme energi-system som ved akupunkturbehandling, er det vidt forskellig behandling, da TFT opererer direkte på tankefeltet, (de negative eller positive følelser og følgende sensation af en specifik tanke), mens akupunktur bruges på fysiske problemer.

Behandlingen består i, at terapeuten eller klienten med to fingre tapper (banker med let tryk) forskellige steder på kroppens energipunkter og samtidigt tænker på sit ubehag. Herved slippes uønskede tanker, tankemønstre og kropsreaktioner, når der sker en sammenkædning af tanken og energibanerne i kroppen.

Her behøver man altså ikke bruge mange terapitimer for at nå ind til hvorfor klienten har ubehaget, klienten skal blot tænke på det. Det er én af de ting, der gør TFT til en hurtig behandlingsform.

Ingen andre tilgængelige behandlingsformer, traditionelle, komplementære eller alternative kan siges at have den samme succes, hastighed og varighed.


Hvad kan behandles med tankefeltterapi?

Tankefeltterapi kan anses som havende en komplementær tilgang til både medicinsk og psykologisk behandling, der skal ses som værende en indefrakommende terapiform uden brug af medicin.

Tankefeltterapi kan bl.a. anvendes ved følgende:

  • Angst/panik
  • Fobier
  • Stress
  • Søvnbesvær
  • Depression og sorg
  • Tvangstanker
  • PTSD
  • Kroniske smerter og/eller sygdom
  • Afhængighed
  • Præsentationsangst
  • Vrede
  • Lavt selvværd

Tankefeltterapi kan hverken erstatte medicinsk behandling, eller stå alene ved svære psykologiske tilfælde. 

Hvordan foregår en behandling med tankefeltterapi?

Behandlingen virker ved at fokusere på ubehaget gennem samtale og spørgeteknik samtidigt med, at man stimulerer kroppens energibaner (meridianer) ligesom ved akupunktur.

Klienten fokuserer mentalt og følelsesmæssigt på sit ubehag, hvor den fysiske del af behandlingen foregår ved en let banken på de pågældende punkter. Det er vigtigt at banke på punkterne i en bestemt rækkefølge. Terapeuterne bruger nogle gange også kinesiologi og kognitiv terapi.

En behandling varierer fra klient til klient, men varer normalt 60-90 minutter afhængig af problemet. For at nå varige resultater er 1-3 behandlinger normalt tilstrækkeligt til at løse de fleste psykologiske og følelsesmæssige problemer.