Reiki healing

Dato: Revideret 15. august 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Reiki healing

Reiki healing er et healingssystem, der styrker evnen til at tage ansvar i livet og dermed hjælpe den enkelte med at foretage ændringer i holdning og livsstil, der skal til for at leve et gladere og sundere liv.

Reiki er en Japansk behandlingsmetode, udviklet af Japaneren Mikao Usui Sensei i 1922, som betyder universel livsenergi.

Reiki healing er en metode til at helbrede kroppen, men er også beregnet til at heale. Reiki healeren kanaliserer livsenergi gennem hænderne til modtageren via det japanske håndhealingssystem, hvorved at behandleren aktiverer kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv.

Energien virker, hvor modtageren har mest brug for den, frigør energiblokeringer, frigør kroppen for affaldsstoffer og arbejder med at genoprette balance. Energien er den livskraft, der strømmer gennem den fysiske krop, gennem chakraer og meridianer for at nære celler, væv og organer. R

Reiki både understøtter og beriger medicinsk behandling, zoneterapi, akupressur, massage, fysioterapi, kiropraktik og psykoterapi.

Hvad kan behandles med Reiki healing?

Reiki healere giver udtryk for at behandlingen anvendes til følgende:

  • Smerter
  • Stress
  • Hovedpine
  • Træthed
  • Spændinger
  • Søvnproblemer
  • Mave- og tarmproblemer
  • Hormonelle problemer
  • Psykiske problemer
  • Chok og traumer

Mange sygdomme opstår ude i det psykiske og følelsesmæssige og viser sig først senere i den fysiske krop. Reiki healing kan ikke erstatte lægelig behandling.


Hvordan foregår en behandling med Reiki healing?

En Reiki behandling indledes typisk med en samtale om klientens problemstilling.

Selve healingen foregår ved, at klienten lægger sig påklædt på en briks og evt. dækkes med et tæppe.

Behandlingen er nænsom og blid, hvor Reiki healeren placerer herefter sine hænder på en række forskellige positioner på kroppen, først på hovedet og forsiden derefter på bagsiden af kroppen. Behandlingen varer ofte ca. 1 ½ time.