Pas på underlivet på ferien [4 gode råd]

Dato: 27. maj 2018
kvinder ved poolen

Underlivsproblemer og intimt ubehag som kløe, svie og udslæt boomer i sommerferieperioden. Længere nede i artiklen finder du 4 ting du skal være opmærksom på.

I 2. del af vores serie om kvinders underlivsproblemer (læs 1. del om skedevsamp) klæder vi dig på til den forestående sommerferieperiode.

Bakteriebefængte pools og fugtige og varme klimaer i syden udfordrer i særdeleshed den intime balance.

Sommervarmen og ferieperioden giver mange kvinder problemer med underlivet. Det er både irriterende og pinligt. Men problemerne kan forebygges og, når uheldet er ude, hurtigt og simpelt behandles.

Almindelige problemer

Der er overordnet to grundproblemer som kvinder oplever på ferien.

Bakteriel ubalance

I skeden lever en masse gode bakterier, som er med til at sikre et sundt miljø. De fleste underlivsproblemer du vil opleve på ferien, skyldes en forskydning af denne balance (bakteriel vaginose).

Flere ting kan forstyrre den bakterielle balance. Det naturlige miljø i skeden er surt. Det skyldes de mælkesyrebakterier der lever i skeden. Falder niveauet af disse bakterier, bliver intimområdet også mere udsat.

Symptomerne vil være forskellige, og kan inkludere kløe, svie, rødme og generel ubehag.

Svamp i skeden

Det kan også skyldes angreb af skedesvamp, som er overvækst af gærsvampen candida albicans, der har optimale vækstbetingelser under varme og fugtige forhold. 

Svampeinfektionen er ikke farlig, men kan være meget generende. Det kan give udflåd, der ligner hytteost, give kløe og svie samt rødligt udslæt.

Det kan forebygges og behandles med cremer.

Der er flere ting du kan være opmærksom på for at mindske risikoen for at blive udsat for intime og pinlige ubehageligheder på ferien. Specielt hvis du ved du ved du er udsat, er der flere ting, du bør være opmærksom på.


1. Swimming poolen

Swimmingpools er notorisk bakteriebefængte. Særligt børnepoolen er udsat fordi der ofte er mange mennesker, vandet er varmere og børn, oftere end voksne, tisser i vandet.

Læg mærke til om poolen lugter af klor. En overdreven lugt af klor er ikke et sundhedstegn - tværtimod - det skyldes urin.

Ifølge lektor ved DTU Miljø, Henrik Rasmus Andersen, så afkoder vores næse urin på samme måde som klor, siger han til TV2. En ren pool bør ikke lugte af klor.

Er der mange mennesker i poolen, bør du overveje en ekstra gang om du skal vente et par timer. Hold også øje med om gæsterne benytter de badefaciliteter der er ved mange pools. En vask uden sæbe er oftest ikke nok til at dræbe bakterier.

Hvis folk får røde øjne af at åbne dem under vand, bør du også være varsom. Dette skyldes heller ikke klor, men urin.

Undgå at ligge for længe med vådt badetøj. Overvej evt. at skifte til noget tørt, når du er færdig med at bade. Fugtigt tøj i intimområdet kan skabe problemer.

2. Sex

Om det er med en ferieflirt eller med en kendt partner, så kan sex også have indflydelse på bakteriebalancen. Skedens miljø er surt, mens sæd er basisk.

Da underlivet ofte er mere følsomt og udsat på ferien, kan det være en god idé at være opmærksom eller måske forebygge med creme eller kondom, hvis du ved, at det kan give dig problemer.


3. Klimaet

Når vi drager sydpå, er det som oftest for at komme til varmere himmelstrøg, men klimaet kan også være medvirkende til problemer.

Er det meget varmt, bør du forsøge at undgå at gå med for tætsiddende undertøj, specielt syntetiske materialer tæt på huden.

Varme klimaer kan også være utrolig fugtige – specielt i tropiske egne. Denne kombination kan også være medvirkende til forskyde balancen. Her gælder samme råd som ovenfor, og der kan også forebygges med creme, der fremmer den rette bakterieflora.

4. Stramtsiddende tøj

Et generelt godt råd er at undgå tøj der strammer omkring underlivet. Det gælder både syntetisk undertøj, stramme jeans og lign. Det er endnu vigtigere her i sommervarmen, da den slags ikke lader skeden ånde tilstrækkeligt.


Behandling og forebyggelse

Udover at tage sine forholdsregler kan man få cremer og sæber der både forebygger og behandler den intime ubalance.

De kan bruges op til ferien, eller tages med og benyttes under ferien, eller fungere som backup, hvis problemerne skulle opstå.

Fokus på kvinders underlivproblemer

Sundhedsguiden sætter i samarbejde med Australian Bodycare henover sommeren fokus på kvinders underlivsproblemer, og det tabu der er forbundet med at tale om det.

Det skaber store problemer og pinlige situationer for den enkelte, men det er helt unødvendigt, for ofte er der simple løsninger på problemet.

Mange kvinder oplever problemer, men er alt for afholdende med at gøre noget ved det. Det skyldes i høj grad, at de ikke taler om det.

I en serie på 4 artikler fortæller vi om de mest gængse problemer, hvorfor de opstår og hvordan man kan behandle og forebygge.