Kom dit forkølelsessår i forkøbet [Trin for trin]

Forfatter: Redaktionen
|
Dato: 22. februar 2018
Kom dit forkølelsessår i forkøbet

Hvad kendetegner de forskellige stadier, når man bliver smittet med herpesvirus? Hvor længe varer et udbrud af forkølelsessår? Og hvornår skal man sætte ind med behandling? Få svarene her og kom dit forkølelsessår i forkøbet.

ContentPageId 900089
ID 11968

Mange af os opdager ikke, når vi første gang bliver smittet med Herpes Simplex Virus, som er årsag til udbrud af forkølelsessår. Det skyldes, at herpesvirus ofte ikke giver nogle symptomer ved den første infektion.

Virus kommer ind i kroppen via direkte kontakt med et andet menneske, som er smittet, og vandrer derefter ind i nervecellerne. Her ligger herpesvirus i dvale, indtil der opstår forhold i kroppen, som provokerer herpesvirus, så det ”vågner” og bevæger sig til hudcellerne, hvor det forårsager udbrud af forkølelsessår.

Læs også: Derfor får du forkølelsessår [Guide].

Trigger faktorer

Forskellige forhold kan være med til at fremprovokere en udvikling, hvor herpesvirus bevæger sig fra dvale til et aktivt stadie.

Ovenstående kan alle være med til at trigge herpesvirus, så det giver anledning til udbrud af forkølelsessår. 


Fra prikkende fornemmelse til ømme sår

Når herpesvirus er blevet aktiveret, vil man opleve andet stadie i infektionen med Herpes Simplex Virus. Dette stadie kan vare helt op til ti dage, fra man mærker den første prikkende og brændende fornemmelse i området omkring læberne, til man atter slipper af med sine smertefulde og generende forkølelsessår.

I løbet af de ti dage vil man erfare, at den prikkende fornemmelse bliver til små væskende blærer, som gradvist udvikler sig til ømme sår.

Efter et par dage dannes der skorpe på sårene, og de heler til sidst uden at danne arvæv. Dette andet stadie kan blive reaktiveret igen og igen, så man oplever adskillige udbrud af forkølelsessår.

Du kan selv forhindre forkølelsessår

Da de fleste af os ikke opdager, at vi bliver smittet med herpesvirus, fordi den første infektion ikke nødvendigvis giver nogle symptomer på sygdommen, så er det svært at sætte forebyggende ind på dette stadie.

Til gengæld kan man sagtens selv gøre en aktiv indsats i forhold til det andet stadie, hvor man oplever et regulært udbrud af forkølelsessår.

Dette stadie behøver ikke strække sig helt op til ti dage, hvis man sætter hurtigt ind med behandling, så snart man mærker den første prikkende og brændende fornemmelse i huden.

Øjeblikkelig og effektiv virusbekæmpende behandling kan forkorte forkølelsessårets varighed eller sågar tage forkølelsessåret i opløbet, så det ikke når at udvikle sig til væskende og smertefulde sår. Derfor jo tidligere du starter behandlingen og dermed bekæmpelsen, jo bedre.

Læs også: Kan man spise sig fra symptomerne ved herpes virus?

Kilde: Fatahzadeh M., Schwartz RA. Human herpes simplex virus infections: epidemiology, pathogenesis, symptomatology, diagnosis, and management. J Am Acad Dermatol. 2007 Nov; 57(5), samt www.ssi.dk

Artiklen er produceret i samarbejde med Zovir.