Alzheimers studie med blod giver overraskende resultater

|
Kilde: TIME
Dato: 3. januar 2018

alzheimers

Regelmæssige tilførsler af blodplasma fra unge donorer kan blive et led i den fremtidige behandlingen af Alzheimers - men studiet bliver mødt med skepsis.

Det lyder mest af alt som science-fiction, men studiet kan vise sig at være banebrydende for fremtidig forskning og behandling af Alzheimers.

Et forskerhold fra Stanford University offentliggjorde i november deres indledende resultater på en Alzheimers konference i Boston, der påviste, at blodplasma fra unge mennesker har en gavnlig effekt på personer, der lider af en mild eller moderat form for Alzheimers sygdom, det skriver TIME.

Læs også: Stressede får oftere demens.

Blodplasma kan gøre Alzheimers patienter mere selvstændige

I alt deltog 18 frivillige fordelt på 2 forsøg. I det første forsøg modtog en gruppe af 9 Alzheimers patienter en ugentlig blodtransfusion i 4 uger, hvor de enten fik tilført blodplasma eller placebo.

Herefter blev patienterne sendt hjem i 6 uger, hvorefter de igen blev indkaldt til at modtage blodtransfusioner i 4 uger, men hvor de modtog den anden løsning end før.

Senere blev den anden gruppe af 9 Alzheimers patienter indkaldt, men hvor de kun modtog blodplasma i forsøgets 4 uger.

- Vi forventede at komme frem til at [plasmaen] var sikker at anvende [...] Vi forventede ikke at finde nogle forandringer i kognitive målinger, fortæller Dr. Sharon Sha, klinisk assisterende professor ved Neurology and Neurological Sciences ved Stanford University.

Efter blodtransfusionerne kunne forskerne måle en betydelig statistisk forbedring bl.a. i form af selvstændighed, patienternes evne til selv at handle ind og styre deres egen økonomi.

Også de patienter hvor målingerne ikke var tydelige, bemærkede pårørende, at patienten var mere opmærksom og snakkesalig end tidligere.

Læs også: Blodprøve kan afsløre Alzheimers.


Forskerne kan ikke forklare hvorfor blodplasma virker

Forsøget viste, at blodtransfusionerne var sikre at udføre, og at patienterne ikke udsættes for alvorlige bivirkninger, men studiet undersøgte ikke, om der opstod ændringer i patienternes kognitive funktioner eller i udviklingen af Alzheimers sygdom.

Derfor hersker der fortsat tvivl om, hvordan blodplasma påvirker patienternes overordnede tilstand.

Men selvom forskerne endnu ikke kan forklare, hvorfor blodplasma har en positiv indvirkning på Alzheimers patienternes funktion i dagligdagen, fortæller Dr. Sha, at det er muligt, at blodplasma fra unge mennesker indeholder nogle særlige regenererende faktorer, som kan hjælpe cellerne og vævet - også dem i hjernen - med at forblive raske.

- Selvom det er meget spændende, er det stadig for tidligt [...] Vi skal udføre de næste skridt for at kunne forstå, hvad der er i den unge plasma, fortæller Dr. Sha.

Læs også: Alzheimers skal opdages med et spil.

Studiet bliver mødt med skepsis fra flere sider

På trods af de umiddelbare forbedringer ved tilførsel af blodplasma, er der stadig lang vej før, at blodtransfusioner bliver den næste behandlingsform af Alzheimers.

Keith Fargo, leder af videnskabelige programmer ved Alzheimer’s Association fortæller, at selvom resultaterne er gode, at det ikke er sikkert, at patienter vil stille sig i kø for at modtage en tilførsel med blodplasma for at beskytte sig selv mod Alzheimers sygdom.

- Forskerne vil sikkert følge op med flere studier af hvilke faktorer i ungt blodplasma, der gør at plasmaen er effektiv, som kan føre til, at forskerne ved hvilke faktorer medicinen skal bestå af. Jeg forestiller mig ikke en fremtid, hvor mennesker vil tage ungt blodplasma ned fra hylderne for at foretage indsprøjtninger.

Forskningsleder Dr. Carol Routledge ved Alzheimer's Research UK deler Keith Fargos bekymring, og fortæller:

- Forskningen peger på potentielle tegn på forbedring, men vi skal se nogle meget større studier, før vi kan sige om denne tilgang kan hjælpe med at forbedre livet for de, som lever med Alzheimers, fortæller hun til The Guardian.

Det næste skridt er derfor at genskabe resultaterne i en større gruppe mennesker for at kunne validere forskningsresultaterne.

Hvis disse bliver understøttet af yderligere forskning, kan der foreligge en ny strategi for forskningen, der kan lede til effektiv behandling af Alzheimers sygdom.


Alzheimers sygdom - Den hyppigste demens sygdom

Alzheimers sygdom er den hyppigste demenssygdom, og viser sig ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord.

Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig. Det kan f.eks. blive sværere at finde vej eller tælle småbeløb sammen.

Sygdommen udvikler sig over tid og kan forårsage ændringer i følelsesliv og personlighed.

Læs også: Demens (inkl. Alzheimers sygdom).