Næbdyrmælk skal bekæmpe antibiotikaresistens

|
Kilde: The Guardian
Dato: 19. marts 2018
Næbdyrmælk skal bekæmpe antibiotikaresistens

Et unikt protein i næbdyrets mælk kan bekæmpe de bakterier, der i dag er blevet resistente over for den traditionelle antibiotika.

Australske forskere har gjort et opsigtsvækkende fund, som kan revolutionere antibiotika behandlingen. I 30 år er vores traditionelle antibiotika ikke blevet videreudviklet. Det har ført til en høj grad af antibiotikaresistens, der nu truer vores helbred.

Mælk fra næbdyret indeholder et unikt protein, som kan være grundstenen i en ny antibiotika, der kan bekæmpe de bakterier, der er blevet resistente over for den antibiotika, vi bruger i dag. Sådan skriver The Guardian.

Forskerne fra Commenwealth Scientific and Industrial Research Organisation (CSIRO) og Deakin University har for første gang isoleret et mælkeprotein med en særlig 'slangekrøllet' struktur, som menes at kunne ligge til grund for en ny type antibiotika - noget som ikke er sket i mere end 30 år.

Et usandsynligt våben i kampen mod bakterieresistens

Mælk fra næbdyr har stærke antibakterielle egenskaber, der kan anvendes i bekæmpelsen af bakteriestammer, der er blevet resistente over for den antibiotika, der anvendes i dag.

- Dette særlige komponent (mælkeprotein red.) har antibakterielle egenskaber mod nogle af de værre bakteriestammer, som findes i miljøet, men ikke mod de bakterier, der findes i ungernes tarmsystem, siger dr. Janet Newman.

Forskerne fandt derudover en unik 3D-fold i mælkeproteinet - en struktur som aldrig før er blevet set, i de mere end 100.000 kendte proteinstrukturer.

- Selv om vi har identificeret dette meget usædvanlige protein som kun eksisterer hos monotremmer, forbedrer denne opdagelse vores viden om proteinstrukturer, siger dr. Janet Newman.

Næbdyret tilhører monotreme-familien, som er en lille gruppe af pattedyr, der både kan lægge æg og producere mælk til deres unger. Da næbdyret ikke har dievorter, fodres ungerne ved at mælken “svedes” ud gennem moderens mave.

Denne eksponering for nærmiljøets bakterier, kan være hvorfor, at mælken i dag indeholder dette unikke protein, da det er med til at beskytte ungerne mod farlige bakterier.

- Ved at se nærmere på deres mælk har vi karakteriseret et nyt protein, som har unikke antibakterielle egenskaber med potentiale til at redde liv, fortæller dr. Julie Sharp fra Deakin University.

[Artiklen fortsætter under billedet].

Det unikke mælkeprotein har en unik 3D-fold, som ikke tidligere er set i de mere end 100.000 kendte protein strukturer.

Grafik: Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation (CSIRO).

Mælk fra næbdyr og dens potentielt livsreddende proteinfold indtræder nu i næste fase, hvor det forhåbentligt kan bruges til at stoppe udbredelsen af antibiotikaresistens.

Læs også: Den sidste antibiotika mur er nu gennembrudt.


Antibiotikaresistens er en af de største trusler mod vores helbred

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er antibiotikaresistens en af de største trusler mod vores sundhed.

- Vi har påvist, at hvis vi ikke gør noget, kan op mod 10 millioner mennesker dø årligt af de sygdomme. I dag er tallet 700.000, siger Jim O’Neill, professor i økonomi og tidligere britisk konservativ minister.

Læs også: Resistente tarmbakterier truer danskernes helbred.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) offentliggjorde i 2014 en opfordring til at træffe foranstaltninger, der kan forebygge den "post-antibiotiske-æra", hvor almindelige infektioner og skader, der har været behandlet med antibiotika i årtier, igen kan blive livsfarlige.

- Så det er håbet, at den nye struktur [...] i sidste ende vil føre til en behandling, der er baseret på en helt anden måde at håndtere mikrobielle infektioner end vores nuværende antibiotika, fortæller dr. Janet Newman.

Hvad er antibiotikaresistens?

Resistente bakterier kan være svære- og i nogle tilfælde umulige at behandle, fordi bakterierne har udviklet et naturligt forsvar mod antibiotika. Det betyder, at sygdomme som man før har kunnet behandle med antibiotika, kan blive alvorlige og/eller dødelige.

Læs også: Brug kun antibiotika når det er nødvendigt.

Forbruget af antibiotika øger mutationshyppigheden i bakterierne, hvorved de udvikler sig til at blive resistente. Overdreven og uhensigtsmæssig brug af antibiotika accelererer derned forekomsten af antibiotikaresistente bakterier.

Normalt vil antibiotika dræbe de bakterier, som er følsomme over for den, men resistente bakterier er upåvirkede og kan fortsætte med at formere sig.

En af ulemperne ved brugen af antibiotika, der er skabt til at ramme flere forskellige typer af bakterier er, at risikoen for resistensudvikling stiger. Derfor bør denne type af antibiotika kun anvendes til alvorlige infektioner.

Læs også: Første store gennembrud i antibiotika i 30 år.


Uhensigtsmæssig brug af antibiotika

Ifølge Statens Serum Institut er brugen af antibiotika uhensigtsmæssig når:

  • Antibiotika anvendes mod infektioner, som de ikke virker på. Antibiotika virker kun mod bakterier og ikke mod virussygdomme som f.eks. forkølelse og influenza.
  • Antibiotika ikke udskrives i rette mængde, styrke eller varighed. For lav dosis, for kort varighed og forkert behandlingsinterval fastholder infektionen og fremmer udviklingen af resistens.
  • Antibiotika tages forkert, f.eks. hvis medicinen ikke tages sådan som lægen har ordineret den (f.eks. færre gange dagligt eller i for få dage).

Kilder

  1. Laura Romin & Larry Dalton, billede af næbdyr.