9 tegn på at du drikker for lidt vand

Forfatter: Signe Skov
|
Kilde: HealthyPanda.net
Dato: 7. august 2017
9 tegn på at du drikker for lidt vand

Hvis du drikker for lidt vand, kan det blandt andet give hovedpine, tør hud og svimmelhed.

Et utilstrækkeligt dagligt indtag af vand kan give en lang række symptomer. Mange af dem blive ofte overset eller set som symptomer på andre ting, selvom vand faktisk er problemet. Det skader hele kroppen, hvis du ikke drikker nok vand.

Mange af de problemer bliver mindre, hvis bare du begynder at drikke mere vand. Du skal have mindst otte glas vand om dagen, men det anbefales faktisk at drikke hele 12 glas om dagen. Det skriver HealthyPanda.net

1. Tør mund

Tør mund er en af de mest ubehagelige symptomer på, at du ikke får nok vand. Dehydrering viser sig på mange måder. Men tør mund er altså et af de vigtigste tegn på, at du skal til at drikke mere vand.

Øg den mængde vand, du drikker, og slip for de ærgerlige symptomer og irritationen. Vand giver den fugtighed, som din mund og hals har brug for. Hvis du ikke får nok vand, vil dine slimhinder udtørre, og det kan også give dårlig ånde, tør mund og så dannes bakterier nemmere.


2. Hovedpine

Du får hovedpine, hvis du drikker for lidt vand, fordi din hjerne har brug for væske for at virke. Hovedpine er et tydeligt tegn på, at du mangler vand. Får du ikke nok vand, kan hovedpiner opstå ud af det blå. De bliver ofte siddende hele dagen, og det kan være svært at finde årsagen.

Det betyder, at hjernen trækker sig sammen og væk fra dit kranie. Det er det, der er skyld i hovedpinen.

3. Mørk urin

Din urin bør ikke ændre farve og blive mørkere eller mere gul. Misfarvning er et klar tegn på, at du skal drikke mere vand til dagligt. En sund krop, der får nok vand og vitaminer, producerer klar urin. Mørk urin indeholder mindre vand og flere solide bestanddele. Det viser, at du skal have mere vand indenbords.

Hvis du ikke tisser særlig ofte, kan det også være et tegn på dehydrering.

Det kan være tegn på alvorlig sygdom, hvis du har misfarvet urin over en længere periode.


4. Svimmelhed

Svimmelhed er en indikation på, at du ikke får nok vand, og at det påvirker din hjerne. Det gør dig altså svimmel og kan også udvikle sig til en hovedpine. Det kan også give dig kvalme.

Hvis du ikke får nok vand efter træning, kan det også gøre dig svimmel. Hvis du bliver svimmel under din træning, skal du sørge for at få noget vand. Vent på at svimmelheden er gået over, før du træner videre.

5. Du er sulten

Næste gang du bliver snacksulten ud af det blå, så tag et glas vand. Du finder måske ud at, at du i virkeligheden bare var tørstig. Forvirringen opstår, fordi mild sult føles ligesom, når du bare er tørstig.

Hvis du ikke får nok vand, kan det svække slimhinderne i din mave. Det lader mavesyren gøre stor skade på dit indre. I sidste ende kan det lede til fordøjelsesproblemer og halsbrand.


6. Du er træt

Hvis du hele tiden mister fokus eller føler dig sløv midt på dagen, er du måske dehydreret. Dehydrering kan nemlig betyde, at du bliver træt midt på dagen helt ud af det blå.

Normalt bør du kun føle dig træt om aften. Men hvis din krop mangler vand, tager den væske fra dit blod, og du kommer derfor til at mangle ilt. Det er det, der gør dig helt sløv.

Næste gang du føler dig træt midtpå dagen, så prøv at tage et stort glas vand i stedet for en kop kaffe og se, om det gør underværker.

7. Tør hud

Tør hud kan nogle gange skyldes vandmangel. Hvis du ikke får nok vand, går det hårdt ud over mange af kroppens funktioner. Tør hud er et almindeligt symptom på dehydrering, og det er et af de første til at vise sig.

Hvis din hud begynder at sprække, eller du får store områder med tør hud, så sørg for at drikke mere vand i løbet af dagen.

Mangel på vand betyder, at din hud mister din elasticitet. Det kan give kløe og udslet eller få den til at se lidt grå ud.

8. Ændret blodtryk

Det normale blodtryk er 120 over 80, men det varierer fra person til person. Hvis dit blodtryk stiger, kan det være dit hjertes måde at fortælle dig, at du har brug for mere vand.

Får du ikke nok vand, giver det ofte et forhøjet blodtryk. Det er fordi, at du får for meget natrium i blodet.

Dehydrering kan også sænke dit blodtryk. Hvis mangel på vand er skyld i dit sænkede blodtryk, bliver det bedre allerede en times tid efter, at du har drukket vand. Det er på grund af dit stofskifte.

9. Kronisk tørst

Kronisk tørst er det tydeligste tegn på, at din krop mangler vand. Hvis du er tørstig det meste af dagen, eller hvis din mund hele tiden er tør, skal du drikke mere vand.

Som regel kan sodavand, kaffe eller alkohol ikke kurere din tørst. Alt andet end vand vil som regel hjælpe et øjeblik, men det løser ikke problemet.

Næste gang du er tørstig, så tag et glas vand. Så hjælper du din krop på vej, og slipper af med tørsten. Vand er den bedste måde at give din krop nok væske.