6 gode grunde til at mænd skal sove nøgne

|
Kilde: The Telegraph
Dato: 15. maj 2017
Sover du nøgen, får du bedre sædkvalitet

Du får højere sædkvalitet, når du sover nøgen. Det er blot en af mange fordele for ved at sove, som Gud har skabt dig.

Der er gode nyheder, hvis du er glad for at sove nøgen: Nu er der nemlig endnu en undskyldning for at lufte sydfrugterne om natten. Sådan skriver The Telegraph.

1. Det booster din sædkvalitet

Det kan skade din sædproduktion, når du sover i boxershorts eller nattøj. Det er resultatet af en undersøgelse fra National Institure of Child Health and Human Development, Maryland og Stanford University.

Stramme boxershorts, også kendt som tights, er den største fare. De hæver temperaturentestiklerne, og det kan få din sædkvalitet til at falde. Skifter du dem ud med løst undertøj om dagen og ingenting om natten, kan det hæve sædkvaliteten med op til 25%.

Stramt undertøj øger temperaturen, og kan hæmme sædproduktionen. Af de tre mest normale typer undertøj, er det de klassiske løse boxershorts, der giver de mest optimale forhold.

  1. Løse boxershorts giver ikke meget støtte, men lader pungen hænge frit. Det giver et bedre miljø for testiklerne.
  2. Stramme tights maser ofte pungen ind mod kroppen, og derved øges temperaturen.
  3. Tætsiddende underbukser giver god støtte, men kan øge kønsdelenes temperatur.

Tre typer undertøj: boxershorts, stramme tights og tætsiddende underbukser


2. Du får en bedre søvnkvalitet

De fleste søvneksperter er enige om, at din krop har nemmere ved at regulere sin temperature, hvis du sover, som naturen har skabt dig. Det resulterer i bedre, dybere og lykkeligere søvn. Det er fordi, din kropstemperatur falder, når du sover. Den proces forstyrres af varmede undertøj eller nattøj.

3. Du kan tabe dig

Hvis din krop er for varm, når du sover, vil den ikke frigøre særlig meget væksthormon. Det er ellers det, der kickstarter kroppens reparation af celler. I stedet vil dit niveau af stresshormonet cortisol forblive højt om natten. Det giver et hævet insulinniveau om natten.

Din krop hænger altså fast i dagens i ’panik’-tilstand i stedet for at gå i restitutionstilstand. Derfor vælger den at lagre fedt i stedet for at forbrænde det. Faktisk har forskere ved University of Warwick fundet ud af, at dårlig søvn hænger sammen med diabetes og hjertekarsygdomme.


4. Du ser yngre ud…

… eller i det mindste ældes du bedre. Det samme væksthormon, der hjælper dig med at forbrænde fedt, er også kendt som kroppens anti age-middel. Når væksthormonet genopbygger dine celler, er det med til at gøre huden glattere og bekæmpe pletter og rynker.

5. Du får et bedre kærlighedsliv

Det gælder ikke for singler, men for dem, der deler seng med deres bedre halvdel hver nat. Det kan det give et tættere parforhold, hvis man sover nøgen.

Hudkontakten udløser kærlighedshormonet oxytocin. Resultater bliver, at du føler dig gladere, mere forbundet til din partner og er mere interesseret i sex.


6. Du undgår svampeinfektioner

Er du bekymret for svedige kønsdele, bør du smide tøjet, når du sover. Så kan de nemlig ånde bedre. Sover du nøgen, bliver der køligt og luftigt omkring dine ædlere dele, og du beskytter dig selv mod svamp. Svampeinfektioner lever nemlig bedst, når der er varmt og fugtigt.