5 årsager til hoftesmerter for kvinder

|
Kilde: Everyday Health
Dato: 20. September 2017

Ondt i hoften kan blandt andet skyldes slid og overanstrengelse.

Har du ondt i hoften? Som med andre slags kroniske smerter, har kvinder tendens til at opleve det oftere end mænd. Hoftesmerter kan have flere årsager. Det er vigtigt at fastslå den rigtige årsag, for at kunne få den bedste behandling.

Er det rent faktisk i hoften?

Når du fortæller din læge, at din hofte gør ondt, skal lægen først slå fast, om det i virkeligheden er hoften, der er kilden til smerten. Kvinder siger nogle gange, at de har ondt i hoften. I virkeligheden kan det også betyde, at det er det øverste af deres lår eller balle eller nederst på lænden, der gør ondt. Det siger Stephanie Siegrist, speciallæge i ortopædisk kirugy til Everyday Health.

Hoftesmerter kan oftest mærkes i lysken eller uden på hoften, direkte over hofteledet.

Når kvindelige patienter henvender sig til Stephanie Siegrist med ondt i hoften, tager hun altid patientens alder, kropsbygning og aktivitetsniveau med i sine overvejelser. Der er nemlig forskel på, om patienten er en slank 20-årig løber, eller en overvægtig 80-årig kvinde med en stillesiddende hverdag


Årsager til hoftesmerter for kvinder

Blandt de mest almindelige årsager til ondt i hoften er følgende:

1. Leddegigt

Kronisk hoftesmerter hos kvinder skyldes ofte leddegigt, især slidgigt. Det rammer mange, når de kommer op i årene, fordi kroppen slides – og det rammer også hofteleddet. Smerter fra leddegigt kan oftest mærkes forrest på låret eller i lysken. Det sker, fordi leddet bliver stift eller hæver op.

2. Lårhalsbrud

Frakturer på hoften – også kendt som hoftebrud eller lårhalsbrud – er almindeligt blandt ældre kvinder. Især de med osteoporose (knogleskørhed). Symptomerne på lårhalsbrud er blandt andet smerte, når du strækker, løfter eller står på dit ben. Nogle gange drejer foden også, så tæerne stikker udaf.

3. Senebetændelse eller slimsækbetændelse

Mange af senerne omkring hoften hæfter musklerne til leddet. Der kan nemt gå betændelse i senerne, hvis de bliver overanstrengt. En af de mest almindelige årsager til senebetændelse i hoften er løberknæ – en inflammation i knæet

4. Brok

Brok i området omkring lysken og låret – også kaldet sportsbrok - kan føles som ondt i det forreste af hoften. Gravide kvinder er også meget modtagelige over for brok i lysken, fordi der er ekstra pres på deres underliv.

5. Gynækologiske problemer

Hoftesmerter for kvinder kan skyldes ubalancer i underlivet. Endometriose, altså livmoderslimhindelignende væv, der vokser uden for livmoderen, kan give ondt i underlivet. Det kan opleves som hoftesmerter.

6. Rygproblemer

Smerter fra ryggen kan mærkes i ballerne og hoften. Iskiasnerven kan give smerter, der starter i det nederste af ryggen og bevæger sig ned til ballerne og benene.

Kom smerten til livs

Smerter i hoften behandles afhængigt af diagnosen. Smerte, der skyldes overanstrengelse eller sport, skal behandles med hvile og antiinflammatorisk håndkøbsmedicin. Det er vigtigt at huske at strække ud og bruge det nødvendige udstyr, hvis man vil forebygge den slags smerter.

Nogle slags ondt i hoften, for eksempel frakurer og brok, kan kræve en operation. Hvis dine hoftesmerter bliver ved, skal du ringe til din læge, så I kan finde en behandling.