DTU: Nyt vitaminstudie om A- og E vitamin er grundigt og troværdigt

Dato: 26. april 2012
Kilde: DTU

Nyt studie konkluderer, at indtag af vitamin A, vitamin E og betacaroten ser ud til at øge dødeligheden. DTU Fødevareinstituttet vurderer, at studiet er såvel grundigt som troværdigt og anerkender derfor resultaterne.

Nyt studie konkluderer, at indtag af vitamin A, vitamin E og betacaroten ser ud til at øge dødeligheden. DTU Fødevareinstituttet vurderer, at studiet er såvel grundigt som troværdigt og anerkender derfor resultaterne.
Fødevarestyrelsen har bedt DTU Fødevareinstituttet vurdere et nyt studie fra forskere fra bl.a. Rigshospitalet. Studiet er en systematisk litteraturgennemgang, som har til formål at undersøge gavnlige og skadelige effekter af kosttilskud med antioxidanter i relation til forebyggelse af dødelighed hos voksne. I studiet indgår 78 undersøgelser fra hele verden med i alt 296.707 deltagere.

Læs også: Antioxidanter kan slå dig ihjel

Studiet konkluderer, at der ikke er fundet forebyggende effekter ved indtag af kosttilskud med antioxidanter, men derimod at betacaroten og vitamin E samt højere doser af vitamin A ser ud til at øge dødeligheden blandt voksne. Kosttilskud med antioxidanter bør betragtes som lægemidler og undergå den nødvendige evaluering før markedsføring, lyder den videre konklusion.

Resultaterne understøtter samtidig tidligere resultater af en tilsvarende systematisk litteraturgennemgang fra 2008. Det nye studie inddrager yderligere 11 nyere undersøgelser svarende til en udvidelse på ca. 64.000 deltagere sammenlignet med studiet fra 2008.

Læs også: DTU: tag trygt en multivitaminpille
 

Vurdering af studiet

DTU Fødevareinstituttet vurderer, at studiet er grundigt og konklusionerne baseret på undersøgelser af god kvalitet. Vurderingen er baseret på en internationalt anerkendt tjekliste til kvalitetsvurdering af systematiske litteraturgennemgange. På en skala fra A-C har studiet fået vurderingen A svarende til “troværdig”. DTU Fødevareinstituttet anerkender derfor undersøgelsens resultater.

Studiet har ikke haft til formål at undersøge, hvilke doser der skal til for at udløse gavnlige eller skadelige effekter. DTU Fødevareinstituttet påpeger derfor, at studiets resultater ikke umiddelbart kan bruges til at vurdere hvilke doser af vitamin A, vitamin E eller betacaroten, der kan føre til overdødelighed.

Læs også: Vitalrådet kritiserer nyt forskningsresultat af A og E vitamin
 

Kosten dækker som regel danskernes vitaminbehov

DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelser viser, at danskerne med få undtagelser får dækket behovet for vitaminer og mineraler gennem kosten og derfor som hovedregel ikke behøver ekstra tilskud. Man skal ikke være bange for at få for mange vitaminer og mineraler gennem kosten. De eneste tilskud, der anbefales, er:  
  • Kombineret tilskud af D-vitamin og kalcium til alle over 70 år samt til mennesker med risiko for at udvikle knogleskørhed
  • D-vitamintilskud til mænd og kvinder med mørk hud hele året
  • Tilskud af jern til gravide og folsyre,til kvinder, som planlægger at blive gravide
  • Voksne, der af forskellige grunde er småtspisende, eller børn, som spiser meget ensidigt, kan have gavn af en multivitaminpille.
DTU Fødevareinstituttet fraråder generelt indtag af høje doser af enkelte vitaminer fra tilskud, da det øger risikoen for at overskride de øvre sikkerhedsgrænser. Det gælder ikke i de tilfælde, hvor tilskud ordineres af en læge.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...