Tyfus (Febris Typhoidea)

Dato: 26. September 2006
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Her kan du finde informationer om Tyfus. Hvad er Febris Typhoidea. Hvordan smitter tyfus. Få gode råd til forebyggelse af tyfus. Sådan behandles tyfus.


Definition og årsager


Tyfus er en alvorlig mave-tarm infektionssygdom, som forårsages af bakterien Salmonella Typhi. Bakterierne optages fra fødeelementer i tarmen, og via lymfesystemet føres bakterierne til blodet og spredes til forskellige organer.

Tyfus er næsten altid relateret til dårlige hygiejniske forhold. Hyppigst sker smitten derfor ved indtagelse af vand eller fødevarer, som er forurenet med fæces- (afføring) eller urinrester. En anden smittemåde er ved kontakt med personer, som enten har tyfus, eller personer som bærer bakterien uden selv at være syge.

Bakterien er udryddet i Danmark, og tyfus kan betragtes som en sjælden sygdom herhjemme. På årsbasis ses ca. 25-50 importerede tilfælde fra udlandet. På verdensplan er sygdommen meget hyppig og forekommer primært i Afrika og Asien. Her er bakterien i visse områder meget udbredt på grund af fattigdom og uhygiejniske forhold.


Symptomer på tyfus


Smittes man med tyfus, er inkubationstiden (tidsrummet fra smitte til udvikling af symptomer) 10-20 dage. Når bakterierne spredes til forskellige organer (primært galdeblære, tarm, blære og milt), sker det med en sygdomsfornemmelse som ved Blodforgiftning .

Sygdomsforløbet er ca. 4-5 uger, og man kan opdele denne periode i 2 faser.

Første fase varer ca. 1 uge og symptomerne vil her være:

  • Influenzalignende symptomer.

  • Høj feber (39-40 °C).

  • Forstoppelse.

  • Udslæt på maven med lyserøde områder på 2-4 mm.

  • Langsom puls.

Anden fase vil herefter starte (2. til 5.uge), og de primære symptomer vil her være:

  • Bevidsthedssløret/konfus.

  • Stadig høj feber.

  • Slem påvirkning af tarmen med diarré (som kan være blodige).

  • Forstørret milt.
     

Da bakterierne formerer sig hurtigt i tarmen, opstår der celledød hos nogle af tarmcellerne. Dette kan i værste fald betyde, at der kan gå hul på tarmen eller opstå kraftig blødning, hvis der opstår hul på et blodkar.

For mange af de tyfussmittede, vil der ubehandlet ske en bedring af almentilstanden og temperaturfald efter 4-5 uger med sygdommen. Ved korrekt behandling med antibiotika kan sygdom med tyfus forkortes (se behandling nedenfor).

Komplikationer til tyfus


Forløbet af tyfus kan være meget forskelligt med både milde og alvorlige tilfælde. I sjældne tilfælde kan der opstå infektioner med tyfusbakterier i flere af kroppens organer (lunger, ører, galdegange, hjernehinder, hjertemuskulatur mv.)

De alvorligste komplikationer er som nævnt blødninger i tarmen, som kan være voldsomme, og hul på tarmen, som hurtigt kan give en potentielt dødelig Bughindebetændelse  (peritonitis). I Danmark dør under 1% af sygdommen, mens man i ulande ser en dødelighed på op til ca. 10%.

5 til 10% af dem, som har haft tyfus, får på et tidspunkt opblussen af sygdommen igen, og en del af de smittede bliver såkaldte kroniske bærere. En kronisk bærer af en sygdom vil kunne smitte andre, uden selv at gå rundt og føle sig syg.


Forholdsregler og diagnose


For at undgå smitte bør man efterstræbe god almen hygiejne, hvis man rejser til et område, hvor bakterien er udbredt. Inden afrejse bør man desuden lade sig vaccinere (se nedenfor under forebyggelse).
Skulle man få kraftige diarré-symptomer under et ophold i udlandet eller efter hjemkomst, bør man øjeblikkeligt søge læge.

Diagnosen tyfus stilles ved at lave bakteriedyrkning af både urin og afføring, samt ved at tage en blodprøve som undersøges for tyfus-antistoffer (stoffer produceret af immunsystemet mod tyfus-bakterier).

Behandling af tyfus


Behandlingen af tyfus sker med antibiotika i 14 dage, og allerede efter 3-7 dage sker der normalt en bedring af tilstanden. Ved svær sygdom og store mængder diarré mister kroppen meget væske. Det er derfor nødvendigt at få oprettet personens væske- og saltbalance.

De mennesker, som er smittet uden at være syge (bærere), kan stadig smitte andre mennesker. For at udrydde bakterien hos disse mennesker, skal de behandles med antibiotika i 3-4 uger.

På hospitalet indlægges personen på en isolationsafdeling for at undgå spredning af sygdommen.


Forebyggelse af tyfus


Når man rejser til lande, hvor der er stor mulighed for at få tyfus, bør man, udover at overholde de nævnte forholdsregler, lade sig vaccinere inden afrejse. Vaccination kan enten ske i pilleform eller som en injektion i en muskel. Vaccination giver ikke fuldstændig beskyttelse (50-75%) og varer i 3 år.

Ved at forbedre hygiejnen og de almene forhold i områder, hvor bakterien findes, kan man nedsætte antallet af smittede drastisk.