Malaria

Dato: 21. September 2006
Kilde: Redaktionen

Læs om sygdommen malaria. Hvordan smittes man med malaria. Få viden om malariamyggen og forbyggelse af malaria. Læs hvilke områder malariamyggen findes i. Find informationer om parasitten plasmodie og malaria.

Definition og årsager


Malaria er en infektionssygdom, der giver feber og influenzalignende symptomer. Sygdommen skyldes den encellede parasit plasmodium. Malaria betyder dårlig luft og overføres til mennesket fra visse arter af myg. Mennesker og myg er de eneste arter, der inficeres med parasitten, og myg smitter mennesker og omvendt.

Malaria er et af de største sundhedsproblemer i verden, og man regner med at op mod 2-300 millioner mennesker smittes hvert år, og at op mod 2 millioner mennesker hvert år dør af sygdommen.

Malaria er vidt udbredt i troperne og subtroperne i Afrika, Sydamerika og Sydøstasien. Se desuden Statens Serum Institut ( http://www.ssi.dk/rejser/ ) for oplysning om malariaområder. Sygdommen var tidligere udbredt i Sydeuropa, og der forekom med jævne mellemrum epidemier i Nordeuropa inklusiv i Danmark. Malaria har dog været udryddet i Danmark de sidste 100 år. I Danmark diagnosticeres ca. 150-200 nye tilfælde af malaria hvert år. Det drejer sig om importerede tilfælde, efter at folk har været ude og rejse i malariaramte områder.
Plasmodium findes i fire former. Tre former, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae, der giver godartet malaria og Plasmodium falciparum, der giver ondartet malaria, og er skyld i stort set alle dødsfald af malaria.

Malaria smitter ved, at en malariamyg, der er inficeret med plasmodium, bærer parasitten rundt i sine tarme og spytkirtler, og videregiver parasitten til mennesker, når disse bliver stukket. Efterfølgende invaderer parasitterne leverceller, hvori parasitterne deler sig, så der dannes flere parasitter. Når parasitterne er færdigudviklede, frigives de til blodbanen.

Ved malariaformerne vivax og ovale kan nogle af parasitterne gå i en dvaletilstand i levercellerne og først gå over i blodbanen flere måneder senere. I blodbanen angriber parasitterne de røde blodlegemer, hvor parasitterne deler sig yderligere. Til sidst sprænges det røde blodlegeme, og parasitterne frigives. Disse kan så igen angribe nye røde blodlegemer, eller de kan overføres til andre myg, når de stikker den inficerede person. Undervejs i denne cyklus undergår parasitterne forskellige stadier.


Symptomer på malaria


Symptomerne indtræder 10-30 dage efter smitte afhængigt af parasittype.
  • Pludselig opstået feber (dette er typisk det første og mest karakteristiske symptom). Feberen er høj (oftest over 40 grader), varer et par timer af gangen (se under forløb) og er ledsaget af kulderystelser.
  • Influenzalignende symptomer (se Influenza).
  • Hovedpine .
  • Kvalme og opkastninger.

Forholdsregler og diagnose


Hvis man opholder sig i malariaramte områder (hvor disse er, skal man rådføre sig med sin læge om), kan man tage flere forholdsregler. Man skal tage lange klæder på samt påføre sig myggebalsam fra solnedgang til solopgang (malariamyggen er mest aktiv om natten). Det er vigtigt, at anvende myggenet omkring sengen om natten.

Desuden skal man tage forebyggende malariamedicin. Mange steder er myggene resistente overfor visse typer malariamedicin, og dette er noget, man skal diskutere med sin læge. Derfor kan man godt blive smittet, selvom man tager forebyggende medicin. Undertiden er medicinen delvist effektiv. Typisk påbegyndes med malariamedicin en uges tid før afrejse til et malariaområde, og man fortsætter med at tage medicinen til ca. en måned efter hjemkomst. Ved ophold i visse områder er det nødvendigt at tage flere typer malariamedicin samtidigt.

Hvis man uger til måneder efter hjemkomst får høj feber, skal man søge læge samt huske at oplyse om, hvor man har været.
Diagnosen stilles ved, at man finder parasitterne i blodet. Der tages en blodprøve, og efterfølgende kigges der på blodet i mikroskop. På denne måde kan det afgøres, om man er smittet eller ej, samt hvilken type af malaria, man evt. er smittet med.


Behandling af malaria


Der findes mange midler til behandling af malaria. De fleste er på tabletform, og flere af dem er de samme som bruges til forebyggelse. Hvis man er smittet med ovale eller vivax, skal man først behandles med et middel for at slå sygdommen ned og derefter med et andet for at dræbe de parasitter, der evt. befinder sig i dvaletilstand. Ved ondartet malaria skal man ved en parasitgrad på over 5% (dvs. at over 5% af de røde blodlegemer er inficeret) behandles med medicin direkte i blodårerne, da dette er en potentielt livstruende tilstand.

Behandlingen af malaria kræver indlæggelse, da ondartet malaria hurtigt kan udvikle sig til at være livstruende. Når man behandles, svinder symptomerne som regel hurtigt i løbet af timer til få dage.

Forløb


Malaria viser sig oftest som anfald, hvor man er meget syg, og dernæst en periode, hvor man er relativt upåvirket (dog ikke hvis man er massivt inficeret). Som nævnt ses symptomerne mellem 10-30 dage efter, at man er blevet inficeret, afhængig af den art man er inficeret med. Denne periode kan dog forlænges, hvis man tager forebyggende medicin, men alligevel bliver inficeret.

De klassiske malariaanfald varer typisk omkring 10 timer, og inddeles ofte i tre stadier. Først et stadie, hvor temperaturen stiger hastigt ledsaget af kulderystelser og påvirket almentilstand. Dernæst stabiliserer temperaturen sig, og man har kvalme og opkastninger, evt. delir (man er meget uklar) ved meget høj feber. Til slut falder temperaturen ledsaget af voldsomme svedeture og træthed.

Anfaldene falder sammen med, at parasitterne frigives til blodet. I starten vil det ske mere eller mindre tilfældigt, og symptomerne vil være mere ukarakteristiske f.eks. med uregelmæssig eller konstant let feber. Efter nogle dage synkroniseres det tidspunkt, hvor parasitterne frigives, og dette giver sig altså til udtryk i de typiske anfald. Ved infektion med falciparum, ovale og vivax sker dette hvert andet døgn, og feber ses på første og tredjedagen osv. Ved infektion med malariae-typen sker frigivelsen af parasitter hvert tredje døgn.

Ved infektion med godartet malaria forsvinder infektionen oftest af sig selv i løbet af uger til måneder. Men ondartet malaria kan ubehandlet medføre døden i løbet af få dage.

Hvis man vokser op i et malariaområde og bliver udsat for gentagne infektioner, vil man i løbet af fire til fem år udvikle immunitet overfor sygdommen (forudsat at man overlever). Denne immunitet kræver imidlertid vedligeholdelse med malariainfektioner, og ophold i et halvt til et helt år udenfor malariaområde vil medføre, at immuniteten forsvinder.

Komplikationer


Der er en række alvorlige komplikationer forbundet med malaria. Langt de fleste af disse ses kun ved ondartet malaria. Ved alle formerne ses dog:
  • Blodmangel (anæmi). Parasitterne ødelægger de røde blodlegemer ved at sprænge dem.
Ved den ondartede form kan ses mange komplikationer:
  • Ved ondartet malaria kan henfaldet af røde blodlegemer blive så stort, at kroppen er nødt til at skille sig af med hæmoglobinen (det røde farvestof i de røde blodlegemer, som er det stof, der bærer ilt rundt i blodet) via urinen, der bliver helt mørk. Deraf kommer den undertiden benyttede betegnelse Black water fever.
  • Nyresvigt pga. ophobning af giftige stoffer, der normalt udskilles i fra nyrerne. Dette i sig selv kan også give mange symptomer, bl.a. yderligere Blodmangel.
  • Lungerne kan blive påvirket, og man kan få lungeødem og ARDS .
  • Leverpåvirkning med bl.a. Gulsot til følge.
  • Spredte blødninger.
  • Lavt blodtryk og kredsløbsshock.
  • Malaria kan angribe centralnervesystemet (hjernen og rygmarv), og man kan få såkaldt cerebral malaria (malaria i hjernen) med nakkestivhed, krampeanfald, svækket bevidsthed og coma (som er de symptomer, der også ses ved hjernehindebetændelse og Hjernebetændelse ).
  • Pludselig død.
Mange af ovennævnte komplikationer kan ses i mange grader og er overlappende. Man har ofte kun nogle af symptomerne. Ved langvarig malaria (ses ikke i Danmark, da man behandler sygdommen) kan ses forstørret milt og lever samt udpræget vægttab.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...