Hvad er køresyge, søsyge, luftsyge?

Forfatter: Trine Brøndsted
Dato: 10. maj 2013
Kilde: speciallæge Bjarne Ørskov Lindhardt, sundhed.dk, Dansk lægemiddel information

Køresyge, søsyge og luftsyge går under fællesbetegnelsen transportsyge, som giver kvalme og utilpashed, når man sidder i en bil, fly, tog eller en båd i bevægelse. Man bliver dårlig, fordi balancesansen ikke kan samarbejde med de andre sanser f.eks synssansen. Nogle mennesker får lettere transportsyge end andre, men der er mulighed for at forebygge f.eks gennem medicin eller ved at træne balancesansen.

Køresyge, søsyge og luftsyge går under fællesbetegnelsen transportsyge, som giver kvalme og utilpashed, når man sidder i en bil, fly, tog eller en båd i bevægelse. Man bliver dårlig, fordi balancesansen ikke kan samarbejde med de andre sanser f.eks synssansen. Nogle mennesker får lettere transportsyge end andre, men der er mulighed for at forebygge f.eks gennem medicin eller ved at træne balancesansen.

Hvad er transportsyge ?

I det indre øre sidder balanceorganet, som registrerer hovedet og kroppens stilling, og gør at vi for eksempel kan mærke, om vi kører fremad eller baglæns, selvom vi ikke kan se det. Hvis balanceorganet bliver overstimuleret f.eks. hvis man drejer hurtigt rundt, kan man blive svimmel og få kvalme.

Vi ved ikke med sikkerhed hvorfor nogle får transportsyge, men den mest udbredte teori er, at vi bliver dårlige, fordi vores andre sanser oplever noget andet, end det balancesansen registrerer.

Hvis man f.eks læser i en bog, mens man sidder i en bil der kører, så registrerer synssansen, at man sidder stille, men balancesansen kan mærke, at kroppen bevæger sig. Der er altså ikke overensstemmelse mellem sanserne, og det gør, at man bliver svimmel og får kvalme.

Læs også: Køresyg, søsyg, luftsyg - sådan behandler du

Hvem bliver køresyge, søsyge og luftsyge?

Det er ikke så ofte at spædbørn bliver køresyge, fordi nervesystemet endnu ikke er udviklet til at forene informationerne fra balancecenteret med det, som f.eks. øjnene registrerer.

Læs også: Ligevægtssansen - balancesansen hos spædbørn

Jo ældre man bliver jo mindre sandsynlighed er der for at få transportsyge, da vi optræner erfaring og balancesansen lærer at genkende bevægelser. Så gør det ikke længere så meget, hvis der ikke er overenstemmelse mellem balancesansen og synssansen. Tendensen til at blive køresyg, søsyg og luftsyg topper omkring 11-12 års alderen.
  • Kvinder får oftere transportsyge end mænd
  • Har man tendens til migræne kan man også lettere få transport syge
  • Børn lider mest af transportsyge

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...