 Tændernes opgave er at tygge maden i stykker og blande den med spyt for at fremme synkeprocessen og nedbrydningen af næringsstofferne. Trods sit livløse udseende er tænderne levende strukturer i lige så høj grad som andre organer i kroppen. M idt inde i tanden findes et hulrum, der indeholder tandens blodkar og nerver - pulpa. Nerverne er følsomme over for varme, kulde, tryk og smerte. Pulpaen er omgivet af et hårdt stof, dentin. Den del af tanden, som ligger oven for tandkødet, tandens krone, er beklædt med et endnu hårdere stof, emalje. Tandens rod er beklædt med cement. Tandkødet slutter tæt omkring hver tand og tændernes rødder sidder i hulninger i kæbebenet.
Et støddæmpende væv, periodontium eller rodhinden, fæstner hver tand til kæbebenet og forhindrer, at de vibrationer, der opstår ved tygningen forplantes til kraniet.
Emalje er kroppens hårdeste væv
 Emaljen er kroppens hårdeste væv, men kan alligevel skades af bakterier, der lever i mundhulen, når disse danner syrer, som ætser emaljen. Denne ætsningsproces er årsag til karies. Hvis kariesangrebet ikke behandles, fortsætter det gennem dentinet og når til sidst pulpa. Dette medfører, at der går betændelse i pulpa, der herefter dør, samt at bakterierne spredes videre gennem rodkanalen og giver betændelse i rodspidserne og omliggende knogle. Karies skyldes at bakterier på tænderne omdanner de sukkerstoffer vi spiser til syre. For at forhindre skadevirkninger af karies og sygdomme i tandkødet bør vi opretholde en god mundhygiejne, mindske indtagelsen af fødevarer, der indeholder klæbrige sukkerstoffer og regelmæssigt lade en tandlæge undersøge tænderne. |
