Rodabsces

Dato: 14. oktober 2003

En rodabscess er en infektion omkring rodspidsen i kæbebenet. Infektionen flyder ned i kæbebenet, så der opstår et pusfyldt hulrum ved rokanalens munding. En rodabscess opstår efter at pulpa er død som følge af et kariesangreb. Bakterierne får herved adgang til rodkanalen, hvor de formerer sig og desuden inficerer kæbeknoglen.

En rodabscess er en infektion omkring rodspidsen i kæbebenet. Infektionen flyder ned i kæbebenet, så der opstår et pusfyldt hulrum ved rokanalens munding. En rodabscess opstår efter at pulpa er død som følge af et kariesangreb. Bakterierne får herved adgang til rodkanalen, hvor de formerer sig og desuden inficerer kæbeknoglen.
Hvis en rodabscess får lov at udvikle sig, bryder den til sidst igennem kæbeknoglen og danner en betændelsesbyld under slimhinden i munden. Bylden tømmes lidt efter lidt gennem en fistel.
 

Symptomer


Rodabscesser kan ofte have et kronisk forløb uden nogen som helst symptomer. Hvis infektionen pludselig blusser op, får man ofte stærk tandpine, og tanden bliver meget øm og umulig at tygge med. Når abscessen tømmes, får man en dårlig smag af betændelse i munden, men smerten bliver mindre og kan til og med gå over. I alvorlige tilfælde forekommer det også, at ansigtet svulmer op, og at halsens lymfekirtler forstørres. Derudover kan der forekomme feber og almindelig følelse af at være syg.
 

Komplikationer

Får man ikke efterset sine tænder og regelmæssigt behandlet dem, er det sandsynligt, at et kariesangreb før eller siden forårsager, at pulpa i en tand dør, og at infektionen udvikler sig til en rodabscess.

Abscesser, der bryder igennem kæbeknoglen og spreder sig i det løse væv i mundhulens bageste del er alvorlig og kræver hurtig behandling. Også andre rodabscesser bør behandles, eftersom de kan blusse op , når kroppens modstandskraft over for infektioner sænkes, f.eks. i forbindelse med forkølelse eller en anden infektionssygdom.
 

Forholdsregler

Får man symptomer, der tyder på en opblussende infektion omkring rodspidsen, bør man hurtigst muligt kontakte sin tandlæge. På helligdage kan man tage på skadestuen eller tandlægevagten og få hjælp til at lindre generne.
 

Behandling

Hjemme:

Man kan tage en eller to hovedpinepiller, der giver en midlertidig lindring af smerterne. Har en betændelsesbyld udviklet sig under mundens slimhinde, kan man fremskynde dens modning og lindre smerten ved at holde en varm klud mod ansigtet, hvor bylden sidder. Har bylden tømt sig, kan man skylle munden med let saltet, lunkent vand for at få den dårlige smag væk.

Hos tandlægen:

Ved at tandlægen borer et hul ind til pulpa, kan abscessen tømmes gennem rodkanalen. Så forsvinder smerten, eftersom trykket i abscessen mindskes. Når pusset til sidst er tømt ud af tanden, renser man rodkanalen og fylder tanden med et middel, der dræber bakterierne og mindsker betændelsen. Tanden forsegles derefter midlertidigt, og proceduren gentages med nogle dages mellemrum, til man har fået bugt med infektionen. Derefter laves en rodfyldning, og man fylder igen rodkanalen definitivt.



Cirka seks måneder efter tager man et røntgenbillede af rodspidsen og det omgivende knoglevæv, hvorved man i de fleste tilfælde kan se, at det er ved at læges, og at ny knogle dannes i hulrummet efter abscessen.

I visse tilfælde ses dog ingen tegn på, at knoglen læges. Det kan skyldes, at der stadig er bakterier tilbage i rodkanalen. Man kan da lave rodfyldningen om eller foretage en rodspidsoperation. Man kommer ind til rodspidsen gennem kæbeknoglen, rengør hulrummet omkring rodspidsen, skærer rodspidsen bort og fylder igen rodkanalen i snittet. Ingrebet udføres under lokalbedøvelse, og operationssnittet lægges inde i munden. En rodspidsoperation giver som oftest et vellykket resultat, men i nogle tilfælde er der stadig infektion tilbage efter indgrebet. I disse tilfælde må tanden trækkes ud.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...