Tørre øjne

Dato: 10. marts 2009, revideret 3. maj 2009
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/ojet_synet/ojet_synet_torre-ojne.jpg

Vi kender allesammen til at have tørre/trætte øjne; vi gnider os i øjnene, og generne er som regel forsvundet. Tørhedsfornemmelsen tiltager som regel med alderen, uden det af den grund almindeligvis er tegn på sygdom. Hvad skyldes disse gener og kan der gives nogen behandling, der lindrer symptomerne?

Vi kender allesammen til at have tørre/trætte øjne; vi gnider os i øjnene, og generne er som regel forsvundet. Tørhedsfornemmelsen tiltager som regel med alderen, uden det af den grund almindeligvis er tegn på sygdom. Hvad skyldes disse gener og kan der gives nogen behandling, der lindrer symptomerne?
Øjet holdes fugtigt af en konstant produktion af sekret. Dette sekret dækker/beskytter hornhinden og er forudsætning for at øjnene ikke føles tørre.
 

Øjenbetændelse

Der kan naturligvis være sygdomme i øjets slimhinde. Den hyppigste er øjenkatar betinget af bakterier.
Dette angriber hyppigst børn, er stærkt smitsomt og kræver en kortvarig, lokal antibiotisk behandling. Enkelte angreb er dog betinget af virus. Her er behandlingen mere langvarig og mere besværlig.
 

Allergisk øjenkatar

Der kan også opstå øjenkatar på grund af allergi, som f.eks. høfeber betinget af græspollen, birk, bynke med videre. Behandlingen er her rettet mod allergien og gives enten som tabletter eller som lokal dråbehandling.

Behandlingen skal som regel gives hver år på samme tid. Enkelte tilfælde er dog betinget af medikamenter. Dette finder vi hos kontaktlinsebrugere, hvor man i sjældne tilfælde ser, at brugerne reagerer f.eks. på rensevæskerne.
 

Sjögrens syndrom

En gruppe mennesker har en medicinsk sygdom (Sjögrens syndrom). Her angribes kroppens kirtel mere generelt, således at produktionen blandt andet af tårevæske kan være kraftigt nedsat. Sjögrens syndrom kan enten være den primære lidelse eller være et ledsagefænomen til en gigtlidelse. Disse gener kræver en grundig udredning for at man kan finde den rette diagnose og hermed behandling.

Læs også: Bindevævssygdomme -Sjögren syndrom
 

Det tørre øje

Den sidste gruppe, som også er den største, består af symptomet tørre øjne uden at det skyldes sygdom. Årsagen er her, at tåresekretet, der danner film over øjet ikke er god nok.
 

Problemet ved det tørre øje ligger i tåresekretet/filmen.

Tårefilm består af 3 lag: et tyndt fedtlag, der ligger yderst og forhindrer fordampning fra øjet. Dette fedt dannes fra øjenlågets fedtholdige kirtler.
Det er de kirtler, hvori der også kan opstå bygkorn. Under dette fedt/film ligger et vandholdigt lag, der produceres i tårekirtlerne. Denne væske indeholder endvidere protein, sukker, salte samt en lang række bakterienedbrydende bestanddele.

Helt inde oven på hornhinden ligger et lag af slimstoffer, der blandt andet dannes fra nogle bæreceller i slimhinden. Dette slim ligger tæt op ad hornhindens overfladeceller, og virker som øjets »smøremekanisme«. Også i dette slim findes beskyttelsesfaktorer mod ydre påvirkning.

Hver gang vi blinker fordeles de 3 væsker over hornhinden og beskytter denne. Ved gener gnider vi som regel øjet og der frigøres mere sekret til samtlige lag. Øjet er meget følsom overfor mangel på beskyttelseslag samt påvirkning af dette.

Ved den mindste påvirkning reagerer vi ved at blinke mere.
 

Årsager til tørre øjne

Det tørre øje er forårsaget af nedsat væske produktion i øjet eller ændret slim/fedtproduktion. Produktionen af disse stoffer er afhængig af mange ting, blandt andet af hormonproduktionen.

Når vi bliver ældre ændres hormonproduktionen, hvilket blandt andet kan medføre en nedsat sekret-produktion.

Ofte bliver øjet let rødt, vi føler, at det klør. Det bliver ikke bedre af, at vi gnider øjne, som regel tværtimod. Generne kan også vise sig som øjentræthed ved megen læsning, samt ved bilkørsel - specielt hvis bilens varmeblæser er slået til. Det modsatte - at øjet løber i vand i koldt vejr - kan også være et udtryk for dårlig tårefilm.
 

Behandling

Der findes ingen behandling, der kurerer tilstanden, men mange, der lindrer. Mange har forsøgt forskellige slags skylninger (borvand, saltvand, kamillete, lapispenslinger), alle med kortvarig, lindrende effekt. På Apoteket fås kunstige tårer af forskellige type.

Disse lindrer i kortere eller længere perioder - også afhængigt af øjets tilstand. En god ting, er at disse kunstige tårer som regel ikke har nogen bivirkninger og man kan dryppe med dem så hyppigt man vil, såfremt man føler lindring derved. Dråberne findes såvel med som uden konserveringsmiddel.

Der er på markedet et bredt spektrum af kunstige tårer. De varierer i konsistens. De mest tykflydende virker længst, men giver et let sløret syn 10-15 min; til gengæld er virkningen ofte mange timer. De tyndere dråber slører mindre og kortere tid; lindringen er tilsvarende kortere.

Præparaterne er hånd-købsmedicin, men ved kroniske gener bør man nok rådføre sig med en øjenlæge.