JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Bløde knogler (Osteomalaci, Engelsk syge)

Forfatter:Læge, Anders Kehlet Nørskov
Dato:06. marts 2007

   
 Bløde knogler (Osteomalaci, Engelsk syge)
  Mest læste artikel
 
  


Definition og årsag


Osteomalaci er en tilstand med udtynding af kalk fra kroppens knogler, pga. mangel på D-vitamin. D-vitamin gør, at kroppen optager kalk og fosfat fra tarmen, og at der ikke udskilles så meget kalk til urinen i nyrerne og holder således et tilstrækkeligt kalk-niveau i kroppen.

Når kroppen har for lidt kalk i blodet, frigives der et hormon fra biskjoldbruskkirtlen (PTH), som frigiver kalk fra reserverne i knoglerne. Dette er en hel naturlig mekanisme, men hvis der ikke efterfølgende igen fyldes kalk på knoglerne, ender de med at blive bløde og bøjelige.

Man optager D-vitamin gennem tarmen fra føden, men kroppen er også i stand til at danne sit eget D-vitamin i huden, når den bliver bestrålet med sollys. Osteomalaci kan derfor opstå ved mangel på indtag af D-vitamin, ved malabsorbtionssygdomme (f.eks. cøliaki ), hvor optaget fra tarmen er hindret eller ved mangel på sollys, som f.eks. kan ses hos nogle muslimske kvinder. Ved kronisk nyresvigt , hvor D-vitamin ikke kan virke og aktiveres i nyrene, kan der ligeledes udvikles osteomalaci.

Visse medikamenter (noget epilepsi-medicin), svær leversygdom og fjernelse af større dele af tarmen, kan også medføre udvikling af sygdommen.

Hos børn kaldes sygdommen rachitis, og tilstanden er hyppig i udviklingslande. I Danmark ses osteomalaci forholdsvist sjældent, men er dog stigende pga. øget antal med anden etnisk oprindelse.

Symptomer på osteomalaci


Osteomalaci er forbundet med:

  • Smerter fra knogler og muskler.

  • Generel træthed.

  • Øget tendens til knoglebrud, dog ikke så stor som ved osteoporose (knogleskørhed).

  • Knogledeformiteter.

  • Nedsat kraft i musklerne.

  • Langsom, vraltende gang.

Der kan ligeledes være symptomer på for lavt kalcium i blodet (kramper, neurologiske forstyrrelser, hjerteproblemer).

Forholdsregler og diagnose


Vigtigste forholdsregel er tilstrækkeligt indtag at D-vitamin i kosten, f.eks. via mejeriprodukter og fed fisk, der indeholder meget D-vitamin. Er man ikke i stand til at få tilstrækkelig D-vitamin fra kost eller sollys, kan man supplere med et D-vitamin tilskud. Dette kan også gives til børn i vinterhalvåret i Danmark.

På et røntgenbillede kan osteomalaci tit ligne osteoporose, men en blod- og evt. urinprøve, vil visse forstyrrelser i kalciumstofstiftet, som ikke ses ved osteoporose.

Tilstanden kan ligeledes forveksles med kræftmetastaser til knoglerne, og ved mistanke om dette kan man være nødt til at tage en knoglebiopsi for at få diagnosen.

Behandling af osteomalaci


Behandlingen af osteomalaci går ud på at genoprette kroppens D-vitamin-lager. Ofte er tabletter med D-vitamin tilstrækkeligt, i nogle tilfælde gives der indsprøjtninger i en muskel, og tilstanden normaliseres på denne behandling.

Eventuelle deformationer af knogler kan ikke rettes på behandlingen, og de vil være blivende. Hvis man samtidigt har fået diagnosen osteoporose (ved en knoglescanning), bør man scannes igen efter behandling med D-vitamin, da osteoporose samtidig bedres på behandlingen.

 


 

 


 


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Bløde knogler (Osteomalaci, Engelsk syge)
Ostitis deformans (Morbus Paget, Pagets knoglesygdom)
Knogleskørhed (Osteroporose)
Knogletumorer (inkl. Cancer i knoglerne, Knoglekræft)






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk