Definition og årsager
Senerne er de strukturer, der forbinder musklerne med knoglerne. Senerne er stærke og ret ueftergivelige. På arme og ben er mange af senerne lange, og de bruges af musklerne som et tovspil til at bevæge led. Senerne, der løber forbi hånd- og fodled, er omgivet af såkaldte seneskeder, der beskytter senen mod den underliggende knogle, og som desuden er foret med slimhinder, der gør, at senen kan bevæge sig gnidningsfrit.
Der kan opstå irritationstilstande i disse seneskeders slimhinder. Dette kaldes tendovaginitis, eller seneskedehindebetændelse (eller blot seneskedebetændelse). Tilstanden er en irritationstilstand, og der er ikke infektion med bakterier. Andre sener i kroppen er uden seneskeder, men blot omgivet af en senehinde, og her kan der opstå senehindebetændelse, eller peritendinitis. Ved betændelse i selve senen kaldes det tendinitis .
Seneskede- og senehindebetændelse ses ved en eller anden form for overbelastning af senen. Det kan være mange gentagne bevægelser, f.eks. i forbindelse med computerarbejde eller samlebåndsarbejde. Det kan også forekomme ved sportsudøvelse, hvor den kraftige brug af musklerne overbelaster senerne, som dermed irriterer seneskeden eller senehinden. Ved forkert brug af udstyr (sko, ketsjer, golfkølle) kan der ligeledes opstå seneskedebetændelser.
Når seneskeden irriteres, hæver den op. Det giver mindre plads til senen, og dennes funktion nedsættes. Står dette på for længe, kan seneskeden danne arvæv og skrumpe, med permanent nedsættelse af senens funktion til følge.
Nogle sygdomme kan øge risikoen til seneskedebetændelser, det drejer sig f.eks. om ledegigt og Mb. Bechterew . Visse personer kan være arveligt disponerede til lidelser i senerne.
Symptomer på seneskedehindebetændelse
Symptomerne viser sig som:
- Smerter som er til stede i hvile, men som kraftigt forværres ved brug af senen.
- Forsnævring af seneskeden. Sidder forsnævringen på bøjesenerne til fingrene, vil det kunne opleves som om, senen pludselig giver efter, når fingeren forsøges rettet ud. Dette kaldes en "springfinger" og opstår ved, at senen hænger fast i forsnævringen, som så pludselig giver efter, og fingeren rettes ud.
- Ømhed når man trykker på senen.
- Hævelse over senen.
- Knitrelyde ved brug kan høres, efter lidelsen er helet op, og skyldes arvæv i seneskeden.
Forholdsregler og diagnose
Oplever man tegn til smerter ved brug af muskler og sener over hånd- eller fodled, er det vigtigt at give disse tid og ro til at hele op. Opstår der hvilesmerter og hævelse bør man kontakte en læge.
Diagnose stilles ud fra sygehistorien og det kliniske billede. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at udføre en ultralydsscanning af området.
Behandling af seneskedehindebetændelse
Behandlingen består af fuldkommen ro, og evt. aflastende skinnebehandling. Ikke-steroide antiinflammatoriske midler (gigtpræperater) kan udskrives af lægen mod smerter og hævelse. I svære tilfælde, eller hvis det ikke hjælper med ovenstående behandling, kan man give indsprøjtninger med binyrebarkhormon (steroid) ind i vævet omkring senen. Er der tilkommet arvæv, som hindrer senens bevægelighed, kan man kirurgisk spalte seneskeden, så der bliver mere plads til senen.
Forløb og komplikationer
Langt de fleste tilfælde vil gå i sig selv igen ved at holde senen fuldstændigt i ro. Der er dog stor risiko for, at tilstanden blusser op ved genoptag af samme bevægemønstre.
Ubehandlet kan tilstanden føre til, at senen permanent forkortes, hvilket medfører en nedsat funktion af f.eks. en finger. Hvis hævelsen bliver for stor, kan der opstå symptomer på afklemning af de rum, hvorigennem sener og nerver løber til hænder og fødder. Se karpaltunnelsyndrom.
|
