JS er her:
 
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Bindevævssygdomme (Inflammatoriske bindevævssygdomme)

Forfatter:Læge, Jakob Fraes Rasmussen
Dato:06. november 2007

   
 Bindevævssygdomme (Inflammatoriske bindevævssygdomme). Det grundlæggende i bindevævssygdommes natur er, at immunforsvaret rettes mod kroppens eget væv. Bindevævssygdomme rammer typisk: Led, muskler, sener, hud, blodkar, hjerte, lunger, nyrer og øjne. Generelt behandles bindevævssygdomme med antiinflammatoriske og immundæmpende medikamenter.
  Mest læste artikel
 
  
Bindevævssygdomme (Inflammatoriske bindevævssygdomme). Det grundlæggende i bindevævssygdommes natur er, at immunforsvaret rettes mod kroppens eget væv. Bindevævssygdomme rammer typisk: Led, muskler, sener, hud, blodkar, hjerte, lunger, nyrer og øjne. Generelt behandles bindevævssygdomme med antiinflammatoriske og immundæmpende medikamenter.
 

Definition og årsager til bindevævssygdomme

Nogle sygdomme rammer kroppens bindevæv. Symptomerne på disse sygdomme skyldes, at immunforsvaret fejlagtigt angriber kroppens eget væv, så der opstår en betændelsesreaktion (inflammation).

Bindevævets funktion er at støtte og holde sammen på andet væv. Det består af en kompleks sammensætning af forskellige proteiner, sukkerstoffer, vand, ioner, salte og celler. Bindevævet findes i alle organer, og sammensætningen af bindevævet er afgørende for det specifikke organs mekaniske egenskaber. Langt den største del af bindevævet består af kollagen og elastin, og deres egenskaber er hhv. at styrke væv og øge elasticiteten.

Over halvdelen af kroppens proteiner består af kollagen, hvorfor sygdomme, der rammer dette væv, er udbredt til hele kroppen. Ikke alle bindevævssygdomme er dog rettet mod kollagen men mod mange andre komponenter i bindevævet.

Det grundlæggende i bindevævssygdommes natur er, at immunforsvaret rettes mod kroppens eget væv. Normalt bekæmper immunforsvaret udefrakommende skadelige organismer som bakterier og vira, men ved bindevævssygdomme dannes der antistoffer, som kan sætte sig på kroppens eget væv, hvilket herefter angribes af immunforsvarets celler. Dette medfører langvarige betændelsestilstande med efterfølgende vævsdød. Årsagen til, at der dannes antistoffer, er ukendt, men det menes at kunne skyldes:
  • Infektioner med f.eks. Hepatitis B virus (en type smitsom leverbetændelse )
  • Genetiske årsager
  • Brug af visse medikamenter
Bindevævssygdomme rammer typisk: Led, muskler, sener, hud, blodkar, hjerte, lunger, nyrer og øjne. Se under de specifikke sygdomme for symptomer.
 

De forskellige bindevævssygdomme 

  • Sjögrens syndrom er den hyppigste. Ca. 25.000 danskere har sygdommen
  • SLE (Lupus) er næsthyppigst med ca. 1500 med sygdommen i Danmark
  • Arteritis temporalis, ca. 1000 har sygdommen i Danmark
  • Dermato-polymyosistis, som er sjælden
  • Sklerodermi, som er sjælden
  • Mixed connective tissue disease (MCTD), som også er sjælden
 

Fællestræk for bindevævssygdomme

  • Involvering af flere organsystemer. Ledsymptomer er hyppige, men mindre udtalte end ved reumatoid artritis (leddegigt)
  • Betændelsesreaktioner i blodkar
 

Behandling af bindevævssygdomme

Generelt behandles bindevævssygdomme med antiinflammatoriske og immundæmpende medikamenter. Behandlingens intensitet afhænger af sværhedsgraden af sygdommen.
 

Forløb og komplikationer

Langt de fleste sygdomme er kroniske og har et varierende forløb. Prognosen afhænger af den enkelte sygdom, men i visse tilfælde er tidlig diagnostik og behandling (f.eks. ved arteritis temporalis ) meget vigtigt for prognosen.
 

Read about Connective tissue disease in english

 
 
 
Søg efter behandler indenfor sygdomme i muskler skelet og led på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Bindevævssygdomme (Inflammatoriske bindevævssygdomme)
Polyarteritis nodosa
Arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica
Polymyositis og dermatomyositis
Sklerodermi
SLE (Systemisk Lupus Erythematosus, LED)

Dagens nyhed

Kan fremtidens kræftscreening klares med én blodprøve?

Læs her 

Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.                               Læs her 

Temaer


Astma

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp