JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Betændelse i negleroden (paronychion)

Forfatter:Læge, Signe Modvig
Dato:02. august 2006

   
 Hvad er Betændelse i negleroden. Symptomer på Betændelse i negleroden. Behandling af Betændelse i negleroden. Diagnose på Betændelse i negleroden. Komplikationer til Betændelse i negleroden. Forebyggelse til Betændelse i negleroden.
  Mest læste artikel
 
  


Definition og årsager


Betændelse i negleroden er en almindelig tilstand. Den opstår især hos folk, der arbejder meget med hænderne i vand. Det fugtige arbejde gør neglene og deres omgivelser sårbare for bakterier og svampe, og herved opstår betændelsen.

Bakterier (som er den hyppigste årsag) giver oftest en pludselig betændelse, mens svampe-infektionen er mere langtrukken. Bakterierne kan være mange forskellige typer, mens svampe-infektionen stort set altid skyldes Candida Albicans , en gærsvamp, der i andre sammenhænge kan ses flere steder på kroppen.

Symptomer på betændelse i negleroden:

  • Huden omkring neglen bliver rød, varm, og hævet.

     
  • Der kan komme pus frem langs neglen.

     
  • Neglebåndet løsner sig, og det kan give betændelsen lov til at brede sig til der, hvor neglen dannes. Hvis dette sker fører det til misdannelser i selve neglen.

     
  • Selve neglen bliver tyk, uregelmæssig og rød-brun.

     
  • Der er mange smerter. 
     

Forholdsregler ved betændelse i negleroden


Sørg så vidt muligt for at holde hænderne tørre. Ved fugtigt eller vådt arbejde kan dette gøres med plastikhandsker, og eventuelt kan man have et par bomuldshandsker inderst. Alternativt kan man benytte lidt talkum under handskerne. Sørg for at benytte handskerne også ved kontakt med sæbe og lokalirriterende stoffer.

Behandling af betændelse i negleroden


Hvis betændelsen skyldes bakterier, behandles der med antibiotika-holdig creme. Der findes også kombinations-cremer, som også indeholder steroid. Svampe-infektion behandles med anti-svampemiddel.

Der vil ofte, især ved de hurtigt forløbende bakterielle betændelses-tilstande, være brug for at tømme betændelsen ud. Der laves et lille snit i det røde, hævede område, hvilket som regel vil lindre med det samme. Man bør dog ikke selv forsøge sig med lignende, f.eks. at trække neglebåndet løs, da dette forværrer tilstanden.

Prognosen er som regel god, men da der er stor risiko for, at en ny betændelse opstår på den samme eller en anden finger, bør man følge rådene under forholdsregler med omhu.



 


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Betændelse i negleroden (paronychion)
Fodsvamp
Neglesvamp
Ringorm
Svampeinfektion i lungerne
Trøske (Svamp i mundhulen, Candidiasis, Candida)
Candidainfektion (Candidiasis)
Svamp
Svamp i skeden
Svampeinfektion i skeden
Udflåd og kløe er ikke altid svamp!






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk