Børn og stress er en alvorlig cocktail

Dato: 26. juni 2007

Børn og stress er en alvorlig cocktail. Antallet af børn med stress er stigende, og mange børn har en hverdag, som vil gøre den mest hårdhudede voksne forpustet; de har en travl og hektisk hverdag med mangel på struktur og forudsigelighed. Børn med stress får hovedpine, mavepine, afførings- og spiseproblemer.

Børn og stress er en alvorlig cocktail. Antallet af børn med stress er stigende, og mange børn har en hverdag, som vil gøre den mest hårdhudede voksne forpustet; de har en travl og hektisk hverdag med mangel på struktur og forudsigelighed. Børn med stress får hovedpine, mavepine, afførings- og spiseproblemer.
 

Lange dage for børn

Sundhedsplejersken er på besøg hjemme hos Ida. Ida er en lille mut pige på fire år. Mor oplever, at Ida er meget krævende og hele tiden kommer i konflikt med lillesøster på to år. Mor og far har lange arbejdsdage, og Ida og lillesøster har derfor også lange dage i børnehave og vuggestue. Mor fortæller, at eftermiddagene ofte er de rene mareridt; pigerne skændes, og mor og far diskuterer, hvem der skal lave mad, smøre madpakker eller bade pigerne. Ofte ender det hele med at pigerne falder sent i søvn foran fjernsynet, fordi mor og far opgiver at tage konflikterne.
 

Forældre skal strukturere

Tegn på stress hos børn

  • Manglende koncentration
  • Mange konflikter
  • Klager over mavepine og hovedpine
  • Spiseforstyrrelser
  • Søvnforstyrrelser
  • Afføringsproblemer
  • Angst- og tvangsfænomener
Stress i voksenverden er et velkendt fænomen; vi kender alle til stress på egen krop eller kender arbejdskollegaer, der er stressede. Vi ved, at stress kan være negativt, f.eks. når vi mister kontrollen over arbejdsopgaven, eller når vi ingen indflydelse har på arbejdssituationen. Stress kan også være positivt, f.eks. når vi i perioder har ekstra travlt med spændende opgaver, men samtidig ikke mister kontrollen eller overblikket.

For børn er det måske lige omvendt. For barnet er det vigtigt, at det er den voksne, der bevarer overblikket og kontrollen. Skal barnet selv navigere rundt i et hav af valg og forventninger, kan det hurtigt blive svært at være barn.
 

Stress forværer sygdom

dag ved vi, at sygdomme som astma, allergi og andre kroniske sygdomme forværres af stress, at langvarig stress medfører nedsat immunforsvar, og at stress giver forhøjet blodsukker. Langvarig stress påvirker hjernen, så muligheden for at lære nyt forringes. Men vi ved også, at berøring og massage har en positiv indflydelse på stress, og at humor, latter og motion udløser endorfiner, som virker stressnedsættende på kroppen.

Hjernen gennemgår en sårbar udvikling gennem barndommen og er meget påvirkelig for stresshormoner. Hos et barn på tre år er hjernens størrelse 90% af den voksne hjerne, mens kroppen kun er 18% af den voksnes størrelse. Når barnet er fem år, er hjernen 95% af den voksne hjerne.

Denne sårbare udvikling kan forstyrres af stresshormoner, som blandt andet kan være årsag til manglende færdigheder for at danne relationer, tilknytning og for at udvikle social situationsfornemmelse og empati. Børn udsættes for negativ stress, når de forventninger, vi har til, hvad barnet skal kunne klare, er for store, hvorimod positiv stress for et barn er, når det oplever, at det får opgaver, som svarer til dets udvikling.

Forskel på børn

Børn med stress får hovedpine, mavepine, afførings- og spiseproblemer. Oftest sker der det, at barnet bliver behandlet for symptomerne og ikke for den egentlige årsag til, at barnet har disse klager. Måske udsættes barnet for forskellige diæter og alternative behandlingsformer.

Nu er børn forskellige og nogle klarer store belastninger, mens andre er mere følsomme og reagerer på små belastninger i hverdagen. Som forældre er det vigtig at være opmærksom på, hvad det er for et barn, man har.

- Er det en lille følsom størrelse, som har brug for en rolig struktureret hverdag med små overskuelige udfordringer.

- Eller er det en robust bulderbasse, der elsker alle nye udfordringer og overraskelser i hverdagen.

Disse to børn skal mødes forskelligt. Det følsomme barn har brug for en overskuelig dag uden de store overraskelser, men skal også en gang i mellem "skubbes" lidt ud i udfordringer og opleve, at han kan klare det. Bulderbassen, som klarer overraskelser og nye opgaver, skal en gang i mellem skærmes lidt for ikke at miste jordforbindelsen.

For alle børn er det vigtigt, at familiebasen er tryg og sikker. Det er her, den følelsesmæssige tilknytning grundlægges, det er her, barnet lærer at møde verdenen med tiltro, og det er herfra barnet bevæger sig ud i verden for at vende tilbage og få bekræftelse.

De erfaringer, barnet får gennem de nære voksne, er med til at ruste barnet til at møde hverdagens krav som udfordringer i stedet for som belastninger, og de strategier, som det trygge barn lærer i forhold til at klare belastninger og stress, vil barnet have glæde af, næste gang det møder nye belastninger.
 

søvn er gavnlig

Søvn er også vigtig for at kunne modstå belastninger. Børn med dårlige søvnvaner, og børn der ikke får den søvn, de har behov for, har svært ved at klare hverdagens udfordringer - det er vist ingen overraskelse.

Barnets generelle udvikling kan på sigt hæmmes, hvis barnet ikke får den nødvendige søvn, og det er heller ingen overraskelse, at manglende koncentration hos barnet og flere konflikter mellem barnet og dets omgivelser, er en næsten naturlig følge af manglende søvn. Rutiner og forudsigelighed er derfor vigtige for, at barnet får den søvn, det har behov for.
 

Forældre-stress smitter

Forældrenes eget stressniveau har selvfølgelig stor afsmittende effekt på barnet. Man skal derfor se på hele familiens trivsel og stressniveau og ikke blot behandle de symptomer, som barnet viser. De voksne i familien må hjælpes til at se på deres egen situation og dernæst støttes til de ændringer, der er nødvendige for, at lille Ida får en tryg hverdag, hvor hun kan klare de udfordringer, hun møder.

Årsag til stress hos børn er ofte et sammenfald af mange omstændigheder, f.eks.: en travl familie, lange dage i daginstitution, påvirkning af støj, en uoverskuelig hverdag, dårlige spise- og søvnvaner, mange timer ved TV og computer og traumatiske hændelser i familien. For voksne er indflydelse på egen arbejdssituation afgørende for, om vi udvikler stress.

Det gælder ikke for børn. Børn har brug for at kunne overskue konsekvenserne af den indflydelse, vi giver dem. Derfor skal den indflydelse, vi giver små børn, være afstemt i forhold til deres alder, modenhed og robusthed.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...