Unge og stoffer

Dato: 30. november 2005, revideret 1. juli 2008
http://sundhedsguiden.dk/media/101/images/IStock%20billeder/Fest_stoffer.jpg

I de senere år har der været et stigende fokus på forbruget af narkotiske stoffer blandt unge. Øget tilgængelighed, større udvalg og lavere priser er nogle af hovedårsagerne til, at flere og flere unge mennesker roder sig ud i farligt og ikke mindst dyrt misbrug.

I de senere år har der været et stigende fokus på forbruget af narkotiske stoffer blandt unge. Øget tilgængelighed, større udvalg og lavere priser er nogle af hovedårsagerne til, at flere og flere unge mennesker roder sig ud i farligt og ikke mindst dyrt misbrug.
Men den nemmere tilgang til narkotiske stoffer er blot én forklaring på, hvorfor så mange unge finder det tiltrækkende at tage stoffer. Derfor er det vigtigt for forældre at forstå, hvorfor unge starter på at eksperimentere med stoffer, hvis de vil sætte ind over for problemet.
 

Årsager til at unge tager stoffer:

  • Nysgerrighed - Unge i dag er ekstremt fokuserede på prøve noget nyt. Motivet for at eksperimentere med stoffer er for mange at finde ud af, hvad det er for noget på sin egen krop. De fleste unge ved godt, at det er farligt, men samtidigt har mange en følelse af udødelighed, som mindsker nervøsiteten ved at prøve det. Rastløshed og kedsomhed kan sætte gang i en farlig nysgerrighed, som kan lede til et stofmisbrug.
     
  • Påvirkning fra vennerne - Myten om, at det kun er unge fra de hårdt belastede miljøer i storbyerne, der tager stoffer, er ikke tidssvarende længere. Det er rigtigt, at der i visse bymiljøer - særligt omkring techno-diskoteker - er et større forbrug af og lettere tilgængelighed til hårde stoffer. Men omvendt er det politiets erfaring, at unges forbrug af stoffer findes i hele landet, og at narkotika altid kan skaffes, uanset hvor man befinder sig i dag. Vil man have et stof, er det bare et spørgsmål om at opsøge en kammerat, der kender én, som kender en anden.
     
  • Gruppepres - Hvis vennerne tager stoffer, føler unge sig nemt udenfor, hvis de ikke selv har prøvet det. Social accept og anerkendelse er vigtigt i ungdomsårene, hvor man stadig er ved at udvikle sin identitet og personlige grænser. Ofte kan det virke vigtigere for en teenager at være en del af gruppen, end at følge sin sunde fornuft. Samtidig giver et narkotisk stof et tab af hæmninger, som får mange til at opleve, at de er mere charmerende og frie i samværet med vennerne.
     
  • Ungdomsoprør - Unge får konstant at vide fra lærere og forældre, at de skal holde sig fra stoffer. For visse har dette den modsatte effekt og gør det tiltrækkende at prøve et narkotikum i ren protest.
     
  • Modefænomen - Stofbruget kan være en del af en mode, der også omfatter musik, tøj og sociale aktiviteter.
     
  • At føle suset - Det kan være en mere behagelig måde at opleve en rus end med alkohol. Mange unge kan ikke lide alkohol, og finder erstatning i stoffer.
     
Mange forældre er bange for, at netop deres barn skal komme ud i et misbrug og gør sig tanker om, hvad de skal stille op, hvis situationen skulle opstå. Det er en af de sværeste situationer, som man kan stå i som forældre. Unge mennesker, fra de når en alder af 13-14 år, er i en løsrivelsesproces fra forældrene, hvor de føler sig fremmedgjorte fra deres forældre. Derfor kan det være svært for den enkelte forælder at vurdere den unges sindstilstand og problemer. Omvendt må forældre handle ud fra hvad de ser og finder rigtigt. Instinktet slår sjældent fejl. Forældrenes handlinger i forhold til den unges brug af stoffer skal dog altid være velovervejede og tage udgangspunkt i en samtale med den unge, hvor der er gensidig respekt og lydhørhed.
 

Efter du som forælder har fået bekræftet et misbrug:

  • Forælderen må indlede en samtale med den unge om sin bekymring og tilbyde sin hjælp. Man skal overveje, hvordan samtalen skal foregå, og hvad der skal komme ud af samtalen, så den ikke munder ud i formålsløs vrede, men derimod foregår i en atmosfære, hvor det er muligt at mødes.
     
  • Hvis du kan tale med den unge om det, må I sammen kortlægge, hvilke rusmidler det handler om, og hvor stort omfanget er.
     
  • Forælderen skal kræve, at der indgås et samarbejde om, at der skal ske en ændring.
     
  • Prøv at undersøge hvor, og sammen med hvem, det foregår. Der kan f.eks. være kammerater, der har det ligesom dit barn.
     
  • Hvis der er flere unge involveret, kan der iværksættes et samarbejde med andre forældre. Det samme kan ske med skolen, ungdomsklubben m.m. Lærere, pædagoger og klubpersonale kan være med til at støtte op om de unge, men det skal altid ske i et samarbejde med den eller de unge, det drejer sig om.
     
  • Du må ikke acceptere tomme løfter, udflugter og lignende. Der skal være et realistisk samarbejde omkring problemet. Husk at følge op på aftaler - sæt gerne konkrete tidsrum og deadlines.
     
  • Hvis stofmisbruget har ført til afhængighed, vil der typisk være brug for professionel hjælp.
     
  • Hvis I ikke kan forandre problemet sammen, må I søge professionel hjælp. Lad være med at opfatte det som et nederlag at bede om hjælp. Det er dit barns fremtid, det handler om.
     
  • Undersøg hvilke behandlingsmuligheder der er i dit lokalområde. Der er gerne både behandlingstilbud i regionerne og kommunen. Tag derfor kontakt til socialforvaltningen og snak med dem om problemet.