JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Solskoldning

Forfatter:Læge, Signe Modvig
Dato:04. august 2006

   
 Læs om solskoldning og hvordan du undgår at blive forbrændt. Få viden om sikker solbadning og uv-stråler. Sådan forebygger du en solskoldning. Få gode råd til en sommer uden solskoldninger.
  Mest læste artikel
 
  

Definition og årsager

Solskoldning er en forbrænding af huden. Solens stråler består af kortbølgede UV-stråler, og disse stråler trænger ind i huden og skaber forbrændingsskaden. Kroppen reagerer med en betændelsesreaktion, der viser sig som rødme, varme, hævelse og smerter i huden.
 
UV-strålerne, der når jorden, inddeles i UVA og UVB . Normalt når disse stråler rammer huden, begynder hudens celler at danne pigment . Pigmentet giver huden den brune glød og beskytter mod senere udsættelse for solstråler. Hvis solens stråler er for kraftige i forhold til den beskyttende mængde pigment, vil hudens celler lide skade som ovenfor beskrevet.
 
Folk med lys hud, rødhårede og folk med fregner er mest udsatte, da deres pigment-lag er lille og ikke yder megen beskyttelse. Alle kan dog blive solskoldede, uanset hudtype.
 

Symptomer på solskoldning

  • Man opdager som regel først en solskoldning, efter skaden er sket.
  • Huden bliver varm, øm, rød og hævet (en 1. grads forbrænding).
  • Hvis der samtidig er væskefyldte blærer, er der tale om en 2. grads forbrænding.
 

Komplikationer til solskoldning

Solskoldning er meget ubehagelig, men er ikke i sig selv farlig.

Mange solskoldninger, specielt i barnealderen, øger dog risikoen for modermærkekræft , som er en alvorlig sygdom.

For megen soldyrkelse (og heriblandt også solskoldninger) øger også risikoen for hudkræft .

Desuden er solens stråler den vigtigste grund til, at vores hud ældes med rynker og tør hud til følge.

I forbindelse med solskoldninger kan man opleve soleksem .
 

Forholdsregler ved soleksem

Man bør altid følge rådene om solbeskyttelse :
  • Undgå den skarpe middagssol mellem kl. 11 og 15.
  • Brug altid solfaktor-creme (mindst faktor 8 om foråret og mindst faktor 15 ved rejse sydpå om sommeren).
  • Solfaktor-creme skal bruges i rigelige mængder (40 gram på hele kroppen*). Husk, at solen også trænger igennem tynde skylag og træers blade.
  • Hold krop og ansigt dækket af let tøj og en hat, hvis det er muligt.
  • Husk at sne, vand og sand forstærker solens effekt på grund af refleksion.
  • Børn under 6 mdr. skal slet ikke være i solen, og ældre børn bør være så meget som muligt i skygge, se desuden børn og sol .
 

Behandling af solskoldning

Det vigtigste er at have det ramte område i kontakt med noget koldt og vådt. Det kan være en kold, fugtet klud, kølende creme eller et køligt brusebad, hvis der er tale om store områder af kroppen.
 
I meget svære tilfælde kan steroid-creme hjælpe, hvis det smøres på meget tidligt. Smertestillende medicin (acetylsalicylsyre) kan hjælpe mod smerterne. Husk desuden at drikke rigeligt vand, dette gælder specielt små børn. Hudområder, der er forbrændte, afgiver meget vand ved fordampning.
 
Det er meget vigtigt, at man efter en solskoldning holder sig i skyggen, indtil huden er kommet sig over skaden.

* 40 gram på hele kroppen med en bestemt faktor, svarer til den beskyttelse faktortallet står for. Dvs. 40 g faktor 8 solcreme svarer til en faktor 8 beskyttelse. Hvis man kun bruger 20 g af faktor 8 creme, svarer det til en faktor 4 beskyttelse osv.
 

Solstrålernes effekt på huden

Solens ultraviolette stråler går igennem den halvgennemskinnelige overhud og når læderhuden. Bestrålingen medfører en let brandskade i huden, og der opstår en betændelsestilstand som forsvar mod skaden. Læderhudens blodkar udvides, og huden bliver rød.

De ultraviolette stråler stimulerer dannelsen af pigment i huden. Pigmentet skygger for de underliggende hudlag og beskytter dem mod de ultraviolette stråler. Pigmentet er mørkt og giver huden et mørkt udseende.

Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Sommer og sol
Danskerne vil ha' solbeskyttende tøj
Pas på solen
Solbeskyttelse
Soleksem (Polymorft lysudslæt)
Solskoldning
Undgå solskoldning med solbeskyttende tøj
Børn og Sol






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk